Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Det er fræseren, der gør forskellen

1: Man anskaffer sig en god fræser - det kunne f.eks. være en 1400 w Triton, der er …
Med nogle få tricks kan du gøre det simple til noget raffineret.
Annonce

Fræseren er i grunden et brutalt stykke værktøj - den arbejder på trods og på tværs - imod og aldrig med træet.

Men fræseren er også værkstedets konge - det er her, du eksempelvis kan trylle en primitiv og firkantet ramme om til en smuk og sofistikeret låge. Det er her, det rå og simple klamp bliver til det fineste snedkeri.

Og det er faktisk lidt underligt, fordi fræseren er det mest primitive stykke værktøj, som tænkes kan - en aksel med kniv monteret på tværs snurrer rundt i rasende fart. Når du skubber et emne - et stykke træ - frem imod den roterende kniv, sker der ét af to: Enten bliver kæppen flået i stumper og stykker og flyver ad Pommern til - eller den får den smukkeste profil, tap, fals, eller hvad det nu går ud på.

Det, jeg prøver at sige, er bare … at fræseren er den rene magi, men den er også en smule farlig at omgås. Hvor farlig afhænger især af, hvor stor fræseren er. Hvis det er en fullsize gammeldags bordfræser med måske 5-hk motor, kan den lave virkeligt meget ravage - især hvis du bruger gammeldags jern, er den decideret farlig, og det er ikke noget, jeg kan anbefale, medmindre du har nerver af stål og kender en ældre snedker eller bådebygger, som kan lære dig op.

Sådan en karl kendes typisk på, at han mangler et par fingre eller tre, og der er en god chance for, at han mistede dem til netop værkstedets fræser - for længe siden, fordi moderne fræsejern er langt sikrere end de typer, man brugte, da han var ung.

2: … som skabt til at indbygge i et bord, så man får en stationær fræser ud af det - med land og det hele. Men …
Annonce

Hold fast

Men den fræser, som du kan se her på siden, er heldigvis af en mere uskyldig og fredelig slags - en kraftig overfræser, som er bygget ned i et bord, så den kan nogenlunde det samme som en “rigtig” fræser, men i mindre målestok.

Jeg vil dog gerne på dette sted indsparke, at selv med en relativt fredelig overfræser kan man udmærket komme galt af sted, fordi det stadig er en form for kniv, som roterer på tværs af den retning, du fører træet. Hvis fræsejernet af en eller anden grund “fanger” emnet, vil du opdage, at der er forbavsende mange kræfter i en ellers lille maskine - især hvis jernet er relativt stort.

Fidusen består groft sagt i at føre emnet med rolig, men fast hånd - og det er lettere sagt end gjort: Hvis man bliver nervøs, er man instinktivt tilbøjelig til at slippe grebet - af skræk for at “få fingrene i maskinen” - og netop derfor får man fingrene i maskinen.

Som rutineret i faget ved man, at det handler om at gå imod sit instinkt - hvor man har mest lyst til at slippe emnet og løbe sin vej, skal man tværtimod holde ekstra fast. Det gælder, hvis emnet af en eller anden grund begynder at vibrere, eller der sker noget uventet - måske en knast løsner sig og flyver væk som skudt ud af en kanon - hold fast og fortsæt den rolige bevægelse, så der ikke sker mere!

Annonce

Med det hele

Nå, men meget kan gøres for sikkerheden ved at lave en fornuftig og gennemtænkt opstilling. Du kan finde inspiration i diverse videoer på Youtube, brochurer og præsentationer.

Og så skal du vide, at der er en risiko ved alting - når du står ud af sengen, kan du træde i en Legoklods, og det gør så ondt i den bare fod, at du snubler og vælter sengelampen, så den vælter over i gardinet - så hopper du bandende og på ét ben ud på badeværelset og sætter dig på wc’et, men opdager for sent, at låget er klappet ned, så der går et sæt igennem hele kroppen, og du springer op igen - med bukserne nede om knæene, så du falder igen og når kun lige at redde situationen ved at gribe om den fine arkitekttegnede vandhane, som bøjer i en helt syg vinkel - og når du endelig kommer tilbage i soveværelset, er der gået ild i gardinet.

Livet er en risikabel affære, men det skal i mine øjne leves til fulde, og personligt finder jeg det meningsløst at gå i graven med alle 10 fingre i behold - i himlen kan jeg sagtens klare mig med lidt mindre, for det er jo, så vidt jeg har forstået, all inclusive …

Jeg synes ikke selv, at jeg er dumdristig, men jeg løber heller ikke væk for enhver risiko, hvis jeg mener, at jeg kan håndtere den - og der i øvrigt er noget at vinde. Men jeg er helt bevidst om, at andre har det på anden vis, og det ser jeg hverken op eller ned på - hver må afgøre med sig selv og sine mavefornemmelser, hvad man har det bedst med: Det giver ingen mening at rode med fræser og fræsejern, hvis man får ondt i maven - der er meget andet, man kan have det sjovt med.

3: … et simpelt land kan forbedres drastisk med små midler - man ta’r et stykke 4 mm jern og …
Annonce

Et godt land

Når man bygger en overfræser om til stationær, er der to ting, som er vigtigere for sikkerheden end alt andet - nej, der er faktisk 3-4 ting, men lad os tage dem i rækkefølge.

1 Fræseren skal sluttes til et nødstop. Der er sikkert andre steder, hvor man kan købe dem i løs vægt, men jeg kender kun til ét: PrimusDanmark.dk. Fidusen er den simple, at fræserens indbyggede kontakt er svær at få fat i, når maskinen er monteret på hovedet under et bord. Det er en simpel og effektiv forholdsregel - ikke helt billig, men rigeligt pengene værd.

2 Du skal lave et ordentligt og stabilt land. Ved “ordentligt” forstås, at det skal være solidt, men faktisk også præcist udført. Allerhelst skal de to dele af landet kunne indstilles uafhængigt af hinanden, men det er ganske kompliceret - som minimum skal de to dele flugte uhyre præcist, så emnet kan føres i én glidende bevægelse fra den ene del, forbi fræseren og ind på det bagerste land - uden at emnet vipper eller bliver stoppet undervejs.

3 En “sikkerhedsplade”, som forbinder de to halvdele af landet. Den har sikkert et navn, som jeg ikke kender, men den er vigtig - meget vigtig, især når du fræser små emner. Risikoen er nemlig, at man kommer til at vippe emnet ind i fræsejernet, før det er nået fra det forreste til det bagerste land - og det sidste stykke vej uden støtte af det forreste land. Pladen er en tilfældig stump 4 mm jern, jeg fandt i skrotkassen - den sidder med seks små magneter, så den kan flyttes op og ned efter behov - og tages helt af, hvis det er større emner. Jeg er ret stolt af designet - effektivt og enkelt - og det sparer dig for en del kriller i maven, når der skal fræses små emner, tynde lister etc.

4 En form for “tapslæde” til fræsning af endetræ og helt små emner. På en rigtig fræser er det en tung vogn eller slæde, som styres af skinner og med en form for fastgørelse til emnet - men det er jo ikke sådan lige at lave. Idéen er at modvirke de vibrationer, som uvægerligt opstår, når man fræser på tværs af årene - det er simpelthen skide svært at føre et relativt smalt stykke endetræ vinkelret forbi fræseren, når det “brummer i fingrene”. Med en solid plade eller en vinkel på 90 grader opnår man en god støtte - man kunne kalde det en tap-støtte. Det forreste hjørne vil nødvendigvis ryge med ind forbi fræsejernet, men det skal du ikke være ked af: Når du fræser på tværs, skal du under alle omstændigheder have “bagstøtte” for at undgå at rive splinter ud af emnets bagkant.

5 Brug så vidt muligt fræsejern med “anløbsring” eller -leje. Det er et kugleleje, som er bygget ind i fræsejernet på en sådan måde, at det begrænser fræsedybden – i stedet for at føre emnet langs med landet, fører du det altså langs med kuglelejet. Allerbedst og mindst dramatisk kører det, når man både bruger land og fræsejern med anløbsring - på én gang.

6 Altid føre emnet imod fræsejernets rotation, så emnet ikke “løber fra dig” - og flyver ud igennem vinduet. Altså, medmindre du har styr på det og ved, hvad du har med at gøre, for så kan “medløb” nemlig give et langt pænere resultat. Det har med knivenes skærevinkel at gøre: Medløb giver færre oprifter - glattere overflade.

Men det kan være svært at styre for en nybegynder. Såh, først når du har fået lidt rutine, kan du forsøge dig lidt frem - lad os sige, at du skal lave en simpel runding af kanten på en ramme, og du vil gerne have, at den skal være helt glat, som var den lavet på en møbelfabrik. Det er ikke muligt med et almindeligt overfræsejern - glem det - og dog: Indstil fræseren, så du helt bevidst tager en halv millimeter for lidt af, og før på vanlig vis emnet imod jernets rotationsretning - resultatet er en lidt ru fræsning. Herefter stiller du fræseren til den rette dybde, og tager nu den sidste halve millimeter med medløb - altså skubber emnet ganske langsomt og med fast hånd “den gale vej” igennem.

Derved får du et perfekt resultat, og emnet løber ikke fra sig, fordi du kun tager en ganske lille spån.

7 Og hermed slut: Før eller siden laver man et eller andet dumt og uovervejet - stå derfor aldrig i skudretningen!

4: … stemmer ud - så borer man huller til en håndfuld små “supermagneter” - nu …
5: … sidder sikkerhedspaden fast, men kan flyttes op og ned …
6: … så emnet altid har fuld kontakt til landet, medens man fræser.
7: Udsugning er vigtigt - dertil skal vi bruge en “box”, og den laver man af en stor klods og …
8: … lidt fantasifuld brug af boremaskinen - pludselig har man …
9: en fin box med afgang til støvsugerens slange. Så …
10: … skal der fræses - i alverdens sjove og fine profiler. Sådanne jern er billige, men …
11: … hvis du spytter i bøssen (tusind kroner) kan du få et komplet jern til låger: På nettet findes fræsejern til alle tænkelige formål.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn For abonnenter

Min sommer uden: Mette og Carsten må undvære Roskilde og Skanderborg festival - nu står deres foodtruck på Bogense Havn hele sommeren

OB

Sport Fyn: Michelsen ryster posen

Annonce