Annonce
Udland

USA har formelt begæret Assange udleveret

Justin Tallis/Ritzau Scanpix
USA anklager WikiLeaks' stifter for at have delt fortrolige oplysninger. Sverige gransker voldtægtssag.

Det amerikanske justitsministerium har formelt begæret stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, udleveret fra Storbritannien.

- Vi har nu modtaget en komplet begæring om udlevering fra USA, siger en talsperson for det britiske ministerium for intern sikkerhed.

Begæringen blev formelt sendt til Storbritannien i sidste uge. Men det blev først offentliggjort tirsdag.

Assange er i USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Ifølge ministeriet har Assange forbrudt sig mod loven om spionage.

I sidste måned rejste det amerikanske justitsministerium 17 nye sigtelser mod stifteren Assange. Han sigtes for at have hjulpet den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning med at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA. Det skal være sket ved offentliggørelsen af flere tusinde hemmelige dokumenter. Assange har blandt andet bragt fortrolige kilder for de amerikanske styrker i potentiel fare.

Sverige har besluttet sig for at genoptage en voldtægtssag mod Assange. Men Sverige har ikke begæret ham udleveret endnu.

En domstol i Sverige har afgjort, at Assange ikke skal varetægtsfængsles i Sverige, hvilket betyder, at han ikke bliver begæret udleveret, mens efterforskningen af sagen mod ham fortsætter.

Ifølge den svenske dommerafgørelse er Assange sigtet for én voldtægt af mindre grov karakter. Hun mener, at Assange kan afhøres i London, hvor han sidder fængslet.

Anklagerne i Sverige mod den 47-årige Assange om voldtægt og overgreb mod to kvinder går tilbage til 2010.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce