Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Humle i spanden og øl på hjernen

1: Sådan ser den ud - Malt Master til 3.000 kr. Et orgie i rustfrit stål og kryptisk elektronik, men kan den brygge øl?
Vi brygger brown ale - på et kinesisk mini-bryggeri.

Michael Manniche er købmand - helt ind i sjælen. Han sælger motorsave, kratryttere, plæneklippere og alt andet til have og skov - robot-klippere! - og han er god til det.

Han holder nemlig til i Nørre Sundby, kalder sig savdoktoren og taler i den der nordjyske toneart, som burde få alle alarmklokker til at blinke. Han lyder så troværdig og afvæbnende, at der er næsten fuld garanti for, at lige om lidt bliver du taget i røven - du burde løbe skrigende væk, men i stedet sker der det, at du køber en motorsav, som er dobbelt så stor og tre gange dyrere, end du har råd til - og egentlig kom du bare for at se på en grensav. Sådan er Michael - alarmerende troværdig!

Og forleden holdt han så ude i indkørslen - sådan nærmest lidt tilfældigt, men vi kan godt li’ hinandens selskab, såh - og helt tilfældigvis havde han bilen fyldt med alt muligt grej til hjemmebryggeriet.

En kineser var nemlig kommet forbi, og det var endt med, at Michael havde købt en stak mini-bryggerier - ikke, at han vidste, hvad han skulle stille op med dem, for han handler som sagt mest med kædesave og havefræsere - men de var billige, og hvem synes vel ikke, at det kunne være sjovt at brygge sit eget øl?

Annonce
2: Ventiler, slanger og underlige filtre - bum-bum, hvordan hænger det mon sammen - okay …

Øl og vin - ét fedt

På dette tidspunkt i historien var Michael allerede godt i gang med at slæbe store papkasser ind på mit værksted - en brygge-maskine, en kværn, flasker, malt, humle, og gud ved hvad.

I sin købmandshjerne havde Michael nemlig tænkt, at jeg jo kunne teste bryggeriet - for at finde ud af, om det virker.

- Og så kan jeg skrive en historie om det i avisen - og du kan sælge en masse bryggerier?

- Ja, altså - jeg mener: Neeej - det er ikke derfor. Men du er jo gør-det-selv’er om en hals, og hvis du synes, at du vil fortælle om det i avisen, så er det da okay med mig - hvis du forstår …

Jeg forstod godt halvkvædet vise, men lovede ikke noget - jeg ville tænke lidt over sagen. Ølbrygning hører jo ikke til mine spidskompetencer - og strengt taget ved jeg intet om at brygge øl, og det hører heller ikke til min jobbeskrivelse. Men ved nærmere eftertanke syntes jeg, at det lød ret sjovt - og så har jeg lagt mærke til, at det er blevet en populær hobby iblandt gode danske mænd at brygge sit eget øl - min egen lillebror er såmænd med i et lokalt ølbryggerlav og underholder glad og gerne om humlens hemmeligheder.

Han bor imidlertid langt væk, men så fik jeg en god idé - jeg kender nemlig en vinbonde, Carsten, som med fruen Bente har opbygget Skårupøre Vingård - og hvis man kan lave vin, så kan man vel også brygge øl? Begge dele handler bare om gær, sukker og fusel - så siger vi skål og bliver fulde?

Det vidste Carsten nu ikke rigtigt, men da jeg forsikrede ham om, at der følger en brugsanvisning med det kinesiske bryggeri - på dansk - lod han sig overtale, og vi aftalte en dag lige efter hans og Bentes ferie.

Corona på tværs

Den gik til Italien - på ski - Norditalien, du ved - Carsten fik “influenza” dernede, og da de kom hjem, fik Bente “influenza” - og så fik Carsten en tur mere - fortalte han i telefonen. Nu er vi jo ikke helt dumme, og i netop de dage begyndte alle at snakke om corona og Norditalien, såh …

Vi blev enige om at sætte øl-projektet på hold, og dagen efter lukkede Frøken Frederiksen hele butikken - indtil forleden.

Om Carsten og/eller Bente har haft nærkontakt med corona, eller om de faktisk bare har haft influenza - det vides ikke. Men de var og er begge spillevende, og i værste fald ville de ligefrem høre til de få udvalgte, som er immune og ikke kan smitte. I princippet ville det altså være farligere for mig, som både er halvgammel og lider af alt muligt, at gå i Brugsen efter en flaske håndsprit - altså: Nu er det nu - vi genåbner sgu vores eget lille hjørne af samfundet!

Og dagen efter åbnede Frederiksen hele herligheden - op …

3: … vi prøver sgu bare at samle det hele på bedste beskub - så fylder vi den med postevand …

Store sikringer

Med til at drive en vingård hører, at man har et vineri - det vil sige en lille produktionsanlæg med rustfrie tanke og alt muligt. Lokalerne er godkendt til håndtering af fødevarer - fliser fra gulv til loft, pinligt rent og alt det der. Og nu indrettede vi et lille hjørne af vineriet til bryggeri.

Jeg vil ikke sige, at man ikke kan brygge i et almindeligt køkken, men det kræver altså lidt god plads, så det vil være bedre, hvis du har et bryggers (!) eller et grovkøkken, hvor man ikke behøver at rydde det hele ad vejen til spisetid.

Og du skal helt ubetinget have adgang til en stikkontakt med 13 ampere sikring - i brugsanvisningen skriver de faktisk 16 ampere, men det er noget sludder: Det lille bryggeri bruger 2500 watt til opvarmning og måske 100 watt til en pumpe - og 13 ampere x 230 volt er altså næsten 3000 watt.

Du kan faktisk også nøjes med de vanlige 10 ampere, men så skal du ind i bryggeriets styring - her kan du skrue ned for effekten.

4: … og trykker lidt på knapperne. “Nej, ikke den - prøv den anden knap først, og så - nu virker det!”

Alt, hvad du skal bruge

Nå, men Carsten har jo selvfølgelig en generel viden om det der med at få gærceller til at æde sukker og omsætte det til sprit - uden at det bliver til hverken eddike eller fusel - men bortset derfra har han aldrig brygget øl, og han kendte slet ikke noget til, hvordan det kinesiske monstrum virker.

Så den første times tid eller to brugte vi på at læse først manualen til selve maskineriet og dernæst opskriften på det konkrete bryg.

Det er nemlig sådan, det er: Bryggeriet omfatter det apparatur og isenkram, man skal bruge for at brygge - med i handlen følger så et “kit” med alle nødvendige ingredienser til ét bryg (25 liter).

Et samlet kit omfatter groft sagt malt, gær og humle, og det kan købes på nettet - der findes et utal af kits til forskellige typer øl derude - og du kan selvfølgelig også købe det hele i løs vægt, så du kan finde på dit helt eget bryg.

Og det skal også straks siges, at man kan sagtens brygge øl uden at eje et “bryggeri”. I princippet behøver man kun en stor gryde, et gasblus og et termometer - og en si, en stor kæp til at røre rundt med og en masse andre detaljer.

Men det er altså det, som er fidusen ved et bryggeri som det kinesiske Malt Master: Ét samlet sæt værktøj og grej, som omfatter alt, hvad du skal bruge.

5: Så skal der males malt - ikke for fint - cirka som grisefoder. Men det ta’r jo 100 år …

Den sorte gryde

Og hvad består det så af, bryggeriet? Det er en stor (40 liter) rustfri gryde med låg af glas - under bunden er indbygget en stor varmespiral samt en pumpe - en slags cirkulationspumpe, som holder dit bryg i bevægelse under hele processen. Alternativet ville være, at du skal røre rundt i “suppen” i timevis, og det gider vi ikke.

På siden af bryggeriet findes et fint display med knapper, så man kan tænde og slukke for varme og pumpe. Man kan enten gøre det “manuelt” - det kræver kun, at du læser brugsforvirringen fire gange og øver dig i et par timer. Eller du kan bruge hele dagen på at eksperimentere og lære dig at programmere elektronikken, så den selv styrer løjerne. Man kan lave forskellige temperatur-forløb, som er særligt geniale til specielle slags øl - vistnok.

Men så skal man have realeksamen - Carsten og jeg var godt tilfredse, da vi fik styr på, hvordan man tænder og slukker og indstiller temperaturen - manuelt, tak.

6: … medmindre man er lidt praktisk begavet - sådan en Makita er god til mange ting, og …

Skru ned

Den viste sig for øvrigt at være lidt ustabil - temperaturen. Den indstillede temperatur svarede ikke til den, vi kunne måle med Carstens gammeldags termometer af glas - og den slags plejer altså at virke. Det vil muligvis være en god idé at lave en testkørsel med bare postevand i beholderen - det er jo lidt sent at opdage det, når først der er gang i bryggeriet. Og jeg forstår på det hele, at præcis styring af temperaturen er nøglen til godt bryg.

En del af dette problem skyldes dog nok, at vi er nybegyndere: Termostaten sidder i bunden af “gryden” og måler altså ikke temperaturen oppe i brygget - det giver en usikkerhed. Og den forstærkes, når varmespiralen kører på maks. effekt: Når spiralen fyrer alle 2500 watt af på én gang (for derefter at slukke helt), giver det konstante og store udsving i temperaturen.

Løsningen består i at skrue ned for effekten - vi fandt faktisk ud af, at man på displayet kan skrue ned for effekten til eksempelvis 800 watt, som kun er en smule mere, end den skal bruge for at holde temperaturen - hvilket til gengæld giver en mere jævn temperatur.

Ganske snedigt, men nu skal også siges, at jeg faktisk har bestået realeksamen - det er længe siden, men alligevel …

7: … så er vi klar: Et filter i bunden, så malt og vand og et filter i toppen - på med låget, og så kører vi.

Klar, parat …

Hele formiddagen gik som sagt med at studere brugsanvisningen og samle det rustfrie vidunder - det er, som det nu er med kinesiske manualer: Det hele fremstår en smule kryptisk, indtil man fatter fidusen.

Vi lavede for en sikkerheds skyld det, som på engelsk hedder et “dry fit” - vi satte slanger, ventiler og filtre sammen og prøvede det hele af med lidt postevand, så vi ikke midt under bryggeprocessen ville blive taget med bukserne nede.

Og så var det frokost - dejligt smørrebrød fra Brugsen og én øl. Det var en almindelig kedelig pilsner - en god inspiration til at lette røven og gå ud i vineriet og brygge noget bedre.

Vi havde nu nogenlunde styr på, hvordan selve “maskinen” virker - vi lagde manualen til side og fandt i stedet opskriften på selve brygget frem. Det er et færdigt kit med alle nødvendige ingredienser til brown ale. Ude på nettet kan du finde hundredvis af den slags kits til alverdens øltyper - dette er fra All Grain og har den fordel, at den medfølgende opskrift er tilpasset brugen af Malt Master, så det er nemt for en nybegynder.

Først kværnede vi al malten i den dertil indrettede kødhakker-kværn - det blev til en lille spandfuld, som vi smed i “den sorte gryde” med 15 liter vand fra hanen - og så trykkede vi på startknappen.

Resten kan du læse om i næste uge. Men jeg kan afsløre så meget, at der kom 25 liter “øllebrødsjuice” ud af anstrengelserne - de syder og bobler i dette øjeblik lystigt, og ifølge telefonisk rapport fra Carsten lugter hele vineriet dejligt af øl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Carlslund genåbnet: Så er der atter æggekage med flæsk og bacon

Fyn For abonnenter

Se video af biljagten på Svendborgmotorvejen: Ulriks fire kameraer fanger farlige trafikanter og bilkabule-syndere

Annonce