Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Alle tiders overfræser

1: Solid, tung og lavstammet - elektronikken er godt beskyttet i toppen, og …
Ukendt mærke viser sig at være rigtig god kvalitet til en rimelig penge.
Annonce

Jeg har lige prøvet noget sjovt, som jeg altid har drømt om, men aldrig haft mulighed for: Jeg har bygget en relativt billig overfræser om til en stationær fræser - en bordfræser.

Historien er, at jeg har en stor professionel fræser - altså sådan en karl med 30 mm spindel og gud ved hvor mange heste - med et avanceret indstilleligt land og en mægtig fin tapslæde.

Det er alt sammen vældig fint, og det var det især før i tiden, da enhver tømrer eller snedker med eget værksted naturligvis lavede både vinduer, døre, trapper og den slags - men sådan ser verden ikke ud mere.

Alt den slags finere snedkeri bliver i dag lavet på fabrikker. Der er kun ganske få “rigtige” snedkere tilbage, som kan alle de klassiske discipliner, og derfor er der ikke længere brug for de dertil hørende maskiner og værktøjer - som eksempelvis min fræser. Og når der ikke er brug for dem, sælges der ikke ret mange - så bliver de dyre, og der er ingen, som gider at have de nødvendige værktøjer og duppeditter på lager.

Og det er jo kedeligt for den gør-det-selv’er, som egentlig bare har lyst til - måske af romantiske årsager - at snedkerere.

2: … den lille duppedit tæller omdrejningerne og “giver gas”, når belastningen af motoren stiger. Også …
Annonce

Skaftfræsere

Men i takt med, at de store fræsere er forsvundet, er der til gengæld kommet noget nyt - kraftige overfræsere med avancerede “bits” (fræsejern) med de mest utrolige profiler, som kan næsten alt det samme, som “den rigtige fræser” kunne i gamle dage. De kaldes skaftfræsere - oprindeligt var de rasende dyre, men takket være Kina kan de i dag købes til små penge.

En skaftfræser er groft sagt et skaft (en stump aksel) på 6, 8 eller 12 mm ø, hvorpå der er loddet et par skær af hårdmetal, som er slebet i en profil - eksempelvis en simpel runding.

Den monteres (med en særlig spændetang eller spændebødning) i en overfræser, som snurrer lystigt med typisk 20.000 omdrejninger - jo hurtigere, desto pænere arbejde. Til gengæld udvikles der en del varme, hvilket tager livet af almindeligt værktøjsstål - men hårdmetal (carbide, wolfram, tungsten, vidiastål - kært barn har mange navne) har netop den egenskab, at det bevarer styrke og skarphed ved meget høje temperaturer.

Billige bits fra Kina er oftest lavet af en ret grovkornet og skrøbelig carbide, og de ser ud, som om de er slebet på en trappesten - dyrere bits er lavet af udsøgt og meget finkornet carbide og slebet så fint, at det ligner en polering. Derfor er de dyre bits langt skarpere, laver pænere arbejde og holder længere.

Sådan er det - men: Hvis du ikke har måsen fuld af penge, kan du alligevel sagtens komme i gang med at fræse fine ting og sager med et af de store sæt af billige fræsebits fra eksempelvis Harald Nyborg - til prisen er de forbavsende gode.

Og de kan i øvrigt slibes op til bedre skarphed, hvis du køber en fin slibeskive med diamant - søg på nettet, og du skal finde.

Annonce

Bordfræser

Overfræseren kan bruges på to måder - nej, tre måder:

1 - som en slags motoriseret stemmejern for tømreren. Du kan fræse store tapper ud, du kan lave slidser, noter og trappevanger - og til det har du brug for en ordentlig moppedreng af en fræser.

2 - som kantfræser. Du kan runde og brække kanter på bordplader, vindueskarme og alt muligt, og du kan (eventuelt med skabelon) fræse ud til beslag og den slags - og dertil har du brug for en udpræget lille, let og håndterlig fræser.

3 - som stationær fræser. Du kan laver profiler af alle slags og i lidt større målestok - du kan lave not og feder, og du kan lave profiler med dertil hørende “kontraprofiler” (f.eks. køkkenlåger, vitrinelåger etc.) - du kan lave limfuger, håndtag og alverdens andre ting: Der findes et utal af avancerede skaftfræsere til de mest utrolige ting - find inspiration på nettet.

Men alle de mere ambitiøse fræsejern har det til fælles, at de i praksis kræver en relativt stor fræser - og den skal ganske ubetinget være fast monteret i et bord som en traditionel stationær fræser, bare i miniformat og beregnet til bits.

3: … ankeret er af flot kvalitet - fint afbalanceret og ekstra beskyttet. “Hejseværket” er smart og fint udført …
Annonce

Tungt grej

Der findes færdige borde til formålet. For nogle år siden testede jeg tre forskellige - så skrev jeg noget mindre pænt i avisen og smed dem i containeren. De var så ringe, at jeg ikke ville være bekendt at forære dem væk. Så hørte jeg om et fræsebord i et ganske dyrt mærke og tænkte, det må vel være sagen - jeg siger ikke navnet, men konstaterer stilfærdigt, at det var også noget skrallerværk.

Et absolut krav til det bord, som skal bære fræseren, er nemlig det simple, at det skal være meget solidt - og også gerne tungt. Jo tungere, desto bedre. Vægten eliminerer nemlig vibrationer, og fræsere vibrerer pr. definition som død og fanden - en rigtig god fræser vejer derfor et halvt ton!

Om selve fræseren er der det at sige, at der findes en vrimmel af billige fræsere fra Kina - alle mulige navne og lige så mange kulører - jeg har prøvet en del, og de dur ikke til en hujende fis.

Af en passende god fræser kræves nemlig, at den dels har en vel afbalanceret motor, så den ikke vibrerer, den skal have gode lejer, så den kan tåle de ekstremt høje omdrejninger i timevis, og det indre skal være godt beskyttet imod støv.

Dels skal de søjler, som forbinder motoren med basen, være af høj mekanisk kvalitet - føringen skal være præcis, så motoren (og dermed fræsejernet) ikke kan rokke den mindste smule.

Ingen af de billige kinesere, jeg kender til, kan leve op til noget af dette - engang testede jeg endda en grøn Bosch, og den var ikke et hak bedre end en tilfældig kineser.

4: … med bøsninger af bronze og tandhjul i metal - men der mangler smørelse hele vejen rundt!
Annonce

Skabt til formålet

Det efterlader os med nogle ganske dyre fræsere - hvad gør vi ved det?

Man kunne jo finde en stor og fin fræser i et anerkendt mærke - brugt. Det forsøgte jeg for nylig, da jeg havde gang i et projekt, hvor jeg rent faktisk havde brug for en lille bordfræser - jeg havde bordet, men manglede fræseren, og der var en del brugte at finde på nettet, men alt for dyre.

Så fik jeg fat i Carl Præst fra Carls.nu - det er ham med gratis levering af alle slags sandpapir - og han havde en Triton overfræser, som han i ophidsede vendinger påstod er den helt rigtige til netop fast montering i et bord.

- Den er som skabt til dit formål. Den kan lige det, du har brug for - jeg sværger - den er billig, men så rigeligt det dobbelte værd …

Og vigtigst af alt, så kunne jeg få lov til at prøve den af - på mit eget værksted. Den koster 2200 kroner inklusive moms og forsendelse, og jeg fik en særlig plade til fastmontering i bord med - den koster 550 kroner.

5: Med den særlige plade (mærket Rockler) kan Triton’en monteres i en svær bordplade …
Annonce

Fin mekanik

Og jeg blev ikke skuffet. Det viser sig, at Triton er ganske udbredt i den engelsktalende verden og kendt som “godt kram til fornuftige priser”. Især briterne er ret vilde med Triton, og så vidt jeg har kunnet lure mig frem til, er det (oprindeligt) et australsk mærke.

Som du kan se, har jeg haft kalorius splittet helt ad - jeg ville se med egne øjne, hvad der gemmer sig indeni, og hvad jeg finder er et smukt forarbejdet anker, som er omhyggeligt balanceret, og viklingerne er sikret med epoxy - elektronikken er tilsvarende indstøbt, så den hverken rasler fra hinanden eller bliver ødelagt af støv - overfræsere støver helt vildt.

Den nederste halvdel af motorhuset er i præcist forarbejdet alu - den øverste halvdel i en solid, stiv og fiberforstærket plast. Simpelt, ærligt og redeligt - tung i forhold til sin kompakte størrelse, og elektronikken, som giver motoren konstant træk, fungerer perfekt.

Ophænget (søjlerne) kører lydefrit og præcist - og nu til noget smart: I almindelighed presser man bare motoren nedad til ønsket dybde, og så låser man den ene søjle - fint nok, og nogle modeller har en finskrue til præcis dybde.

6: … ved hjælp af overfræser og stiksav. Rockler-pladen er af højtrykslaminat med kerne af fenol, og …
Annonce

Mangler smørelse

Det kan man også med Triton’en - men yderligere, så kan man dreje “knoppen” for at hæve og sænke - hvis man bedre kan lide den metode. Og det er der god grund til - det er ganske rart.

Men der er også en tredje metode - man låser knoppen, så den kun kan drejes med en særlig finskrue, og nu kommer der virkeligt smarte, som gør Triton’en genial til bordmontering: Til finskruen findes en forlænger med et lille håndtag - når fræseren er monteret under bordet, stikker man forlængeren igennem et hul i bordet, og sådan kan man justere fræsedybden uden at skulle ned på knæ og rave rundt under bordet.

Det er tæskesmart, og hele “hejseværket” er ganske avanceret - med snekkedrev og indtil flere tandhjul. Men det kørte ikke så godt, som jeg kunne drømme om - og det tror pokker, for hele mekanikken var knasende tør og skreg på smørelse. En åbenlys fejl, så jeg tværede det hele ind i fedt - og så kørte det i olie …

Jeg ved for resten, at et tilsvarende system findes til Festo (justering af fræsedybde igennem hul i bordet), men tjek lige prisen på en Festo!

Triton er på 1400 watt (findes også i 2400) - den kører lydefrit med konstante omdrejninger og trækker som en lille hest. Den store er naturligvis bedst som bordmodel, men 1400 watt er nok til mig - og langt at foretrække, hvis maskinen også skal bruges på traditionel vis til kantfræsning etc.

Jeg har tjekket “reviews” på nettet - de svarer nogenlunde til mit indtryk: Rigtig god kvalitet - du kan nok finde en, som er endnu finere, men så er den ikke bare dyrere, men adskillige gange dyrere.

På billederne kan du se, hvordan jeg har monteret Triton’en i et lille bord, jeg havde i forvejen - det fungerer rigtig fint, og i næste uge skal der fræses til den store guldmedalje - som vi sagde, da far var dreng.

7: … den er forsynet med huller til montering af diverse overfræsere - herunder Triton. Og der er tilmed …
8: … et særligt hul til en stang med håndtag, så man kan indstille fræsedybden …
9: … fra oversiden af bordet - uden at skulle ned på knæ for at rode efter den rigtige knap. Og …
10: … så skal vi lave et land - findes som ekstra udstyr, men vi laver det selv, og …
11: … så når vi ikke længere i dag - i næste uge …
12: … ser vi på detaljerne og især, hvad en lille stationær fræser kan bruges til.
Annonce
Annonce
Nordfyn For abonnenter

Min sommer uden: Mette og Carsten må undvære Roskilde og Skanderborg festival - nu står deres foodtruck på Bogense Havn hele sommeren

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Politichef om drabssagen fra Egeparken: - Det er for tidligt for os at melde ud, hvad der præcis er sket

OB

Sport Fyn: Michelsen ryster posen

Annonce