Annonce
Odense

Urkraften slippes løs i Eventyrhaven

Måske bliver selve åen også inddraget som scene. I hvert fald har scenografen Marie Rosendal Chemnitz her været ude på klokkedybt vand. Foto: Frederik Nordhagen
Naturen giver og naturen tager i forestillingen "Aamanden", der udspiller sig sent om aftenen i Eventyrhaven.

Sære ting sker i Eventyrhaven. Måske er åen ved at gå over dens bredder. Måske er nogen druknet. Måske finder vi aldrig helt ud af det.

Alt bliver ikke skåret ud i pap, når forestillingen "Aamanden" torsdag, fredag og lørdag aften indtager H.C. Andersens eventyrlige have. Lige omkring stedet, H.C. Andersen skrev om i eventyret "Klokkedybet", der handler om Odense Å:

Ud for det gamle frøkenkloster er det dybeste sted, det kaldes Klokkedybet, og dér bor åmanden; han sover om dagen, når solen skinner gennem vandet, men kommer frem ved stjerneklare nætter og måneskin.

Digteren Ursula Andkjær Olsen, scenografen Marie Rosendal Chemnitz og slagtøjsspilleren Ying Hsueh-Chen har tilsammen om ikke kigget ned i Klokkedybet så dog gjort sig tanker om eventyret og åmanden. Sagnet om åmanden, som Andersen kendte, fortæller, at et druknet barn i åen var den pris, åmanden tog for ikke at lade åen flyde over bredderne. Og det er i høj grad udgangspunktet for forestillingen.

Aamanden i Eventyrhaven

Aamanden spiller i Eventyrhaven torsdag, fredag og lørdag aften.

Der er tre forestillinger hver aften af knap en halv times varighed: Kl. 21, 22 og 23.

Forestillingen er skabt af digteren Ursula Andkjær Olsen, scenografen Marie Rosendal Chemnitz og percussionisten Ying Hsueh-Chen - i samarbejde med Henrik Lübker fra H.C. Andersens Hus / Odense Bys Museer.

Der er fri entré.

Annonce

Uden faggrænser

Alt skal selvfølgelig ikke afsløres på forhånd, men vi kan dog røbe, at "Aamanden" er uden fast scene og foregår flere forskellige steder i Eventyrhaven.

Scenograf Marie Rosendal Chemnitz fortæller, at forestillingen er blevet til i et tæt og løbende samarbejde mellem hende og de to andre bagkvinder. De har mødtes flere gange og løbende udviklet på idéerne og har samlet det hele i et Google-dokument, som de løbende har skrevet ind i. På den måde er de gængse faggrænser i nogen grad blevet opløst.

- Vi har haft nogle intense møder. Teksten fra Ursula er kommet løbende, og vi har fået det hele moduleret, siger Marie Rosendal Chemnitz, som mener, at arbejdsformen er ideel til en kort, intens forestilling på 20-25 minutter, som "Aamanden" bliver. Hun tilføjer, at stedet, Eventyrhaven, har spillet en stor rolle og været en stor inspiration i tilblivelsesprocessen.

Som scenograf er hun glad for at komme ud af teatrets fast definerede rum, og i øvrigt kommer hun til at være lige så meget instruktør som scenegraf i "Aamanden".

Annonce

Asiatisk islæt

Foruden et kor og statister medvirker der en sanger, en danser, en skuespiller og to slagtøjsspillere i forestillingen. Den ene af sidstnævnte er Ying Hsueh-Chen, som også har skrevet musikken til forestillingen.

For Ying Hsueh-Chen, der stammer fra Taiwan, arbejder meget med fortidig og rituel musik. Hun bruger gerne fortidige slagtøjsinstrumenter eller bygger dem selv.

- Jeg vil forsøge at give publikummet til "Aamanden" en oplevelse af noget urkraft. Af en musik fra en fortid før kristendommen, siger hun.

- Ritualerne er stadig en del af dagligdagen i Asien, men her i Vesten er de næsten forsvundet, tilføjer Ying Hsueh-Chen, der har boet i Danmark i 13 år.

Hun er klassisk uddannet og glæder sig til i "Aamanden" at spille sammen med trommeslageren og percussionisten Lisbeth Diers, der kommer fra den rytmiske scene og har en mere improvisatorisk tilgang. For under forestillingen handler det ifølge Ying Hsueh-Chen i høj grad om at mærke publikum og indfange den magiske stemning, som Eventyrhaven skaber.

Da de tre kvinder bag "Aamanden" besøgte Eventyrhaven første gang for at finde inspiration til forestillingen, var der ikke blade på træerne. Det er der nu, og det er stemningen ikke blevet mindre magisk af, er Marie Rosendal Chemnitz og Ying Hsueh-Che enige om. Også fordi man ikke længere kan få øje på Danske Banks nye byggeri.

Ying Hsueh-Chen laver mange af sine instrumenter selv. Således også trommen her, der er af hesteskind. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Corona-nødråb fra børnehaver i Vollsmose: Vi bliver svigtet mens smitten spreder sig

Annonce