Annonce
Faaborg-Midtfyn

Uvished om ny kommunaldirektør: Politikere i tænkeboks efter Bækmark-exit

Måske er det tid at få en anden styreform, siger socialdemokraternes gruppeformand Anstina Krogh. Arkivfoto:
Borgmester Hans Stavnsager forventer, at ny kommunaldirektør kan ansættes i første kvartal af 2020.

Faaborg-Midtfyn: Processen med at få ansat en ny kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune er så småt ved at gå i gang. Flere af de mindre partier i kommunalbestyrelsen har allerede meldt rimelig klart ud, at de ønsker en anden type ledelse af kommunen, end den som den fratrådte kommunaldirektør Helene Bækmark repræsenterede, men meldingerne fra Venstre og socialdemokraterne er noget mere forsigtige.

Gruppeformand Anstina Krogh (S) understreger, at S-gruppen ikke er færdig med at drøfte sagen, men personligt er hun klar til at revurdere styreformen.

- Man bestilte en styreform for nogle år siden, og jeg fornemmer, at det måske er tid at snakke om en anden styreform, hvor der bliver lidt mere råderum til medarbejdere længere nede i systemet. Men det er min personlige holdning. I gruppen er vi ikke færdige med at drøfte det her. Vi skal også drøfte, om vi vil have en større beslutningskompetence i udvalgene, end vi har i dag, siger hun.

Annonce

Tre topchefer mangler

Tre ud af de syv stillinger i kommunens topledelse er ledige i øjeblikket.

Ud over kommunaldirektørstillingen er stillingerne som ledere af Opvækst & Læring samt Økonomi & Løn vakante i øjeblikket.

Direktør Helle Vibeke Carstensen er konstitueret som kommunaldirektør, lederen af Politik & Strategi, Heidi Juul Madsen, er konstitueret som leder af Økonomi & Løn, mens direktør Siggi Kristoffersen i øjeblikket også fungerer som chef for Opvækst & Læring.

Bliver ikke forhastet

Anstina Kroghs kollega i Venstre Søren Kristensen holder indtil videre alle bolde i luften.

- Vi tager gerne snakken om begge modeller (direktion med to eller tre direktører). I Venstres gruppe er vi stadig i en indledende fase, hvor vi diskuterer, hvad vi synes, der skal til for at opnå en solid daglig drift af kommunen og fortsat fokus på vores udviklingsprojekter, siger Søren Kristensen.

Venstregruppen vil have emnet på dagsordenen på gruppemødet forud for næste kommunalbestyrelsesmøde den 12. november.

- Der regner jeg med, at vi går lidt mere i dybden med det her, siger Søren Kristensen.

Det er ikke noget, der haster?

- Det skal ikke forhastes det her. Vi skal have den rigtige proces, siger Søren Kristensen.

Borgmester Hans Stavnsager beskriver processen således.

- Det første kort, vi skal have på plads, er kommunaldirektøren, fordi det er en ret vigtig brik i at få resten af kabalen til at gå op. Vi skal beslutte, hvilken profil vi gerne vil have, siger han.

Men skal I ikke først vide, hvilken type organisation, I vil have?

- De overordnede ting skal selvfølgelig være på plads, men når der kommer en ny kommunaldirektør er det også vigtigt, at vedkommende får indflydelse på, hvordan det udmøntes i praksis, siger han.

Hans Stavnsager forventer, at stillingen som kommunaldirektør slås op, så der kan foregå en ansættelsesprocedure i første kvartal af 2020.

Forlob job efter kritik

Helene Bækmark fik i slutningen af september en fratrædelsesordning med Faaborg-Midtfyn Kommune efter nogle får ugers sygemelding. Sygemeldingen kom efter uro i administrationen, hvor flere chefer er fratrådte i løbet af kort tid, og hvor kommunaldirektøren fik kritik for at holde et dyrt direktionsseminar på et hotel i Nyborg.

Fratrædelsen blev ifølge en pressemeddelelse fra kommunen begrundet i at "ydre forhold har skabt særdeles vanskelige arbejdsforhold for kommunaldirektøren".

Helene Bækmark ønskede ikke at tale med avisen i forbindelse med sin fratrædelse, men skrev i et opslag på LinkedIn, at Fyens Stiftstidendes artikler om hende sammenlagt har haft karakter af mobning. Den anklage blev afvist af Fyens Stiftstidende chefredaktør Poul Kjærgaard.

Helene Bækmark blev i forbindelse med sin fratrædelse kompenseret med op til to års løn, små fire mio. kr., alt efter hvornår og til hvilken løn, hun får nyt job.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce