Annonce
Odense

Embedsfolk glemte at spørge byrådet i Odense om lov: Fejlen kan blive dyr

Lejemålet på adressen Middelfartvej 115b er stedet, hvor borgerhuset skal være, hvis byrådet siger ja. Lejemålet ejes af Nordfyns Ejendomsinvest A/S - og dermed af Ole Maare, Karsten Bill Rasmussen, Poul Henrik Schou og Majbritt Skovsager Nielsen i fællesskab. Foto: Google Street View
By- og Kulturforvaltningen glemte "beklageligvis", som forvaltningen selv skriver, at spørge byrådet om lov, inden den indgik en to-årig lejekontakt om et lokale i Bolbro. Det vil koste politikerne en halv mio. kroner at sige nej.

Normalt er det byrådet, der beslutter, om Odense Kommune skal påtage sig udgifter til at indgå eksterne lejemål.

Sådan burde det også have været i relation til et lejemål i Bolbro, som skal bruges til aktiviteter i forbindelse med områdefornyelse i bydelen. Men det er bare ikke sket forud for, at lejemålet er blevet taget i brug, fremgår det af dagsordenen til det kommende møde i By- og Kulturudvalget på tirsdag.

I stedet indgik By- og Kulturforvaltningen, altså embedsfolkene - uden politisk godkendelse - lejeaftalen med ikrafttræden 1. november sidste år. Men først nu kommer sagen til politisk behandling.

"Beklageligvis er denne sag ikke blevet forelagt til politisk godkendelse, inden der er sket betaling af forudbetalt husleje, og lejemålet er taget i brug", fremgår det af dagsordenen.

Annonce

Nyt medborgerhus

Lejemålet skal bruges i forbindelse med områdefornyelsen i Bolbro – ”Dit Bolbro” - som har været i gang siden 2017.

Som led i byfornyelsen er foreningen BRONX blevet stiftet. Den er nedsat af beboere, som ønsker at lave et medborgerhus, der skal give mulighed for at skabe nye fællesskaber i bydelen. Og det kræver et sted at være.

By- og Kulturforvaltningen har screenet for kommunale lokaler i Bolbro, men det har ikke været muligt at finde et egnet sted i den kommunale bygningsmasse, og derfor har forvaltningen indgået en tidsbegrænset lejeaftale i to år på et eksternt lejemål på Middelfartvej på cirka 560 kvadratmeter.

Lejekontrakten er indgået med forbehold for byrådets godkendelse, fremgår det af dagsordenen, men lejemålet er allerede taget i brug, og foreningen er i gang med istandsættelse og med at skrive fondsansøgninger og arrangere aktiviteter frem mod den planlagte åbning i februar 2020.

Koster at sige nej

Politikerne vil fortsat kunne beslutte at sige nej til at indgå lejemålet. Men, skriver embedsfolkene, det vil koste mindst en halv million kroner:

"...dette vil være forbundet med økonomiske udgifter på op til 0,3 millioner kroner samt moms og forbrugsudgifter, og beror desuden på en forhandling med udlejer. Derudover er der udgifter til mindre istandsættelser på 0,2 millioner kroner".

Sagen skal første gang behandles politisk i By- og Kulturudvalget på tirsdag. Efterfølgende træffer byrådet den endelige beslutning om at sige ja eller nej til lejemålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce