Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Gør det selv-rygestop

Foto: Kjeld Bjerre
Så skal vi til det igen ...
Annonce

Ja, vi skal til det igen - din gør det selv-korrespondent har endnu en gang indledt sin personlige krig imod tobakkens svøbe ...

Og allerede her får jeg sagt noget vrøvl, for det er faktisk tobakkens lyksaligheder jeg kæmper en glorværdig og - kan jeg allerede her afsløre - indtil videre succesrig kamp imod. Den er på ingen måde slut, men for overhovedet at kunne nå så vidt har det for mig været vigtigt at indse, hvilken kamp jeg kæmper, og måske især, hvad jeg ikke bekæmper.

Men det vender vi tilbage til om et øjeblik.

Når jeg fortæller denne historie, som nogle vil sige er privat, men selv vil jeg betegne den som personlig, så er det, fordi jeg i hele min tid som skriverkarl for din avis har inddraget mit eget personlige liv og oplevelser som udgangpunkt og brændstof - ikke fordi jeg er interessant (det er der nok en del, som mener, men du ville blive slemt skuffet, hvis du mødte giraffen i levende live ...), men fordi jeg har en idé om, at kun det, som tænder mig som person, er værd at give videre til dig - som person.

Annonce

Undskyld!

Og igennem de seneste fire uger har min lille hjerne altså roteret i døgndrift om dette ene: At holde op med at ryge - for fanden!

Og selvom jeg har forsøgt på at holde det ude af spalterne, så har det sneget sig ind - jeg har været mavesur og arrig - jeg har været skide irriteret på alle og alt - og jeg har eksempelvis haft svært ved at skrive de historier til avisen, som læserne fortjener. For sådan er det nemlig - jeg præsterer bedst, når hjernen får lidt højoktan-benzin i form af noget god tobak.

Men for nogen tid siden besluttede jeg og min krop altså, at nu skulle det være slut - og så måtte du, kære læser, leve med nogle halvsløje og småsure artikler, indtil jeg kommer helt op i omdrejninger igen - undskyld!

Annonce

Uden tobak går det ikke

Og når det er sagt, vil jeg godt lige indsparke, at jeg før har holdt op med at ryge, men begyndte så igen - hvilket var helt ufatteligt dumt, men sådan var det altså.

Dengang - den første gang, jeg holdt op - troede jeg simpelthen ikke, at det kunne lade sig gøre, fordi det ville ødelægge alt for meget af det gode ved at ryge. Jeg mener, en kop kaffe og lidt tobak sætter vitterligt fut i den fokuserede kreativitet - så kommer ordene og tankerne væltende i en lind strøm, og det kører bare - sådan er det, kære venner - og hvis man holder op med at ryge, så kan man jo heller ikke drikke kaffe, fordi det minder én om behovet for tobak - og man kan ikke sidde på sin yndlingsplads eller på den gode stol, og man skal helst finde en anden computer at skrive på, og man skal faktisk ændre alle sine daglige rytmer - fordi det alt sammen minder én om, at lige nu skriger hele systemet på tobak.

Annonce

Dø - sgu!

Så jeg mente altså i ramme alvor, at hvis jeg tog tobakken ud af ligningen, trak det alle mulige andre ting med sig, og det, der ville være tilbage, ville være en lille grå og inderligt ligegyldig person, som ikke kunne præstere noget som helst - fordi man er nødt til at frasige sig alt godt i livet, bare for undgå tobakken.

Kan man eksempelvis nyde et godt glas vin uden at ryge? Nej, det kan man ikke - man kan godt drikke det, men man kan ikke nyde det, og det er bedst helt at lade være, fordi vinen skruer rygetrangen op til dobbelt styrke.

For effektivt at holde op med at ryge, skal man altså - som sagt - samtidig holde op med alt andet, som gør livet godt - man kan faktisk lige så godt lægge sig til at dø - sgu!

Annonce

Ikke så ringe uden tobak

Det var i hvert tilfælde sådan, jeg tænkte - det var sådan, jeg havde det, da jeg første gang holdt op med at ryge. Men jeg ville altså holde op, og for at komme over over alle besværlighederne forsøgte jeg med alle de forhåndenværende hjælpemidler - piller, akupunktur, rygestopgruppe, tyggegummi, e-cigaretter, nikotinplastre - og intet virkede på mig.

Det var faktisk, som om alle “hjælpemidlerne” bare var en ekstra belastning - så jeg kvittede alle de kvalme nikotinerstatninger og koncentrerede mig om “bare” at holde op med at ryge.

Og nu lykkedes det faktisk - uden plastre, tyggegummi og piller fik jeg det herligt. Okay, jeg savnede tobakken, men hen ad vejen fandt jeg ud af, at jeg både kunne drikke kaffe, vin og øl - jeg kunne nyde alle de samme ting uden tobak, kreativiteten kom tilbage. Så vidt vides blev min IQ og koncentrationsevne hverken værre eller bedre, jeg fandt bare andre måder at booste den på.

Vil det sige, at der kun er fordele ved ikke at ryge?

Nej, for fanden da - det er fedt at ryge, men omkostningerne er store, og det er ikke sådan, at man ved at sige nej til at ryge også siger nej til alt muligt andet - at alt det andet gode så at sige ryger med i købet. Sådan er det ikke - der findes et udmærket liv bagefter - uden tobak.

Annonce

Bare holde op

Og det vidste jeg alt sammen, da jeg nu her for nylig besluttede at stoppe igen - og så meget klogere burde det vel denne gang være ganske let?

Nej. Eller måske - jeg vil sige det sådan, at når man ved, at livet uden røg nok er lidt amputeret, men ellers ret udmærket, så er det i grunden meget let at holde op med at ryge - men det er stadig et pokkers stort arbejde. Det er ikke svært, men kræver en vældig energi - kunne man sige.

Jeg overvejede også denne gang, om der var nogle smarte tricks - tyggegummi, plastre, piller, e-cigaretter - men jeg forkastede dem straks ved tanken om, hvor kvalme disse midler er. Der er et eller andet nederen ved nikotinprodukter - det er snyd og erstatning - en anden måde at have det fysisk dårligt på - som at holde op, men uden at score gevinsten.

Og det er lige her, at der er forskel på det første og det andet rygestop - anden gang ved man for det første, at det kan lade sig gøre, og for det andet ved man også, at der findes liv og lys ude i den anden ende - og derfor handler det vitterligt “bare” om at lade være med at ryge den næste cigaret. Og når man har gjort det i en måneds tid eller to, kan man kalde sig ikke-ryger.

Problemet består i at træffe beslutningen - at sætte en dato på. Og rygning er jo en blanding af vane og konkret fysisk behov, og det er kombinationen af de to, som er så giftig.

Det konkrete behov kan man ikke lige fjerne, men man kan trøste sig med, at det klinger af over nogle uger og forsvinder helt efter en måned eller to.

Vanen er noget andet - det foregår oppe i hovedet, og her er der mange muligheder for at påvirke situationen. Jeg har således hørt en del sige, at projektet er bedst gennemførligt, hvis man begynder på årets første dag, og at det skal foregå i hjemlige omgivelser - i dagligdagen - endelig ikke i ferien.

Jeg har det lige stik modsat. I den daglige trummerum er der jo tusinde ting, som minder én om, at nu skal der ryges - der er stribevis af situationer, som er utænkelige uden at ryge. Tager man derimod med flyveren til Langtbortistan på ferie med familien, er der intet, som ligner dagligdagen - der er ingen rutiner, som næsten fysisk skriger på tobak. Vanen er koblet fra, og derfor er det meget lettere at lade være med at ryge.

Jeg siger ikke, at det er let, men det er lettere. Og da vi for en måned siden tog af sted til Holland på to ugers ferie, kundgjorde jeg altså for Fruen, at lige for et øjeblik siden havde jeg røget den sidste smøg. Det kom lidt bag på hende, og hun var lidt i vildrede med, om hun skulle være glad eller det modsatte - hun ville jo gerne have, at jeg holdt op, men omvendt kunne hun nu se frem til, at jeg ville være sur og umedgørlig i hele ferien - uden at hun kunne gøre noget ved det, fordi det var i en bedre sags tjeneste.

Hun valgte at være glad, og jeg bilder mig ind, at jeg ikke var ret sur.

Annonce

Bare la’ vær’ - 24/7

Til gengæld mindede jeg hende talløse gange hver dag om, hvor helt utroligt mange cigaretter, jeg ikke røg - hvilken heroisk indre kamp jeg førte - i døgndrift.

Og det er fra disse første dage eller uger, at min nye slogan stammer: Det er egentlig ikke svært at holde op med at ryge - det er bare at lade være. Men det skal man til gengæld gøre hundredvis af gange hver dag - 24/7. Og det står på i ugevis.

Men så - langsomt bliver der længere imellem, at trangen banker på. I begyndelsen føles det, som om man skal ikke-ryge et helt karton cigaretter om dagen - efter en uge er man nede på en pakke eller to, og efter godt et par uger højst et par cigaretter, man skal mande sig op til at ikke-ryge hver dag.

Og pludselig er trangen helt væk - som trang. Muligheden for at ryge er der jo stadig, og for sådan en som mig er det en risiko, man skal tage alvorligt.

Annonce

Kedeligt, men godt

Nu er jeg - sådan i al beskedenhed - en rutineret rygestopper, hvis der er noget, som hedder sådan, og hvis der er noget, jeg kan give videre til de læsere, som måske også står og har lyst til at ryge den sidste smøg, før den ryger dig, så skulle det være følgende: Ta’ ferie i mindst et par uger, så du i princippet ikke har andre opgaver og pligter i den første svære periode - du skal væk fra de daglige rutiner (som involverer rygning), og du skal være optaget af alt muligt sjovt, spændende og anderledes, som kan bortlede opmærksomheden - og når du alligevel får lyst til at ryge, har du overskud til i stedet at ikke-ryge.

At ikke-ryge en cigaret ta’r cirka lige så lang tid som at ryge den - det er bare hundrede gange sværere og hårdere - og røvkedeligt.

Personligt har jeg stor gavn og fornøjelse af at underholde omgivelserne med, hvor mange cigaretter jeg faktisk ikke ryger - og hvilken heroisk indsats der er tale om.

Og i øvrigt har man både krav på grænseløs sympati, men også til at være generelt utidig, uden at det får konsekvenser. Da vi var af sted på vores lille båd, kunne Fruen eksempelvis selv vælge, om jeg skulle gå tur med Hunni, når vi havde spist, eller om hun vil høre på mit sure ævl, medens jeg tørrede af efter opvasken ...

Og lige til allersidst: Livet uden tobak er helt regulært en del kedeligere. Men omkostningerne er bare for store, og de bliver større og større med alderen - og jeg skal hilse og sige, at hen ad vejen vender humøret tilbage.

Man skal som sagt bare lade være med at ryge den næste smøg. Man skal så bare vide, at når man ikke har røget den, så skal man heller ikke ryge den næste - og den næste - og den næste. Og det gør man bedst, hvis man ikke har alt muligt andet, som kræver fokus og koncentration - så det er mit råd: Riv nogle uger ud af kalenderen, hvor du ikke skal lave andet end noget, du holder af - og aktivt lade være med at ryge.

Det råd er sikkert ikke en skid bedre end alle mulige andre, men det har virket for mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce