Annonce
Kerteminde

Uro i Munkebo: - Det bliver det nye Vollsmose

Jørn Pedersen frygter, at Munkebo bliver det nye Vollsmose. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Borgere i Munkebo oplever problemer med unge mennesker, der stjæler, tager stoffer og begår hærværk. En tidligere borgmester maner dog til besindighed.

Munkebo: - Munkebo bliver til det nye Vollsmose. Det sker stille og roligt, men sikkert.

Så klar i spyttet er Jørn Pedersen, beboer i Munkebo, og formand for boligforeningen Skovparken. Udtalelsen kommer på baggrund af de uroligher, han har oplevet i byen de sidste par år. Senest var der tale om hærværk.

- For et par uger siden blev der begået hærværk for 20.000 kroner. Det skal vores beboere betale.

Udover hærværk oplever Jørn Pedersen unge mennesker med anden etnisk baggrund råbe og skrige, tage stoffer og uden vilje til at indordne sig. Han siger, at det er endt i en ond cirkel, og han ved godt, hvem han synes er ansvarlig for den negative udvikling.

- Det er kommunen og boligadministrationens skyld, at det går galt, da udlejningernes rækkefølge ikke er tilgængelige for andre, og politiet har ikke ressourcer til at følge op på sagerne. Vi får ikke ordentlige mennesker til at flytte ind her.

Han synes, at det er for nemt at flytte ind i boligforeningen, og så oplever han en klar forskelsbehandling.

- Jeg forstår ikke, at der skal forskelsbehandles på den måde, der bliver. Vi havde en dansker, der havde et kaninbur, der stank. Hun skulle flytte ud, hvis hun ville beholde sin kanin. Så hun flyttede. Dem med anden etnisk baggrund råber og skriger, og hvis de får en betinget fraflytning, så griner de og fortsætter deres adfærd, indtil de bliver smidt ud af boligen. Så får de fat i en sagsbehandler og siger, at de er glade for at bo her, og så får de lov at blive boende. Det er ikke rimeligt, forklarer Jørn Pedersen.

Annonce

Det er unge, der kommer fra Vollsmose. Det tager kun 10 minutter med bus, og der er intet politi herude. Så det er nemt at komme fra Vollsmose og lave ballade.

John Eriksen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Byrådsmedlem: De kommer fra Vollsmose

Byrådsmedlem John Eriksen (S) bor også i Munkebo. Han synes ikke, at problemet er helt så stort, men han vedkender, at der er gruppe unge, som har lange fingre. Det oplevede han selv for nylig.

- For nylig var der to indvandrerdrenge, som stjal vores nabos knallert. Så fulgte jeg efter dem, og så kom politiet og fik dem anholdt.

John Eriksen siger dog, at de unge mennesker, der bor i Munkebo, godt kan opføre sig ordentligt, men at det er folk udefra, der skaber problemerne.

- Det er unge, der kommer fra Vollsmose. Det tager kun 10 minutter med bus, og der er intet politi herude. Så det er nemt at komme fra Vollsmose og lave ballade.

Generelt synes han dog ikke, at Munkebo er særligt hårdt ramt.

- Vi har da set lidt. Der er nogle unge mennesker, som ryger og sælger hash og laver ballade, men overordnet set synes jeg ikke, at det er et stort problem.

Tidligere borgmester: Munkebo er ikke værre end andre byer

Palle Hansborg, tidligere borgmester i Kerteminde Kommune, er formand for Multiparken. Han oplever ikke, at Munkebo skulle være værre ramt af kriminalitet og uro end andre byer.

- Man skal spørge sig selv, om det er anderledes i Munkebo end i for eksempel Kerteminde og Langeskov, siger Palle Hansborg.

Ligesom John Eriksen er det Palle Hansborgs opfattelse, at ballademagerne kommer andre steder fra.

- Det er Vollsmose-problemer. Det har intet med beboerne herude at gøre, og man skal ikke blande tingene sammen.

Han siger, at de unge godt kan lave skæg i gaden.

- Der er nogle unge, der samles til øl og høj musik, men det sker jo alle steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Nordfyn For abonnenter

Nomineret til årets iværksættere: Men de to venner startede med at købe ubrugelig maskine til en kvart million kroner

Annonce