Annonce
Kerteminde

Utilfredshed hos butikkerne: - Kirsebærformanden skal ikke være så lukket

Formanden for Kirsebærfestivalen trådte til sidste år, da ingen ville have posten. Han er ikke valgt ind på en generalforsamling, Om han stiller op, ved han heller ikke. Foto: Nils Svalebøg
Der har manglet information og dialog mellem de forskellige parter. Sådan lyder flere butikkers kritik af Kirsebærfestivalen 2019 - en ellers god festival ifølge dem. Formanden erkender kritikken og vil rette op.

Kerteminde: Der er blevet solgt og givet 700 kilo kirsebær væk, 1300 liter kirsebæris og 1842 fiskefrikadeller med kirsebærremoulade til weekendens Kirsebærfestival. En velbesøgt og god festival ifølge flere af butikkerne, der har været en del af de tre dages kirsebærfejring.

Men som det oftest er, kommer det søde med det sure. Flere af butikkerne retter nemlig også en kritik af dialogen eller rettere mangel på samme, der har været mellem de deltagende parter og arrangørerne i Kirsebærfestivalens bestyrelse. En af de kritiske røster er Pernille Poulsen, der ejer Butik Nille på Langegade. Der har intet information været ifølge hende.

- Vi kunne bare følge med over hjemmesiden. Der skal mere dialog mellem os butikker, Cityforeningen og Kirsebærfestivalen. Formanden skal ikke være så lukket, siger hun og tilføjer:

- Der skal mere åbenhed. Vi vil gerne høres. Jeg har indtryk af, at formanden gerne vil bestemme det hele, og det går ikke, når det er frivillige kræfter. Det skal løftes i flok. Det er et fælles arbejde - et samarbejde.

Annonce
Butik Nille er ejet af Pernille Poulsen. Hun beretter, at hun slet ikke har været i kontakt med formand eller bestyrelse om festivalen. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Alle parter skal på banen

Lidt længere oppe ad Langegade ligger Butik Ilskov. 36 timer før festivalens åbning gik ejeren i gang med at lave en hyggekrog foran butikken. Kirsebærfestivalen har i år nemlig valgt at stoppe ved Kino på gaden. Det har været til stor frustration for Butik Ilskov, der tidligere har rettet kritik mod festivalen på grund af det.

Det er dog endt som tre gode dage på trods af hårdt arbejde, beretter Lars Bo Jensen, der er gift med butikkens ejer.

- Det gik godt. Det var hårdt, men vi fik skabt en fest. Der var mange mennesker forbi, siger han.

Selvom det trods frygten er lykkes butikken at få folk ned forbi, rejser Butik Ilskov en lignende kritik som Butik Nille.

- Det kan være svært at træde til som ny formand. Kommunikationen er svær, og den har været glippet på et par områder. Det er, hvad der sker. Der skal være en dialog mellem alle parter. Det vil være godt for os alle, siger Lars Bo Jensen.

Det samme bliver påpeget af Vaffelhuset, der blandt andet sælger den populære kirsebærsoftice. Og af Syberg Gårdbutik, der har en madbod til festivalen, der sælger burgere.

- Der har ingen dialog været. Cityforeningen, kirsebærfestivalen og kommunen bør sætte sig sammen og finde ud af, hvordan man laver den bedste festival, siger Lene Bisgaard Gommesen, der er en af ejerne bag Syberg.

Formand erkender problemer

Kritikken bliver erkendt af Kirsebærfestivalens formand. Det er Erik H. Jørgensen, der har haft den rolle siden sidste år. Og han indrømmer, at der skal ske forbedringer til næste år. - Der har naturligvis været noget kritik, og den tager jeg til mig. Jeg har ansvaret for, at festivalen bliver afviklet under gode former. Der er nogle ting, vi kan lære af, og det vil jeg gerne. Den læring tager jeg med videre til næste år, siger han. Han har en forståelse for de butikker på Langegade, der har følt sig ekskluderet. Det vil han helt konkret imødegå næste år gennem dialog. Derfor ønsker Erik H. Jørgensens, at et medlem fra Cityforeningen skal med i Kirsebærfestivalbestyrelsen. - Med det samme kritikken kom, gik jeg op til butikkerne, og vi blev enige om, at vi skal finde en løsning. Vi skal have møde med dem om, hvordan vi imødekommer butikkernes krav. Det er et must med dialog mellem Cityforeningen og kirsebærfestivalen, siger Erik H. Jørgensen.

Lars Bo Jensen er gift med kvinden her, Karina Nielsen, der ejer Butik Ilskov. Festvialen havde til at starte med placeret en toiletvogn foran butikken. Arkivfoto: Peter Ammitzbøll
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce