Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: En krukke til Fruen

1: En passende klods saves af - man borer et hul, og en speciel skrue drejes i hullet, så …
Der ryddes op på værkstedet ...
Annonce

Jeg var ved at rydde op på værkstedet - det har jeg faktisk været i gang med igennem længere tid, uden at det er blevet til ret meget, og denne gang gik projektet også på grund.

Jeg faldt nemlig over nogle små kævler af guldregn, som jeg har haft liggende i mange år, og så tænkte jeg fluks, at det smukke træ passer perfekt til at lave må krukker af - og at vi faktisk lige præcis står og mangler to små krukker til vores kaffekværn.

Det er en vældig fin kaffekværn - en Kitchen Aid, som jeg købte brugt for en hel del år siden, og den var ganske billig, fordi den krukke af glas, som egentlig hører til kværnen, så de malede bønner ikke drysser ud til alle sider, manglede. Og det siger vel sig selv, at når “den originale krukke” manglede, så kunne kværnen ikke koste ret meget - vel!

Så jeg gav kun nogle få hundrede kroner for den, og den viste sig at være alle tiders gode kværn, som er helt på højde med de blærede italienske modeller til mange tusinde kroner.

Og jeg tænkte selvfølgelig, at jeg sagtens kunne finde en lille krukke, som passer til - men det kunne jeg ikke. Og så tænkte jeg, at så ville jeg da bare lave en - men det blev ikke til noget. Så igennem mange år har vi blot brugt en lille skål, men det har som resultat, at bønnerne flyver til alle sider, så den ene ende af køkkenbordet altid ligner, jeg ved ikke hvad - og det er Fruen træt af.

Det har hun faktisk været træt af i mange år, og derfor blev jeg heller ikke færdig med at rydde op denne gang.

2: … man kan montere klodsen midlertidigt i chuck’en - så finder man sit skrubjern …
Annonce

Dejligt havetræ

Guldregn er nærmest ukendt som træsort - det er ikke noget, man bare kan bestille hos tømmerhandlen, for de findes kun som havetræer. Og som sådan er de endda ganske sjældne. Jeg husker dem fra barndommen, men jeg tror ikke, at jeg lige nu kan komme i tanke om en eneste have med en guldregn - såh ...

Men for nogle år siden fik butikken Linå i Silkeborg fingre i en stor bunke guldregn. Dengang var Linå den førende leverandør af grej til skolesløjd og ikke mindst trædrejning - ikke bare drejebænke og drejejern, men også træ i passende dimensioner og i utallige eksotiske træsorter.

Der var tale om et mægtigt træ, men guldregn vokser nærmest som en busk på steroider, så det var en kæmpe og vildt forgrenet krone med masser af “grene” på 5-10-15-20 cm - og vi taler om mange kubikmeter. Det hele blev tørret og møjsommeligt skåret op i stykker på 20-30-40 cm - enderne blev forseglet med voks, så træet ikke revner, og herefter blev det hele solgt til trædrejere fra nær og fjern - og til fornuftige priser. Og jeg har altså stadig lidt liggende.

Annonce

Fint til drejning

Guldregn er nemlig en meget smuk træsort, som er meget velegnet til alle slags snedkeri, fordi kævlerne kan tørres og lagres uden at revne. Guldregn minder langt hen ad vejen om amerikansk valnød - bare meget bedre i enhver henseende: Guldregn er kompakt, tætvokset, ensartet og “fast i kødet” - der er ingen marv. Farven er dybt kaffebrun med en næsten kridhvid ring af splintved. I modsætning til for eksempel egetræ er splinten fast og holdbar.

Imellem den lyse splint og den mørke kerne findes et ganske tyndt, men markant mørkere lag - de tre lags skiftende kulører kan udnyttes dekorativt. Hvis kævlen ikke er helt rund, men oval, er den særdeles egnet til skåle, som drejes “på tværs” - så man altså huler ud fra siden, og årerne forløber vandret. Man kan opnå den fineste lyse og “bølgeformede” kant hele vejen rundt.

Hvis man vil lave en krukke som den, jeg har lavet - altså med stående årer - skal det helst være af en stump kævle, som er helt rund - ellers er det svært at udnytte kontrasten imellem splint og kerne.

3: … og retter klodsen groft til. Slibefasen skal danne en tangent til klodsens omkreds - det er selve hemmeligheden i at dreje, og …
Annonce

Lidt rusten

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har drejet en krukke, så jeg skulle lige tænke mig om - og øve mig lidt. Men det er jo ligesom, når en cirkushest lugter savsmuld: Man kommer hurtigt efter det igen.

Men eftersom jeg ikke bruger “skrabejern”, men spåntagende drejejern, så skulle jeg lige vænne mig til det igen. Når man er inde i rutinen, er det lidt ligesom at cykle - man tænker ikke så meget over, hvad man gør, men overlader det til hænderne og det, som ligger på rygmarven - så kører det, uden at man egentlig kan forklare hvorfor.

Men det kan altså gå galt - lad mig forklare de uindviede, hvad det går ud på: Der findes principielt to forskellige måder at dreje på - man kan skrabe, og man kan skære.

At skrabe er nemt, men det ta’r længere tid, og resultatet bliver ikke så pænt. Og teknikken består i, at man fører et stykke fladt drejestål vinkelret ind imod det roterende emne - drejestålet kan være slebet i forskellige profiler (vinklet, rundet etc.), men er altid slebet næsten vinkelret på fladen. Eftersom jernet ikke skærer, men skraber, går det langsomt, og overfladen bliver ru - og teknikken kan kun bruges på helt tørt træ.

4: … nu kører det bare - spånerne flyver, og på et øjeblik er krukkens ydre på plads.
Annonce

Fidusen

Den anden teknik går ud på, at man sliber jernet tindrende skarpt som et stemmejern - eller et huljern - og man fører jernet ind imod det roterende emne i en skrå vinkel, så spånerne flyver om ørerne. Det kan gå virkeligt stærkt, men det kan også gå grueligt galt!

Men det er kun, indtil man har lært teknikken - ligesom man skal lære at holde balancen på sin cykel. Fidusen går ud på, at man altid vender slibefasen nedad - og dernæst holder man drejejernet (uanset facon) i en vinkel til emnet, så slibefasen tangerer emnets omkreds - fasen hviler altså imod det roterende emne uden at skære - se foto!

Herefter løfter man drejejernets håndtag langsomt, indtil æggen “bider”, og spånerne begynder at flyve - og nu fører man så drejejernet vandret langs landet og ser, at emnet får taget en helt ensartet spån af hele vejen.

Og så gentager man processen - holder drejejernet solidt imod landet og løfter, indtil æggen bider - holder vinklen og fører drejestålet sidelæns. Fidusen er, at slibefasen ligger imod emnet, så æggen kun kan tage en tynd spån - ligesom en høvl. Hvor meget du tager ad gangen, bestemmes altså ikke af, hvor meget du trykker, eller hvor langt ind i emnet du presser jernet - alene drejejernets vinkel bestemmer farten. Hvis du holder en helt stabil vinkel, medens du fører drejejernet fra ende til anden, så bliver dit emne altså rettet af som en rundstok - og helt lige og helt af sig selv.

5: Så skal vi have fat i et “rør”, som måske er det mest udbredte drejejern, fordi …
Annonce

Skrubjern og rør

Der findes et hav af forskellige drejejern, men hvis vi ser bort fra de primitive “skrabejern”, så bygger de alle på det samme princip: Uanset hvilken snedig facon vi taler om, så er det slibefasen og vinklen til emnet, som bestemmer, hvor dybt man skærer.

Når man har øvet sig lidt, vil man snart kunne dreje alle mulige udvendige profiler med sådan et “huljern”, som du ser mig bruge først - jeg tror nok, at det hedder et skrubjern, fordi man typisk bruger det til at tage det første skrub.

Det er straks lidt vanskeligere, når man skal “rundt om hjørnet” for at dreje endetræet. Her bruger jeg det, som kaldes et rør - det har en mase fordele i endetræet, og især når man skal grave sig ind i endetræet. Men princippet er det samme: Det er fasen, som hindrer jernet i grave sig ind i træet - det er vinklen på fasen, som bestemmer tykkelsen på spånen.

Når man skal grave en hulrum ud af et stykke endetræ, kan man gøre det med et rør - det kræver lidt øvelse, men hvis man ikke skal for dybt, virker det fint. Man kan også bruge det, som hedder en krog, men min favorit er den lille runde dims, du ser på billedet - en rund platte, som er fastgjort med en enkelt skrue. Den kræver lidt øvelse, men giver så en rigtig fin finish, og man kan komme dybt - som med en krog.

6: … det kan bruges alle steder - fx også til endetræ. Lav en 5 mm forsænkning, som skal have …
Annonce

Man skal øve sig

Men der er grænser for, hvor dybt kan man gå - især med en lille krukke med en snæver åbning. Det er faktisk ikke det letteste at dreje en lille krukke - jeg vil foreslå, at hvis det er første gang, så skal du begynde med at dreje et par skåle, som er mere åbne, så man bedre kan komme til - og hvor man bedre kan se, hvad der foregår. Og start med noget billigt træ, hvor det ikke gør så meget, om man laver fejl - sådan er det nemlig, når man øver sig: Lige før man er helt færdig, og man selv synes, at man er blevet verdensmester på rekordtid, så laver man en dum og uovervejet bevægelse. Man når ikke engang at se, hvad der sker - potten flyver bare ad pommern til med et kæmpe hak kanten.

Fanden og sgu - men heldigvis havde vi det sjovt imens, og næste gang skal det nok lykkes, for nu er vi så meget klogere ...

Den lille krukke på billedet er eksempelvis ikke, som jeg havde tænkt mig - det skulle have været en lille bredrøvet model som krukken ved siden af - bare lidt højere. Men da jeg hulede ud, lavede jeg et par fejl undervejs, og dem kunne jeg jo kun fjerne ved at tage mere af - derved blev krukken så tyndvægget, at der ikke var plads til at lege med den ydre facon. Derfor blev den bare en “lige-op-og-ned” - lidt kedelig, men alligevel okay.

7: … skrå sider - det laver man med en skraber af én eller anden slags - så er krukken …
8: … klar til at montere solidt på chuck’en - nu med åbningen udad, og …
9: … nu skal vi igen have fat i røret, som også er egnet til udhuling - men der findes andre og …
10: … endnu bedre jern til formålet - eksempelvis dette med en rund platte for enden - det er …
11: … lidt specielt at bruge, og du skal øve dig, men cirka denne vinkel er ikke helt skiløjet.
12: Så mangler vi bare at slibe - korn 80-120-240 og til sidst en tur med korn 400, før du …
13: … holder et stykke bivoks imod den hurtigt roterende krukke - og så giver du fuld gas …
14: … og holder en klud imod krukken - farten udvikler varme, så voksen smelter ind i træet - og …
15: … så er vi færdige - flot? Jah, guldregn er bare flot, men faconen er lidt kedelig, så vi prøver lige én gang til, og …
16: … denne gang bruger vi lys birk, og for nemhedens skyd borer vi hullet ud - osv …
17: … osv - hvis den lyse havde været lavet i guldregn, havde det været den flotteste - nu står de lige!
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce