Annonce
Kerteminde

Uventet: Atomaffalds-modstandere siger "ja" til atomaffald

I Kerteminde Kommune er meldingen klar fra alle sider: Nej tak til atomaffaldet.

Kampen mod at få placeret atomaffald på Lolland, har taget en noget uventet drejning. Det fortæller DR Sjælland.

For protestgruppen "Lolland Mod Atomaffald", har faktisk ikke noget imod atomaffald på Lolland.

Bare det ikke er det underjordiske slutdepot, der ender på Lolland.

Formand for gruppen Bodil Waagensen siger til DR Sjælland at et overjordisk mellemlager, hvor atomaffaldet kan opbevares årevis, inden det ender i et underjordisk slutdepot, sagtens kan ligge på øen.

- Det kan det da sagtens. Det kan ligge hvor som helst, siger hun.

Men den udmelding falder ikke i god jord hos Lollands borgmester, Stig Vestergaard. Han afviser fuldstændig, at atomaffaldet skal til Lolland, og er mildest talt overrasket over at atomaffaldsmodstanderne nu går ind for et mellemlager:

- Det er imod den politik, som vi har i Lollands byråd. Det kan under ingen omstændigheder ligge på Lolland. Bodil Waagensen må have fået det forkerte ben ud af sengen, for det er en hel ny holdning jeg hører her, siger borgmesteren.

Udover Lolland er også Kerteminde, Bornholm, Skive og Struer Kommune i spil som muligt deponi for atomaffaldet fra Risø.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce