Annonce
Debat

Værdigheden på vej tilbage til den algierske befolkning

Fredag 5. juli kunne man mærke historiens vingesus i Algeriet. Det var årsdagen for uafhængigheden i 1962. Og det var samtidig den 20. fredag i træk, hvor store dele af befolkningen demonstrerede for at opnå politiske forandringer. Algeriet er Afrikas største land. Med grænser til lande som Libyen, Mali og Niger spiller Algeriet en afgørende rolle for den regionale stabilitet i Nordafrika. Som naboland til Europa udgør Algeriet også et vigtigt bolværk mod irregulær migration, terrorisme og radikalisering. Det er derfor langt fra ligegyldigt, heller ikke for Danmark, hvad protestbevægelsen fører til. Hidtil har det været imponerende at være øjenvidne til de fredelige protester, som har fundet sted over hele landet siden februar, hvor præsident Bouteflika annoncerede, at han efter 20 år ved magten ville genopstille. Bouteflika trådte tilbage i april, men protesterne er fortsat uge efter uge under parolen silmiya, fredelig.

Algeriet rummer med sin enorme størrelse mange forskellige befolkningsgrupper. Ikke desto mindre samler de ugentlige protestdemonstrationer et bredt udsnit af befolkningen på tværs af etniske, ideologiske og sociale skel. Protesternes fredelige karakter er også bemærkelsesværdig. Særligt i et land som Algeriet, der har kendt megen vold og konflikt. Algierne betalte en høj pris for deres uafhængighed fra Frankrig. Og igen i 1990’erne var landet præget af en blodig konflikt mellem hæren og radikale islamiske grupper.

Protesterne har allerede ført til resultater. Foruden Bouteflikas afgang er der igangsat en omfattende anti-korruptionskampagne og sigtelser mod en række indflydelsesrige politikere og erhvervsfolk. Alle forsøg på ’top-down’ diktater fra den midlertidige ledelse er blevet fejet af banen. Sidst, men ikke mindst, synes mange algiere gennem bevægelsen at have genvundet deres værdighed og nationale stolthed. Det er fantastisk flot at være vidne til.

Men samtidig mærkes det tydeligt, at mange her er bekymrede. Ikke mindst for økonomien, som har oplevet en opbremsning de seneste måneder. Algeriet er et rigt land på grund af store olie- og naturgasforekomster. Men årene under Bouteflika har kostet dyrt – umådelige summer er forsvundet til korruption i stedet for at blive brugt til investeringer eller til at liberalisere og diversificere økonomien. Store summer er også blevet brugt til offentlige ydelser, der ikke længere er råd til. En ny regering vil derfor som noget af det allerførste være nødt til at introducere en række upopulære besparelser.

Mange af dem, jeg taler med, er også bekymrede over den videre vej frem. Hvem skal styre landet og hvordan skal det foregå? Algier summer i disse dage af dialogmøder og reformforslag. Alle ønsker en fredelig og demokratisk udvikling – men de er rivende uenige om, hvordan man sikrer det. Nogle ønsker et hurtigt præsidentvalg, for at sikre politisk og økonomisk fremdrift, mens andre kræver en omfattende transitionsproces og forfatningsreformer først. Der kan også spores uenigheder mellem islamistiske partier og sekulære kræfter om vejen frem. Hidtil har det dog ikke forhindret dialog.

Hærens rolle diskuteres også ivrigt. Historisk har den haft stor legitimitet pga. dens rolle i uafhængighedskrigen og i 1990erne. Mange algiere er også taknemmelige for dens sikring af landets grænser, ikke mindst til de konfliktramte nabolande Libyen og Mali. Men hvor megen politisk magt, vil hæren få fremover? Vil den forblive i rollen som garant for statens og befolkningens sikkerhed – eller vil den påtage sig en rolle som i Ægypten? Hæren og sikkerhedsstyrkerne har i de seneste uger gennemført en række kontroversielle arrestationer og lagt begrænsninger i befolkningens adgang til at protestere og udtrykke sig. Men de har hidtil, som demonstranterne, altovervejende afholdt sig fra at bruge vold. I 1962 vandt Algeriet sin uafhængighed. 2019 ser ud til at blive året, hvor algierne genvinder deres værdighed.

Annonce
Julie Pruzan-Jørgensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];