Annonce
Udland

USA's rigeste opfordrer politikere til at øge formueskatten

Randall Hill/Reuters

I åbent brev fastslår en gruppe superrige amerikanere, at det er i USA's interesse at beskatte dem hårdere.

Milliardærer som George Soros og Facebook-medstifter Chris Hughes er blandt en gruppe amerikanske velhavere, som opfordrer kandidaterne til næste års præsidentvalg at stramme skatteskruen for ultrarige personer.

Det skriver Financial Times.

Mandag offentliggjorde 18 af USA rigeste personer et åbent brev, hvor de taler for en "moderat" skat på aktiver for de rigeste 0,1 procent af USA's befolkning.

Opfordringen falder ifølge Financial Times sammen med, at "økonomisk ulighed fremstår som en af de afgørende temaer" ved præsidentvalgkampen i 2020.

- USA har et moralsk, etisk og økonomisk ansvar for at øge beskatningen af vores formuer, skriver gruppen af superrige på websiden Medium.

- En formueskat kan bidrage til at gøre noget ved klimakrisen, forbedre økonomien og styrke vores demokratiske frihed, hedder det videre.

Mens brevets forfattere understreger, at opfordringen er upolitisk og ikke en støtteerklæring til en af kandidaterne til valget næste år, så nævner de et skatteforslag fra Elizabeth Warren.

Senatoren fra Massachusetts, som håber at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat, har foreslået en ny skat for personer med formuer på 50 millioner dollar eller derover.

Ifølge Warren vil den nye skat give et ekstra årligt provenu på 275 milliarder dollar.

- Hendes forslag vil give millioner af familier en bedre mulighed for at opfylde den amerikanske drøm, hedder det i brevet.

Mens formuebeskatning er mere almindelig i Europa end i USA, så viste en meningsmåling i februar, at 74 procent af de amerikanske vælgere støtter sådan et tiltag.

Ifølge Liesel Pritzker Simmons, der står til en enorm familiearv og er blandt brevets underskrivere, skal præsidentkandidater ikke være nervøse for at gøre sig til fortalere for en hårdere beskatning af de rigeste.

- Jeg har hørt visse kandidater sige, at det (en formueskat, red.) er en klassekamp. Vi ønskede at sige: I skal ikke bekymre jer om os. Vi klarer os fint, siger Liesel Pritzker Simmons til avisen.

En rapport fra USA's Nationale Bureau for Økonomisk Forskning tidligere i år viste, at den rigeste 0,1 procent af amerikanerne sidder på næsten 20 procent af befolkningens samlede formue.

Det er en stigning fra slutningen af 1970'erne på syv procent, og svarer til den samlede formue for de "nederste 90 procent" af befolkningen".

/ritzau/


Annonce
Åbent brev med opfordring om formueskat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce