Annonce
Udland

USA vil tillade visse firmaer at handle med bandlyste Huawei

Str/Ritzau Scanpix
Samtidig med at USA og Kina genoptager handelssamtaler, er USA ifølge avis ved at lempe sanktion mod Huawei.

Siden maj i år har det været forbudt for amerikanske selskaber at indgå forretninger med det kinesiske Huawei, men nu åbner der sig alligevel en sprække.

Ifølge avisen The New York Times vil de amerikanske myndigheder snart tillade visse virksomheder at levere produkter til Huawei.

USA placerede det kinesiske firma, der er verdens største producent af teleudstyr, på en sortliste i maj.

Det faldt sammen med, at handelsforhandlinger mellem USA og Kina var brudt sammen. Forhandlingerne bliver for øvrigt genoptaget torsdag i Washington D.C.

Beslutningen blev begrundet med, at Huawei er i stand til at udspionere sine kunder. Huawei har afvist påstanden og påpeget, at der aldrig er fremlagt beviser for den.

Sortlistningen blokerede Huaweis mulighed for at købe dele og komponenter fra amerikanske selskaber uden den amerikanske regerings godkendelse.

Det amerikanske handelsministerium har modtaget over 130 ansøgninger fra firmaer, som ønsker at få tilladelse til at levere dele til Huawei, skrev nyhedsbureauet Reuters i august.

Licenser vil kun blive givet til selskaber, der eksporterer "ikke-følsomme" dele til Huawei.

I sidste uge gav USA's regering grønt lys til handelsministeriet om at begynde at udstede licenser til nogle få selskaber.

Udover USA har flere vestlige lande udelukket Huawei fra at byde på kontrakter om opbygning af nye telenetværk eller nedskaleret samarbejdet med virksomheden af frygt for spionage.

Herhjemme tildelte TDC tidligere i år det svenske Ericsson en kontrakt for at opbygge et 5G-netværk. Det skete på bekostning af Huawei, som ellers havde stået for opbygningen af TDC's 4G-netværk.

Reuters har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Huawei.

USA og Kina har i 15 måneder været involveret i en handelsstrid, hvor de på skift har indført told eller sat eksisterende toldsatser op på import fra modparten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce