Annonce
Udland

USA: Myanmar lader brutale militære ledere få frit spil

Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
USA indfører sanktioner over for den øverstkommanderende i Myanmars militær som følge af etnisk udrensning.

USA indfører sanktioner over for Myanmars hærchef, Min Aung Hlaing, og tre andre militære topfolk som følge af "etnisk udrensning" af muslimske rohingyaer.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det indebærer blandt andet, at de fire militærfolk forbydes indrejse i USA. Forbuddet omfatter også deres familier.

- Der er løbende rapporter om, at det burmesiske militær krænker menneskerettighederne og begår overgreb over alt i landet, udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge en meddelelse fra ministeriet.

Myanmar hed tidligere Burma.

Pompeo anklager også Myanmars regering for at se gennem fingre med overtrædelser af menneskerettigheder begået af militæret.

- Vi er fortsat bekymrede over, at den burmesiske regering ikke har gjort noget for at stille de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og overgreb til ansvar, siger Pompeo.

Som eksempel nævner han, at Min Aung Hlaing beordrede en gruppe soldater, som var dømt for at dræbe rohingyaer i landsbyen Inn Din i 2017, frigivet.

- Den øverstkommanderende løsladte disse kriminelle efter bare en måned i fængsel, mens journalister, som fortalte verden om disse drab i Inn Din, sad fængslet i mere end 500 dage, siger Pompeo.

To journalister fra Reuters, som afslørede massakren i landsbyen, sad indespærret i over 16 måneder. De var dømt for at have overtrådt en lov om offentliggørelse af statshemmeligheder.

Efter 511 dages ophold i et fængsel blev de to journalister løsladt 6. maj i år.

I august 2017 indledte hæren i Myanmar en brutal forfølgelse af rohingyaer i den nordlige delstat Rakhine tæt på grænsen til Bangladesh.

Cirka 700.000 personer tilhørende det muslimske mindretal flygtede over grænsen til nabolandet som følge af militærets fremfærd. Der var meldinger om ildspåsættelser af boliger, drab og massevoldtægter.

I sommeren 2018 skrev FN i en rapport, at Myanmars hærchef og andre af landets militære ledere burde retsforfølges for folkemord. På det tidspunkt var omkring 700.000 rohingyaer ifølge FN flygtet til Bangladesh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce