Annonce
Indland

Ungepanel vil have samtykke og udfordre kropsidealer

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har torsdag modtaget ni råd fra et ungepanel. Rådene skal være med til at styrke unges trivsel.

Et panel af unge har torsdag afleveret ni forslag til sundhedsministeren, som skal styrke unges trivsel.

Giv et modbillede til de mange idealkroppe, giv lettere adgang til hjælp til unge med psykisk mistrivsel og gør op med uklare opfattelser af, hvordan samtykke skal forstås.

Sådan lyder nogle af budskaberne i et ungepanels ni råd, som panelet torsdag har afleveret til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Forslagene går på, hvordan man kan styrke unges trivsel.

I panelet sidder blandt andre Daniel Kristiansen fra Sind Ungdom. Han har tidligere været socialt udsat.

For ham har rådene om at gøre op med en præstationskultur og give lettere adgang til hjælp for unge, der psykisk mistrives, en stor betydning.

- Det er vigtigt, at man bare kan være, som man er. Så er det lige meget, hvilken diagnose man har, hvilken etnicitet, baggrund, politisk og seksuel orientering, man har. Det bør ikke være gennemgribende for, hvordan vi ser hinanden, siger han.

Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er ligeledes især glad for rådet om et opgør med præstationskulturen.

- Der er et stigende pres på fokus og karakterer. Man har bundet en stram snor om unge. Der er det, der er helt centralt, med det her råd, siger hun.

Et af panelets råd handler om, at respekten for individuelle grænser skal styrkes. Der skal gøres op med forældede og uklare opfattelser af, hvordan samtykke skal forstås, lyder det.

- Med lovgivning om samtykke kan politikerne bidrage til at fremme en norm i befolkningen om, at der skal være respekt for andres grænser og sikre, at de overholdes, skriver rådet i et af sine forslag.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby peger på, at der allerede ses på, om der skal lovgivning om samtykke.

- Justitsministeren har nedsat et udvalg, der skal kigge på samtykkeregler i det hele taget, og hvilken lov der skal til for at sikre, at der ikke er nogen, der ender med at have seksuelt samkvem med nogen mod deres vilje, siger hun.

Men der er også områder, hvor der nu skal gøres mere, lyder det. Blandt andet vil hun og kulturministeren invitere til en konference om mediers ansvar i forhold til at skabe kropsidealer.

Panelet har siden maj arbejdet på at lave en række forslag til, hvad der kan rette op på, at flere danske børn og unge mistrives.

Fie Sommer og Amalie Wessel, der begge kommunikerer om perfekthedskultur har også deltaget. De har blandt andet været med i tv-programmet "De Perfekte Piger" på DR3.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce