Annonce
Udland

USA: Myanmar lader brutale militære ledere få frit spil

Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
USA indfører sanktioner over for den øverstkommanderende i Myanmars militær som følge af etnisk udrensning.

USA indfører sanktioner over for Myanmars hærchef, Min Aung Hlaing, og tre andre militære topfolk som følge af "etnisk udrensning" af muslimske rohingyaer.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det indebærer blandt andet, at de fire militærfolk forbydes indrejse i USA. Forbuddet omfatter også deres familier.

- Der er løbende rapporter om, at det burmesiske militær krænker menneskerettighederne og begår overgreb over alt i landet, udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge en meddelelse fra ministeriet.

Myanmar hed tidligere Burma.

Pompeo anklager også Myanmars regering for at se gennem fingre med overtrædelser af menneskerettigheder begået af militæret.

- Vi er fortsat bekymrede over, at den burmesiske regering ikke har gjort noget for at stille de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og overgreb til ansvar, siger Pompeo.

Som eksempel nævner han, at Min Aung Hlaing beordrede en gruppe soldater, som var dømt for at dræbe rohingyaer i landsbyen Inn Din i 2017, frigivet.

- Den øverstkommanderende løsladte disse kriminelle efter bare en måned i fængsel, mens journalister, som fortalte verden om disse drab i Inn Din, sad fængslet i mere end 500 dage, siger Pompeo.

To journalister fra Reuters, som afslørede massakren i landsbyen, sad indespærret i over 16 måneder. De var dømt for at have overtrådt en lov om offentliggørelse af statshemmeligheder.

Efter 511 dages ophold i et fængsel blev de to journalister løsladt 6. maj i år.

I august 2017 indledte hæren i Myanmar en brutal forfølgelse af rohingyaer i den nordlige delstat Rakhine tæt på grænsen til Bangladesh.

Cirka 700.000 personer tilhørende det muslimske mindretal flygtede over grænsen til nabolandet som følge af militærets fremfærd. Der var meldinger om ildspåsættelser af boliger, drab og massevoldtægter.

I sommeren 2018 skrev FN i en rapport, at Myanmars hærchef og andre af landets militære ledere burde retsforfølges for folkemord. På det tidspunkt var omkring 700.000 rohingyaer ifølge FN flygtet til Bangladesh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];