Annonce
Kerteminde

Vågn op til udsigten fra Munkebo Bakke: Sheltere på vej i kommunal natur

Snart kan du måske vågne op til denne udsigt fra Munkebo Bakke. Arkivfoto: Michael Bager
Projekt Blå Støttepunkter har haft så svært ved at finde private lodsejere, der vil drive en shelterplads, at der nu bliver kigget på kommunal jord i stedet for

Nordøstfyn: Tænk at nyde solnedgangen over Kertinge Nor fra toppen af Munkebo Bakke, mens aftensmaden simrer over bålet og bagefter krybe i soveposen med familien eller vennerne i et hyggeligt shelter under stjernehimlen.

Det kan blive muligt, hvis politikerne i næste uge giver grønt lys for at bruge en række kommunale grunde i shelterprojektet "Blå Støttepunkter." Et projekt, der har været undervejs siden 2015 med 90 sheltere fordelt langs den fynske kyst i kommunerne Assens, Middelfart, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg, og som har mødt usædvanlig hård modvind på sin vej.

- Der er mange forhindringer. Det er det muliges kunst, vi arbejder med. Udgangspunktet var, at det skulle være på private arealer, og det har så vist sig ikke at være helt nemt. Næste udfordring var, at Kystdirektoratet heller ikke spillede med, og det har vi været noget overrasket over, fortæller Martin Køhl Søholm, der er biolog ved Kerteminde Kommune.

Annonce

Om Projekt Blå Støttepunkter

"Blå Støttepunkter" er et samarbejde mellem Assens, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommune, der tilsammen har investeret fem millioner kroner. Områdets LAG-puljer og Friluftsrådet støtter med henholdsvis 2,5 millioner og 1,2 millioner kroner, således at projektets samlede budget består af 8,7 millioner kroner. I 2017 anslog projektholdet, at der ville blive opstillet 100 sheltere med plads til i alt 254 personer. Det endelige antal sheltere og sovepladser afhænger blandt andet af Kystdirektoratets sagsbehandling.

Blå Støttepunkter er en videreførsel af et succesfuldt initiativ fra Sydfyn. Ved kysterne omkring Det Sydfynske Øhav blev der i 2015 opsat moderne, stilrene sheltere på 19 lokationer. Ligesom på det nordlige Fyn er shelterne et supplement til de eksisterende overnatningsmuligheder.

En overnatning sydfynske sheltere kan reserveres på bookenshelter.dk, og prisen for en overnatning er de fleste steder 30 kroner per person, og hovedparten af beløbet tilfalder jordejeren.

Deadline rykket endnu en gang

Han har derfor nu udpeget en række kommunale naturområder, der kunne indgå i projektet i stedet for. Heriblandt Munkebo Bakke, Drigstrup Rideklub, et område ved Vikingemuseet Ladby samt skovanlægget i Kerteminde.

- Jeg har besigtiget lokaliteterne, lavet en gennemgang ud fra en række luftfotos og derefter lavet en prioriteret liste til politikerne, fortæller han.

Der er slækket på flere kriterier siden lanceringen. Lokaliteterne behøver ikke længere være private, de må gerne ligge mellem 800 og 1000 meter fra kysten, og deadline er rykket til 2021.

Shelterne er en særlig arkitekttegnet model, der egner sig til helårsbrug. De koster mellem 42.000 kroner for den mindste til to personer og 120.000 kroner for den største.

Projektet har et samlet budget på 9,7 millioner, hvoraf andelen til opførsel af sheltere i Kerteminde Kommune udgør knap 1,2 millioner. Opføres der sheltere på de kommunale arealer anslås udgiften til drift at lægge på cirka 5000 kroner om året. De penge går blandt andet til oprydning og tømning af tilhørende toilet.

Samme udgift gælder private lodsejere, fortæller Martin Køhl Søholm:

- Men det går formentlig lige op med den lejeindtægt man får ind af shelterbrugerne, som betaler 30 kroner pr. nat.

Vil du have et shelter?

Selvom private lodsejere kvit og frit kan få et shelter stillet op på sin grund ved at deltage i projektet, har det været småt med interessen. Eller:

- Der er stor interesse for det, men der er altså også nogle udfordringer med det. Vi har haft kontakt til en lang række borgere, men som er faldet fra af forskellige omstændigheder. Mange er nervøse for, hvilken uro der følger med, om der er risiko for hærværk og lignende, og så har der været nogle jordhandler, som pludselig kom i vejen.

Kommunens største jordbesidder på Hindsholm, Hverringe Gods, har heller ikke ønsket at deltage i projektet.

- Vi er stadig meget interesseret i at modtage henvendelser fra private lodsejere, for det er det, vi allerhelst vil, fortæller Martin Køhl Søholm, der kan kontaktes på telefon 65 15 14 86.

To nye shelterpladser er dog stort set klar til at blive bygget i 2020. Ved den nye legeplads i Kølstrup og nær FDF Højbjerg-hytten på Langø.

Grafik: Mikkel Damsgård
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce