Annonce
Udland

Våbenhvile blev ikke diskuteret i EU: Vi har reageret

Thierry Roge/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen understreger, at verdenssamfundet ikke er færdig med at diskutere Tyrkiet.

USA har fået kritik for den fem dage lange våbenhvile, som torsdag blev indgået i det nordøstlige Syrien.

Men på topmødets dag to i Bruxelles fredag blev amerikanernes ageren ikke diskuteret, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det mener jeg heller ikke, vi skal bruge energien på her. Men jeg tror til gengæld, at Danmark skal bruge noget energi - og det har vi tænkt os at gøre - på koalitionen i forhold til Islamisk Stat, hvor USA jo indgår som den vigtigste partner.

- Det synspunkt blev faktisk også fremhævet af andre lande her, lyder det fra den danske statsminister.

USA's vicepræsident, Mike Pence, oplyste torsdag på et pressemøde, at Tyrkiet har accepteret at indstille sin offensiv i Syrien i fem dage.

Derudover har Tyrkiet lovet at indstille sin indtrængen i landet, hvis de kurdiskledede tropper trækker sig tilbage fra en sikkerhedszone ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.

Og det krav er blevet accepteret, og derfor har flere kritiseret USA for at have givet tyrkerne, hvad de vil have.

Men Mette Frederiksen mener ikke, at EU skal reagere kraftigere end tilfældet er lige nu.

Fredag morgen på vej ind til topmødet sagde hun, at EU allerede reagerer mod Tyrkiet.

Her henviste hun til, at EU-landene mandag gav hinanden håndslag på indtil videre at stoppe eksporten af våben til Tyrkiet.

Der er tale om en politisk aftale og ikke en decideret våbenembargo, som EU eksempelvis har i forhold til Venezuela og Libyen.

Samtidig mindede hun om, at Tyrkiet er et Nato-land.

- Vi skal være kritiske, vi skal tage afstand, men vi skal fortsat have en dialog med Tyrkiet, sagde Mette Frederiksen og understregede, at hun mener, at det internationale samfund ikke er færdig i sagen.

Det var i sidste uge, at Tyrkiet indledte en militæroffensiv i det kurdiske Syrien, efter at USA trak sine tropper ud af området.

Tyrkiet vil oprette en "sikker zone" til at genhuse flygtninge fra den syriske borgerkrig, lød det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce