Annonce
Udland

Ambassadør: Trump var mere interesseret i Biden end i Ukraine

Jim Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Første høringer sendes på tv i rigsretsproces, hvor demokrater prøver at bevise, at Trump misbrugte sin magt.

Rigsretsprocessen mod USA's præsident, Donald Trump, er onsdag gået ind i en ny fase. Den første offentlige høring, der sendes på direkte tv, er i gang i Repræsentanternes Hus.

Sagen kan ende i en rigsretssag mod Trump.

Spørgsmålet er, om Trump misbrugte sin magt og begik en alvorlig forbrydelse, da han i sommer ringede til sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskij, og bad ham undersøge demokraten Joe Bidens søn.

Det skete samtidig med, at Det Hvide Hus tilbageholdt militærbistand til Ukraine.

USA's topdiplomat i Ukraine, Bill Taylor, refererer under høringen blandt andet til en samtale med USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, der fortalte Taylor, at Trump havde større interesse i at finde smuds på Biden, end han havde i selve Ukraine.

- Trump gik mere op i undersøgelserne af Biden, siger Taylor blandt andet.

Ved indledningen af høringen ridsede demokraten Adam Schiff, der er formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, anklagerne mod Trump op.

- Hvis det ikke er adfærd, der kan føre til en rigsret, hvad er så, spurgte han.

- Det er sandt, at den militærbistand blev genoptaget, men først da Kongressen undersøgte sagen, siger Schiff.

Han indledte onsdagens høring ved at læse flere af anklagerne mod Trump op.

Ud over Taylor høres også en højtstående embedsmand fra udenrigsministeriet, George Kent, om Trumps påståede forsøg på at lægge pres på den ukrainske præsident.

Fra republikansk side er der hård kritik af den rigsretsundersøgelse, demokraterne har sat i gang.

Det er en "smædekampagne" og en "tv-transmitteret teaterforestilling", siger republikaneren Devin Nunes ved indledningen af høringerne onsdag.

Præsidenten selv følger ikke med i høringerne, siger hans talskvinde ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Han sidder i møder i Det Ovale Værelse. Han ser det ikke. Han arbejder, siger talskvinden, Stephanie Grisham.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce