Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: For de få udvalgte

1: Hvad er det- kunst? Nej, det er en …
Hvis du vil have verdens muligvis fineste juletræsfod, er det nu, du skal gå i gang.

Nåh - måske er det ikke verdens fineste juletræsfod. Principielt kan der jo godt findes én, som jeg så bare ikke har set eller hørt om - det er da en mulighed.

Men hvis der var VM for juletræsfødder, hvor man bliver vurderet på tre parametre - stil, funktionalitet og enkel udførelse - så turde jeg godt sætte mine penge på, at den fod, du ser på billederne, ville få en medalje. Og hvis der er retfærdighed til, bliver den ikke af bronze!

Da jeg for et par år siden fandt på den - og fortalte om den her i spalterne - lå der egentlig ikke en hel masse tanker bagved. Jeg havde bare lovet redaktionen, at jeg ville finde på noget - en “finere” juletræsfod for gør-det-selv’eren.

Og til mig selv havde jeg afgivet det løfte, at den ikke skulle være som alle de andre - ikke anderledes for at være anderledes, men fordi jeg altid har syntes, at de kendte typer af juletræsfødder er trælse, upraktiske eller bare grimme. Eller det hele på én gang.

Så jeg slettede harddisken - og forsøgte at tænke juletræsfoden forfra og uden skelen til, hvordan sådan en karl plejer at se ud.

Annonce
2: …juletræsfod - her er den under intens udvikling og ikke ret køn, men …

11-tal

Jeg eksperimenterede lidt frem og tilbage - drak en hel del kaffe og diskuterede med mig selv på et højt filosofisk plan - og pludselig lykkedes det at få skruet noget sammen, som både virkede og så fornuftigt ud. Og den var og er nogenlunde enkel at lave - og så fin og småborgerlig, at den var værd at gemme fra år til år.

Så jeg var godt tilfreds, men så heller ikke så meget mere - indtil en god ven kom forbi og påstod i ramme alvor, at “den er fanden gale mig genial!”

Den gode mand havde ganske vist fået lidt inden for vesten, for det var midt under påskefrokosten, og han var muligvis ikke helt tilregnelig - men han har faktisk sans for den slags. Vi har i årenes løb lavet en hel del sammen, og det har altid foregået på den måde, at han har fået idéerne. Lars er den kreative og kunstneriske sjæl, medens jeg er den tekniske nørd, som raffinerer og bruger timer på at få lortet til at virke. Kort sagt. Og bagefter kan vi ikke lige huske, hvem der gjorde hvad.

Så jeg tror måske, at det handlede om, at min gamle ven var overrasket over, at jeg overhovedet kunne finde på noget - helt selv og uden hans hjælp. Men uanset var jeg selvfølgelig smigret og tog et ekstra kig på juletræsfoden. Og den er sgu da ganske formfuldendt og godt tænkt - eller hvad?

Og jeg kan i hvert tilfælde helt uden at ryste på hånden sige, at den er særdeles funktionel - den løser simpelthen opgaven til et rent 11-tal. Og det siger jeg kun, fordi vi ikke bruger 12-skalaen her i spalterne - og 13-taller kan man ikke tildele sig selv …

Holdes af sin egen vægt

Fidusen er, at foden helt igennem består af 12 mm krydsfiner - tre krumme ben (som en boomerang) er på snedig, men enkel vis hængslet til en plade i midten - og midt på pladen er placeret en kort, men tyk skrue. Sådan.

Når Fruen meddeler, at det er på tide at slæbe træet indenfor og stille det op i stuen, borer man et simpelt hul (en millimeter større end skruen er tyk) lige op i stammen - og sænker træet ned over skruen: Bum, så står det der - forneden styret af skruen og solidt fastholdt af de tre “kæber” eller klør.

Træets vægt overføres til de tre ben - de presses opad, så kæberne tvinges indad imod hinanden og holder træet i lod og vater. Hvis træet ikke står helt lige, skal man ikke give sig til at rive og rykke i træet eller lægge klodser under - hold op med det!

3: … da det viser sig, at den faktisk virker ret strålende, blev den straks raffineret …

Selvjusterende

Man skal i stedet tage fat om toppen og løfte en tomme eller to - så drejer du træet en smule og sænker det forsigtigt ned igen, medens du omhyggeligt holder det lodret - på magisk vis vil de tre ben og “kæber” indstille sig efter hinanden og stammens ujævnheder, så træet står lige - fan’me smart!

Dog vil jeg indrømme, at det slet ikke er noget, jeg i min ellers ikke ubetydelige visdom har regnet ud - det var bare noget, der skete. Det fremgår vel også af, at du på den viste model kan se tre justere-skruer - dem monterede jeg, fordi jeg endnu ikke selv havde fattet, hvor genial min fod i grunden er, at den vitterligt er selv-justerende …

Hvad fabler han om? Jo, altså - de fleste juletræer har den svaghed, at de enten er savet skævt af eller er underligt irregulære på det nederste stykke - og derfor er det svært at få træet til at stå lige og fast i foden. Og det er der to løsninger på - enten bøvler man løs for at snitte det nederste af stammen til, så den bliver pæn, lige og regulær - eller man bruger en fod med diverse skruer til justering af hældningen.

Eller man laver en selvjusterende super-fod, som er helt ligeglad med, at den nederste stump af stammen er lidt skæv - du løfter og drejer bare træet en gang eller to, indtil pengene passer.

4: … og strømlinet. Her er den version, som skulle vise sig at blive den endelige - den …

Baltisk finer

På tegningerne kan du se ret præcist, hvordan foden er konstrueret - målene er tilpasset et middelstort juletræ. Rødgran har slanke stammer - ædelgran er typisk tykkere og knap så regulære forneden. Og det er i højere grad stammens tykkelse, end træets højde, som er afgørende.

Min fod er lavet af 15 og 18 mm krydsfiner - birk - den gode slags med mange tynde lag og få fejl. Den er tegnet op ved hjælp af diverse spande, låg og dåser med forskellige diametre - derefter er delene savet ud på min lille båndsav, men det kan også sagtens gøres med en stiksav.

Så har jeg rundet kanterne med overfræseren og slebet dem med sandpapir - i den rækkefølge: Kanten er ujævn efter saven - overfræseren fjerner ikke ujævnheden, men en masse materiale, så det er lettere at slibe sporene efter saven væk - og så gi’r du kanten én tur mere med overfræseren.

5: … består af fire enkle dele og kan let skilles ad, så den ikke fylder ret meget.

Præcise hængsler

Den sværeste del er “hængslerne” - det giver sig selv, at de skal være nogenlunde præcist udført. Især skal det siges, at hullerne skal bores ganske nøjagtigt, så de er vinkelrette.

Der er ikke andet at sige til det, at man skal være omhyggelig - det er en indlysende fordel, hvis du har en søjleboremaskine, men det er ingen absolut nødvendighed.

Splitterne skal være omkring 5 mm tykke. Jeg har brugt små stykker af “rustfrit rundjern”, fordi det var lige ved hånden. Men det er måske mere oplagt at bruge en 5 mm maskinskrue med undersænket hoved? Så er det lettere at skille foden ad, så den ikke fylder så meget i Fruens kasse med julesager.

Styre-skruen i midten er vigtig - uden den vil træet vælte. Jeg har brugt en karmskrue, fordi de er tykke. Gevindet tjener ikke noget formål, så det vil være oplagt at slibe det væk: Monter den i boremaskinens patron - medens den roterer, holder du den imod din bænke- eller vinkelsliber.

Men står juletræet nu også sikkert i sådan en hjemmestrikket konstruktion?

Ja, det kan jeg garantere. Foden holder juletræet i et sikkert greb. Man kan mene, hvad man vil om stilen og udseendet, men funktionen af foden er der vitterligt ikke noget at udsætte på - den virker bare.

Og hvis du skal nå at have den færdig inden jul, er det nu, du skal have fingeren ud …

6: Skematisk tegning af det midterste stykke - afstand fra centrum til split (radius) er 7 cm, og …
7: … her ser du målene på de tre ben - kurverne sjusser man sig frem til. Og til slut …
8: … synger vi alle: Dejlig er den himmel blå …
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];