Annonce
Erhverv

Væk med svovl og sod: Fynsk værft gør Torm-tankere mere miljøvenlige

Maskinchef på m/t Torm Laura Benny Graasbøll Petersen viser frem. Den rensede røg vil komme ud af det store, nymonterede rør øverst på den udvidede skorsten. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det danske rederi får monteret røggasrensere på omkring halvdelen af sin flåde. Installationerne koster i gennemsnit 13 mio. kroner pr. skib.

MUNKEBO: Da Torm Laura for få dage siden stod ud af Odense Fjord, var sørejsens første mål i Rusland. Her skulle tankeren fyldes med raffinerings-produktet nafta. Fra den russiske lokation Ust-Luga lagde Torm Laura derefter via Göteborg kursen mod losning i New York.

Når den godt 180 meter lange, danskflagede produkttanker har afsluttet sejladsen Fyn-Rusland-Sverige-USA, har den sparet miljøet for udledning af en betydelig mængde svovldioxid og sod.

Takket være en røggasrenser monteret under 18 dages ophold på Fayard-værftet i Munkebo, lever Torm Laura op til de skrappere miljøregler, som gælder fra fra nytår.

Torm Laura er en af i alt fire Torm-tankere, der får monteret et såkaldt scrubber-system på Fayard. Den nye installation medfører, at skibets maskineri fortsat må køre på den billigere, svovl-holdige olie, fordi scrubberen fjerner udstødningens mængde af svovl i overenstemmelse med de nye regler. Skibets rensede, svovl-reducerede udstødningsgas plusser i miljøregnskabet, da den bl. a. reducerer syreregn.

Annonce
Den 183 meter lange m/t Torm Laura langs kaj på Fayard. Søsterskibene Torm Lene, Torm Louise og Tom Lotte får også scrubbere monteret på det fynske værft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Svovlfattig olie dyrere

For rederierne kan et alternativ til den svovl-tunge fuel-olie være at fremdrive skibene på en dyrere, svovlfattig olie - vel at mærke hvis maskineriet om bord kan køre på det. Andre miljøvenlige muligheder kan for nogle skibe være flydende gas, bio-brændsel eller batteri-drift.

Ingen af delene er umiddelbart relevante for rederier som Torm, der i høj grad sejler i såkaldt trampfart over hele verden.

Halvdelen med scrubber

Når et flerårigt forløb er afsluttet hos Torm er omkring halvdelen af rederiets godt 70 tankskibe udstyret med et scrubber-system.

Fire af skibene får på Fayard monteret en scrubber af fabrikatet ME Production fremstillet i Frederikshavn.

- Vi har en pragmatisk tilgang til, om vore skibe skal udstyres med scrubber. Nogle redere sætter scrubbere på hele flåden. Vi har valgt at montere scrubbere på vores nyeste skibe og på de skibe, der bruger mest brændstof. Det giver god mening for os, fastslår Torms tekniske direktør Jesper Jensen.

Efter instalaltion af scrubber hos Fayard: Udstødningen fra den omkring 16.000 hk kraftige Wärtsilä-Sulzer hovedmaskine på m/t Torm Laura bliver nu renset for udledning af svovl og sod. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Scrubber bruger også energi

For en reder er der flere overvejelser at tage, før der træffes beslutning om at montere en scrubber i et skib. Økonomi er en af dem.

Baggrunden er, at når scrubberen er monteret, stiger driftsudgiften, fordi skibet bruger mere brændstof. Typisk omkring to pct. Det skyldes, at rensningen af den svovlholdige udstødningsgas i sig selv kræver energi til bl. a. pumper. Dermed øges forbruget af den ganske vist billigere, svovlholdige fuel-olie.

Det øgede forbrug af energi skal opvejes mod alternativet - anvendelse af svovlfattigt brændstof. Den kræver ikke rensning før udledning, og der er heller ikke udgift til installation og drift af scrubber. Til gengæld er den svovlfattige olie dyrere at indkøbe.

Altsammen overvejelser, der ifølge Jesper Jensen også har spillet ind i Torms beslutning om i hvilke skibe, der skulle investeres i en scrubber.

Denne nyinstallerede gule pumpe af det danske fabrikat Desmi indtager havvand til scrubberens udvaskning af udstødningens svovl og sod. Maskinchef på m/t Torm Laura Bjarne Graasbøll Petersen forklarer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Mulighed for biobrædstof

Jesper Jensen oplyser, at miljøvenligt biobrændstof også kan komme ind i billedet for Torm. En kommende nybygning forberedes til mulig drift på dette alternativ.

- Problemet er dog, at der ikke vil være en tilstrækkelig mængde biobrændstof til rådighed for skibsfarten, forklarer Jesper Jensen:

- Den endelige løsning på endnu mere miljøvenligt brændstof til skibe må være at fremstille det ved hjælp af vedvarende energi - for eksempel sol og vind. Det kan give et brændstof, som er C02-neutralt. Men der vil nok gå 10-15 år, før produkter af den art er tilgængelige, lyder det fra Torms tekniske direktør.

Et kik op ad scrubberen monteret inde i skorstenen på m/t Torm Laura. Scrrubberen er otte meter høj og vejer 12 tons. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce