Annonce
Danmark

Uvildig rådgiver: Sådan tager du ansvar for din opsparing

Danskerne er rigere end nogensinde før. Men for meget af den stigende formue ender i bankernes lommer, lyder det fra Karsten Engmann Jensen, der er udannet i Nationalbanken og kendt som DR's økonomiske ekspert. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Økonomisk ekspert og stifter af Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen, giver fire råd til, hvordan danskerne kan tage ansvaret for deres opsparing tilbage, så de undgår at komme til at betale dyrt for bankernes rådgivning.

1. Undersøg om din opsparing passer til dig eller banken

Banken tilbyder en investering banken selv tjener penge på. Ofte er der tale om en kvalitet, som ikke er særlig god. Du kan selv tjekke hver enkelt investering ved at slå op på morningstar.dk og se hvor mange stjerner den har. Investeringen bør have fire eller fem stjerner.

Under fire stjerner betyder at Morningstar.dk ikke har så stor tiltro til at investeringen er mere god for dig end den er for banken. Morningstar er en global uvildig analyseenhed, der giver karakterer til alle verdens investeringsforeninger – også dem banken ikke selv anbefaler. Undersøg hvor stor andel aktier du har. Den må gerne være stor, når du er ung, og falde efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen.

2. Undersøg hvad banken tjener på dig

Undersøg hvad banken får ud af din opsparing, og hvad banken tjener på dig som kunde. Når du skal låne til et hus, kommer banken til at tjene 1 procent af det lån årligt. Hvis du har lånet i 30 år og har købt huset til to millioner, kommer banken til at tjene 500.000 til 600.000 kroner på dig i renter og bidrag.

Hvis du har din pensionsopsparing i banken, tager den 1-1,5 procent i året af beløbet. Hvis du i stedet sparer op selv, kan du gøre det til under en tredjedel. Hvis du for eksempel har 100.000 kroner, kan du købe investeringsbeviser og få din formue til at vokse bedre på den måde. Du skal finde ud af, hvad du kan få ud af, at gøre det på en anden måde, og hvordan du får mere ud af dine egne penge. Der kan nemt være over 10.000 kr. til forskel for hver 100.000 kr. du investerer i 10 år.

3. Hold styr på din formue

Sørg for at holde styr på, hvad du har af formue placeret i pensionsopsparing, bolig og anden formue. Du kan sagtens komme til at have for meget af en ting. Når du er 55 år og gerne vil have et sabbatår, har du ikke nogen frihed, hvis du har alle penge stående på pensionsopsparingen.

Hvis du har alle penge stående i en bolig, der ikke er gæld i, kan det blive et problem, når du bliver så gammel, du ikke kan låne penge mere. Så har du alle dine penge stående i mursten, du ikke kan få ud, før du sælger. Du skal gå efter at have en fornuftig boligøkonomi, en fornuftig pensionsopsparing, og en opsparing, hvor pengene ikke er i pension, bolig eller en fastlåst ordning i en bank, men nogle du selv administrerer.

4. Lav en plan for din pensionsopsparing

Sørg for, at du har en ordentlig plan for din pensionsopsparing. Det er der to elementer i. De fleste tror, en pensionsopsparing bare er en opsparing, men det er også en forsikringsordning. Det er vigtigt, du er ordentligt forsikret, hvis du mister dit job. Eller hvis du mister din arbejdsevne i tre til fire år. Så står du der og mister en væsentlig del af de over 10 millioner, du har i dig i din arbejdskraft.

Du skal tjekke om din pensionsopsparing giver dig et tilstrækkeligt højt afkast. Du bør have en høj risiko som ung og lav risiko som gammel. Hvis du er i den sikre fond som ung, er du sikker på ikke at få afkast. De fleste unge har en lav risiko fra start, og så går de glip af afkast. Hvis du er 60 år, risikerer du at miste mange penge, hvis aktierne falder, og så er det en god idé at nedbringe risikoen. Det handler om at have den risikoprofil, der passer til ens alder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce