Annonce
Odense

Urkraften slippes løs i Eventyrhaven

Måske bliver selve åen også inddraget som scene. I hvert fald har scenografen Marie Rosendal Chemnitz her været ude på klokkedybt vand. Foto: Frederik Nordhagen
Naturen giver og naturen tager i forestillingen "Aamanden", der udspiller sig sent om aftenen i Eventyrhaven.

Sære ting sker i Eventyrhaven. Måske er åen ved at gå over dens bredder. Måske er nogen druknet. Måske finder vi aldrig helt ud af det.

Alt bliver ikke skåret ud i pap, når forestillingen "Aamanden" torsdag, fredag og lørdag aften indtager H.C. Andersens eventyrlige have. Lige omkring stedet, H.C. Andersen skrev om i eventyret "Klokkedybet", der handler om Odense Å:

Ud for det gamle frøkenkloster er det dybeste sted, det kaldes Klokkedybet, og dér bor åmanden; han sover om dagen, når solen skinner gennem vandet, men kommer frem ved stjerneklare nætter og måneskin.

Digteren Ursula Andkjær Olsen, scenografen Marie Rosendal Chemnitz og slagtøjsspilleren Ying Hsueh-Chen har tilsammen om ikke kigget ned i Klokkedybet så dog gjort sig tanker om eventyret og åmanden. Sagnet om åmanden, som Andersen kendte, fortæller, at et druknet barn i åen var den pris, åmanden tog for ikke at lade åen flyde over bredderne. Og det er i høj grad udgangspunktet for forestillingen.

Annonce

Aamanden i Eventyrhaven

Aamanden spiller i Eventyrhaven torsdag, fredag og lørdag aften.

Der er tre forestillinger hver aften af knap en halv times varighed: Kl. 21, 22 og 23.

Forestillingen er skabt af digteren Ursula Andkjær Olsen, scenografen Marie Rosendal Chemnitz og percussionisten Ying Hsueh-Chen - i samarbejde med Henrik Lübker fra H.C. Andersens Hus / Odense Bys Museer.

Der er fri entré.

Uden faggrænser

Alt skal selvfølgelig ikke afsløres på forhånd, men vi kan dog røbe, at "Aamanden" er uden fast scene og foregår flere forskellige steder i Eventyrhaven.

Scenograf Marie Rosendal Chemnitz fortæller, at forestillingen er blevet til i et tæt og løbende samarbejde mellem hende og de to andre bagkvinder. De har mødtes flere gange og løbende udviklet på idéerne og har samlet det hele i et Google-dokument, som de løbende har skrevet ind i. På den måde er de gængse faggrænser i nogen grad blevet opløst.

- Vi har haft nogle intense møder. Teksten fra Ursula er kommet løbende, og vi har fået det hele moduleret, siger Marie Rosendal Chemnitz, som mener, at arbejdsformen er ideel til en kort, intens forestilling på 20-25 minutter, som "Aamanden" bliver. Hun tilføjer, at stedet, Eventyrhaven, har spillet en stor rolle og været en stor inspiration i tilblivelsesprocessen.

Som scenograf er hun glad for at komme ud af teatrets fast definerede rum, og i øvrigt kommer hun til at være lige så meget instruktør som scenegraf i "Aamanden".

Asiatisk islæt

Foruden et kor og statister medvirker der en sanger, en danser, en skuespiller og to slagtøjsspillere i forestillingen. Den ene af sidstnævnte er Ying Hsueh-Chen, som også har skrevet musikken til forestillingen.

For Ying Hsueh-Chen, der stammer fra Taiwan, arbejder meget med fortidig og rituel musik. Hun bruger gerne fortidige slagtøjsinstrumenter eller bygger dem selv.

- Jeg vil forsøge at give publikummet til "Aamanden" en oplevelse af noget urkraft. Af en musik fra en fortid før kristendommen, siger hun.

- Ritualerne er stadig en del af dagligdagen i Asien, men her i Vesten er de næsten forsvundet, tilføjer Ying Hsueh-Chen, der har boet i Danmark i 13 år.

Hun er klassisk uddannet og glæder sig til i "Aamanden" at spille sammen med trommeslageren og percussionisten Lisbeth Diers, der kommer fra den rytmiske scene og har en mere improvisatorisk tilgang. For under forestillingen handler det ifølge Ying Hsueh-Chen i høj grad om at mærke publikum og indfange den magiske stemning, som Eventyrhaven skaber.

Da de tre kvinder bag "Aamanden" besøgte Eventyrhaven første gang for at finde inspiration til forestillingen, var der ikke blade på træerne. Det er der nu, og det er stemningen ikke blevet mindre magisk af, er Marie Rosendal Chemnitz og Ying Hsueh-Che enige om. Også fordi man ikke længere kan få øje på Danske Banks nye byggeri.

Ying Hsueh-Chen laver mange af sine instrumenter selv. Således også trommen her, der er af hesteskind. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce