Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Grillbot der virker

1: Hovsa - nogen har vist glemt at gøre grillen ren efter sig. Ikke noget problem, man …
Det var bare for sjov, at jeg bestilte en Grillbot hjem. Jeg mener - man kan da ikke i ramme alvor ønske sig en robot til at gøre grillen ren? Eller kan man?

Jeg kom til at tænke på en dyrekøbt erfaring, jeg har gjort imellem år og dag - nemlig den, at man skal være varsom med at gøre sig lystig her i spalterne. Der kan jo ske det, at noget, som jeg synes er skidesjovt, tager andre dybt alvorligt - og så bliver de sure, fordi jeg laver spas med deres kæphest.

Og hvad værre er, så har jeg - tro det eller ej - en del kvindelige læsere, og de har som bekendt slet ingen humor. Undskyld!

Der kan du jo bare se, hvor galt man kan komme af sted, bare fordi man prøver at være sjov. Hvad foregår der?

Vi starter lige forfra: Jeg tror, at der er rigtigt mange mænd, som synes, at Grillbot’en er sjov - for det er sgu da sjovt, at man kan sætte en højteknologisk robot-tingest, som man for få år siden ikke engang kunne drømme om at fremstille, til noget så åndssvagt som at gøre grillen ren - medens man selv sidder på den flade og nyder en ølbajer - meget gerne med naboen, som spørger misundeligt til, hvad der foregår inde i grillen:

- Er det bockwursten, som wrestler med plankebøffen?

Og det er så her, spørgsmålet om kvinders humor melder sig - for selvfølgelig mener jeg ikke seriøst, at kvinder mangler humor - ingenlunde!

Annonce
2: … slipper bare sin grillbot løs - den kaster sig rundt i arenaen, så låget skal være lukket …

Sjovt?

Ta’ nu bare fruen her i huset - hun har masser af humor, selvom jeg ikke altid forstår den - men jeg er helt sikker på, at hun ikke finder det en skid sjovt at brænde 600-700 kroner af på en tåbelig tingest, som tonser rundt inde i grillen i 15-20 minutter for opnå det samme, som jeg lige så godt kunne klare på to minutter med en stålbørste til en 10’er.

Jamen - det er jo det, der er sjovt! - at menneskeheden på toppen af sin ydeevne vælger at bruge sine talenter på noget så åndssvagt som en grill-rense-robot - det er da ur-komisk.

Ligesom da min søn som stor knægt skulle forklare for sin himmelfaldne far, hvorfor han havde skaffet sig et par cowboybukser (med huller og hængerøv) til den nette sum af 1500 kroner.

- Hvordan kan man være så dum?

- Fordi det er sjovt, far!

Han var helt oprigtig, og vitsen blev tydeligvis ikke ringere af, at jeg ikke så ud til at fatte joken - eller også forstod jeg den godt, men forsøgte at skjule min benovelse over, at han i så ung en alder havde fanget selve pointen i vor tids kultur: Det er hverken skønheden, kvaliteten eller den praktiske nytte, som giver ting værdi - nej, prisskiltet er pointen i sig selv - værdien er en følge af den absurd høje pris - ting er ikke dyre, fordi de er attråværdige, men attråværdige, fordi de er dyre.

Derfor bliver de rige smækfornærmede, når vi andre køber kopivarer, som ligner Rolex og Gucci på en prik - de føler, vi ta’r pis på dem og deres penge - og de har helt ret!

Intelligent?

Nå, men hvor meget robotteknik er der så i Grillbot’en - og virker den?

Ja, den virker faktisk - endda overraskende godt. Og den ligner til forveksling en lille robot-støvsuger, men der er i virkeligheden ikke for fem flade øre robotteknik i den.

Efter mine begreber må man nemlig kræve af en ægte “robot”, at den i en eller anden forstand kan “tænke” - eller i det mindste har et styresystem, som gør det muligt at kode den til at handle på en ønskelig måde ud fra de givne parametre. Som det hedder.

Men Grillbot’en har absolut ingen hjerne - den er dobbelt så dum som en vandmand. Og hvordan kan jeg vide det - man kan da ikke bare se på en chip, hvilke egenskaber der gemmer sig indeni?

Nej, og jeg kan da slet ikke, for jeg har ikke forstand på den slags. Men jeg har øjne i hovedet, og jeg kan jo se, hvad bot’en gør - hvordan den bevæger sig: Den har tre roterende stålbørster - når alle tre kører, står bot’en nogenlunde stille og gnaver løs i grillristen - indimellem stopper en af motorerne et øjeblik, hvilket får djævelskabet til at tonse af sted i en tilfældig retning - så kører det hele igen, indtil en anden motor holder pause - så drøner uhyret over i det modsatte hjørne - og sådan bliver den ved, indtil timeren siger slut. Og det kan ske efter 10, 20 eller 30 minutter afhængigt af, hvad man har stillet den til.

3: … og efter 5-7 minutters kamp med sig selv har bot’en gjort grillen ren - de lyse striber er afsmittet messing.

Effektivt?

Bot’en gør altså intet forsøg på at “finde rundt” på grillristen - den farer bare rundt som en flue i flaske, medens den knokler løs.

Men det gør den til gengæld godt - altså knokler. Og det skal helt afgjort siges, at risten bliver ren. Uanset at den er dum i nakken, så løser den opgaven, hvis man bare lader den tosse rundt længe nok.

Og under testkørslen på min grill viste det sig overraskende, at blot 6-7 minutter var rigeligt til, at jeg var tilfreds med resultatet. Og jeg havde da heller ikke lyst til, at den skulle køre længere end højst nødvendigt, fordi børsterne slider på risten.

Slider på risten - den er jo af støbejern, så der er vel nok at slide af?

For det første er det ikke alle riste, som er af støbejern. En del billige modeller har riste, som er svejset sammen af rundjern, som er forkromet, og det er ikke så slidstærkt, at det gør noget.

For det andet opdagede jeg, at min rist godt nok er af støbejern, men den er faktisk emaljeret - uden på det rå jern ligger altså et tyndt lag emalje, som har den fordel, at fastbrændt fedt og kødrester er lettere at fjerne, end hvis risten er af råt støbegods.

Det kom lidt bag på mig - emaljen er nemlig ensartet grå og lidt nubret - akkurat som nyt støbejern. Men det er altså emalje, og det er rigtig godt. Til gengæld skal man passe lidt på og kun bruge børster af messing, som er mere skånsomme end børster af stål.

At det virker og gør en forskel fremgår af, at min rist blev svagt gulbrun - som om børsterne “smitter af” på emaljen. Medens børster af stål altså slider på emaljen, så slider emaljen på børster af messing - det er lige sådan, det skal være.

På en rist af rå støbejern skal man derimod bruge stålbørster, fordi skidtet sidder bedre fast, og børster af stål ta’r mere ved - uden at skade støbegodset.

4: Sådan ser han ud - muskuløs og kampklar med skånsomme børster af …

Men den er okay

Man kan som antydet grine ad Grillbot’en, men den virker faktisk ganske fint. Under bulder og brag okser den rundt inde i grillen - og man skal for resten huske at lukke låget, så bot’en ikke kører ud over siden. Den er som antydet dum som et hul i jorden - den aner ikke, hvad den selv gør, og hvis der ikke er en høj og solid kant til at holde den inde på risten, vil den med sikkerhed drøne lige ud over siden - og slå sig slemt, når den rammer jorden: kraniebrud!

Hjernerystelse kan der af gode grunde ikke blive tale om.

Men risten bliver altså ren, så bot’en tjener sit formål - og den koster kun det halve af et par cowboybukser med medfødte huller og hængerøv. Og et hurtigt kik ind til mekanikken afslører ingen synlige dårligdomme - det hele forekommer nydeligt, solidt og velordnet.

Et ærligt produkt, som - kunne man godt indvende - måske fortjente et værdigere formål.

Hvis bare det genopladelige batteri var lidt større, så kunne den vel skrubbe terrassen ren - altså, bare en helt lille terrasse?

Nåh-nej, den er jo så dum, at den ville fare vild på halvvejen - samtlige tulipaner i nabolaget vil blive nedlagt, og den vil garanteret også ryge i slagsmål med katten …

5: … messing - de tre børster kører skiftevis hver sin vej, så bot’en danser krigsdans på stedet - ret snedigt, og …
6: … indeni ser den også såre fornuftig ud, omend hjernen godt nok er meget lille.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Jørgen har haft en blodprop i hjernen og kan kun sige 'for satan!': Kæmper imod ulovlige parkeringer

Annonce