Annonce
Fyn

Vådt efterår: Her har det regnet mest på Fyn

Det har regnet meget i efterårsmånederne, og faktisk er vi tæt på en historisk rekord, fastslår meteorologerne hos DMI. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Det er det vådeste efterår i mange år, og fortsætter det måneden ud er det historisk rekord. Her kan du se, hvor det har regnet mest og mindst på Fyn.

Synes du også, at det hele er gråt i gråt med regn, regn, mere regn og atter regn, så er du ikke helt forkert på den.

Efteråret har budt på massive mængder regn, og i særdeleshed september og oktober, mens november "bare" har været sædvanligvis våd og grå, som vi elsker eller hader den.

- Efterårets første to måneder var særdeles våde. Derfor har vi længe haft et vågent øje rettet mod, hvor meget regn der er faldet i vores nedbørmålere – og så ser vi selvfølgelig også efter, hvor meget vand, der er i vejrudsigterne. Alt peger på, at rekorden bliver slået indenfor de nærmeste dage, siger klimatolog Mikael Scharling, DMI.

For selv om der stadig er nogle dage tilbage af årets sidste efterårsmåned november har det været vådt, og vi nærmer os en historisk rekord. Hele ni dage før efteråret er omme mangler nu kun én sølle millimeter, før den tidligere rekord fra 1967 er slået, og det kan ifølge DMI meget vel ske i løbet af det næste døgns tid.

Annonce

Middelfart mest våd

Og hvor har det så regnet mest og mindst på Fyn?

Jo, Middelfart ligger i top med 326,3 millimeter nedbør siden den 1. september, og det kan måske skyldes, at vi meget har vestenvind i Danmark og derfor falder nedbøren også først på Vestfyn. Hvis altså dén lommeteori holder. På en andenplads kommer Svendborg med 313,4 millimeter.

Midt i al regnen og tågen kan langelændingene glæde sig over at være dét sted på Fyn og Øerne, hvor nedbøren er mindst. Langeland topper nemlig i bunden af de fynske kommuner med 252,4 millimeter efterfulgt af Ærø med 276,0 millimeter.

At tale om solskin, mens regnen stille og roligt lukker sig om os og sender os i vinterhi i de små hjem med stearinlys og varme drikke, er nok en overdrivelse, men nu er september som bekendt stadig en måned, hvor man kan regne med den givtige d-vitamin.

DMI har selvfølgelig også udregninger for den slags, og selv om alle fynske kommuner ligger nogenlunde på niveau samlet siden 1. september ligger Faaborg-Midtfyn i toppen med 273,4 timer. I bunden finder vi Nordfyn med 265,4 timer. Der er med andre ord tale om marginaler inden for antallet af solskinstimer.

Vi går også stadig mod mørkere tider, men om en måned vender det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce