Annonce
Middelfart

Vågehjælp: Rekordmange henvendelser i 2015

Arkivfoto
  • Vågehjælpen i Middelfart Kommune ligger på ingen måde stille hen

Nordvestfyn: Sidste år modtog vågevagtordningen, der dækker Middelfart Kommune, 24 henvendelser, hvilket er dobbelt så mange som året forinden, og i 2016 har efterspørgslen også været stor med 18 henvendelser indtil videre - hvoraf tre er kommet den seneste uge.

Ifølge Annie Karen Pedersen, der er leder af Selvhjælp Fredericia-Middelfart, som står for ordningen, er det svært at sige, hvad der ligger til grund for det rekordhøje antal henvendelser.

- Også fordi det svinger jo lidt fra år til år. Vi havde for eksempel et fald i 2014. Men jeg har hørt fra pårørende, at når de ved, at vi er der, så kan de måske klare én nat mere med den døende, og på den måde er de selv hos vedkommende, hvilket de jo helst gerne vil, siger lederen, der samtidig fortæller, at de fleste af dem, som vågevagterne kommer ud til, dør i deres pårørendes nærvær.

- Der er et eller andet, man ikke kan forklare. Som om de kan mærke, når deres nærmeste er rundt om dem, siger Annie Karen Pedersen.

Annonce

Forskellige behov

En vågevagt sidder i fire timer af gangen, og de er oftest ved den døende om natten, hvor de pårørende har brug for at sove.

- Men derudover er det svært at udpege et mønster i bevæggrundene for, at vi bliver tilkaldt. Det kan være, fordi kendskabet til os er blevet mere udbredt, eller fordi folk har haft kontakt til os før. Men omvendt får vi også henvendelser fra mange, vi aldrig har været i kontakt med før. I nogle tilfælde bor de pårørende langt væk eller har et dagjob, der skal passes, så de ikke selv kan være ved den døende så meget, og i andre tilfælde har de bare brug for, at vi er der, selvom de også selv er der, fordi de kan bruge støtten eller i så fald tillade sig at forlade rummet, hvor den døende ligger, siger foreningslederen.

Det er dog ikke altid, at korpset af vågevagter kan imødekomme en henvendelse, da ordningen er baseret på frivillige kræfter.

Frivillige faglighed

- Så hvis man kontakter os sidst på eftermiddagen for at få os ud og våge den pågældende aften og nat, kan vi være nødsaget til at beklage, at vi først kan lægge en vagtplan for næste dag. Men der er også nogle af vores vågevagter, der alligevel stiller op med kort varsel, fordi vi har alle den holdning, at der ikke er nogen, der skal dø alene, hvis vi kan gøre den lille forskel, siger Annie Karen Pedersen og påpeger, at der er stor forskel på, hvor længe én døende holder ved.

Ifølge foreningslederen er det typisk folk, der selv har en sundhedsfaglig baggrund eller har prøvet på egen krop at være pårørende til en døende, der bliver en del af vågehjælpen.

Og der er klare regler for, hvad de må og ikke må:

- De må for eksempel ikke blande sig i det ansatte sundhedspersonales behandling eller fysisk håndtere den døende ved for eksempel at hjælpe dem med at vende sig om i sengen, forklarer hun.

- Derudover er der selvfølgelig tavshedspligt, tilføjer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Guldæggets rejse

Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce