Annonce
Udland

USA truer Frankrig med toldafgifter efter skat mod it-giganter

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Frankrigs skat mod it-giganter som Google er "usædvanlig belastende", vurderer USA's handelsrepræsentant.

USA truer Frankrig med store toldafgifter, efter at Frankrig har indført en særlig skat rettet mod it-giganter.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, natten til tirsdag dansk tid.

Den amerikanske regering truer således med at indføre en toldafgift på op mod 100 procent på varer fra Frankrig for 2,4 milliarder dollar.

Det vil blandt andet kunne ramme franske produkter såsom champagne, håndtasker og ost.

Det franske parlament vedtog i juli en ny lov om beskatning af digitale giganter. Herunder Facebook, Amazon, Google og Apple. Skatten er på tre procent af omsætningen.

USA's præsident, Donald Trump, reagerede prompte ved at åbne en såkaldt 301-undersøgelse.

Det er den samme, som USA brugte som basis for toldtariffer i handelskrigen med Kina.

Ifølge undersøgelsen stemmer den franske skat "ikke overens med de gældende regler for international skattelovgivning og er usædvanlig belastende for de berørte amerikanske virksomheder".

Det oplyser handelsrepræsentant Robert Lighthizer, der står bag undersøgelsen, natten til tirsdag.

Frankrig har indført den digitale skat, efter at landet mødte modstand i andre EU-lande som Irland, Sverige og Danmark.

Men flere europæiske lande meddelte efterfølgende, at de havde planer om at gå i Frankrigs fodspor på området.

Robert Lighthizer oplyser natten til tirsdag, at den amerikanske regering er ved at undersøge, hvorvidt der skal åbnes en tilsvarende 301-undersøgelse af digitale skatter i Østrig, Italien og Tyrkiet.

- Fokus er på at bekæmpe EU-landendes stigende protektionisme, som uretfærdigt rammer amerikanske selskaber, siger Lighthizer.

- Uanset om det er gennem indførelsen af digitale skatter eller andre tiltag, som retter sig mod ledende amerikanske digitale selskaber.

USA's handelsrepræsentant tilføjer, at han vil indsamle offentlige kommentarer på de foreslåede toldsatser på franske varer frem til den 14. januar.

Derudover vil han afholde en offentlig høring den 7. januar.

Han har ikke oplyst, hvornår toldsatserne planlægges til at træde i kraft.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce