Annonce
Kerteminde

Ups - der mangler 21 millioner: Så skred budgettet igen i Kerteminde

Kerteminde Kommune har i 2018 et budget på cirka 1,5 milliarder kroner.

Før sommerferien vedtog byrådet et sparekatalog på 20 millioner kroner for at få budgetterne til at hænge sammen. En ny opgørelse over den kommunale økonomi viser, at der er et nyt underskud på 21 millioner kroner i kommunens budget for 2018.

Kerteminde: Netop hjemvendt fra sommerferie kan byrådet godt belave sig på at trække i arbejdstøjet, for budgetterne er igen skredet i Kerteminde Kommune.

- Det forventede merforbrug er blevet større ved 2. budgetopfølgning, og det er der to årsager til. Vores indtægter er blevet reguleret, og vores driftsudgifter er steget på nogle områder, fortæller kommunaldirektør Tim Jeppesen.

Budgetopfølgningen viser, at indtægterne siden 1. budgetopfølgning er faldet med cirka syv millioner kroner, og udgifterne er 14 millioner kroner større end forventet. I alt mangler der 21 millioner kroner, for at budgettet går i nul.

- Man kan dele det her i to. Der er noget, vi kan gøre noget ved, og så er der noget, vi ikke kan gøre noget ved, forklarer borgmester Kasper Olesen og nævner som eksempel på de ekstra udgifter, der har væltet budgettet, at kommunen skal bruge ekstra penge til alkoholbehandling og til betaling for de borgere, der er på sygehus.

- I forhold til de borgere, der er på sygehuset, så lavede man sidste år en ændring, så det bliver dyrere for Kerteminde, og det koster 5,5, millioner kroner. Og så er der kommet en lovgivning på alkoholområdet i forhold til behandling, og der har Odense Kommune hævet taksten med en million kroner.

Kerteminde Kommune samarbejder med Odense Kommune om alkoholbehandling til kommunens borgere.

Annonce

Risikerer sanktion fra staten

De nye overskridelser af budgettet kommer efter, politikerne på det sidste byrådsmøde før sommerferien lukkede hullet efter en budgetoverskridelse på 1. budgetopfølgning på cirka 20 millioner kroner.

- Det gjorde ondt på det byrådsmøde, hvor vi skulle lave besparelserne, men vi gjorde det, fordi det var det, vi skulle gøre. Derfor er det drøn ærgerligt, at vi i dag kan se, at det ikke var nok, siger Kasper Olesen, der betragter det som en bunden opgave, at politikerne skal finde nye besparelser for at få budgettet for 2018 til at hænge sammen.

Kommunaldirektør Tim Jeppesen vurderer, at politikerne ikke har nogen anden udvej end at finde yderligere besparelser, for Kerteminde Kommune bruger nemlig i forvejen alle de penge, kommunen må på driften.

- Det, der er det største problem, det er, at Kerteminde Kommune har budgetteret med, at vi ligger lige på den driftsramme, vi har fået af staten, og hvis vi overskrider den ramme, så risikerer vi at få en sanktion af staten, forklarer Tim Jeppesen.

- Selvom vi havde en kassebeholdning på en halv milliard, så er byrådet forpligtet til at handle på det her for at undgå en sanktion til næste år, siger Tim Jeppesen.

En sanktion fra staten til de enkelte kommuner for at overskride driftsrammen udløses dog først, når kommunerne samlet har overskredet deres driftsbudgetter.

Realistiske budgetter

Varslet om, at politikernerne skal ud og finde nye besparelser, kommer kort før budgetforhandlingerne for de kommende års budgetter. Hvor politikerne er tvunget til at finde et beløb i omegnen af 60 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen.

Kasper Olesen kan dog se en enkelt positiv ting ved de nye besparelser. Han håber, at byrådet ved budgetforhandlinger ikke vil tøve med at svinge sparekniven, så kommunen fremadrettet kan få et mere holdbart og realistisk budget.

- Alle er snart så trætte af det her, at man forhåbentligt er villige til ved budgetforhandlingerne at få lavet et realistisk budget. Og få taget de beslutninger, der skal til, for at vi overholder budgetterne, så vi ikke hvert eneste år skal ud i det her, siger Kasper Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce