Annonce
Assens

Unge udvikler Assens: Det gamle rådhus skal tatoveres

Mohammed Ibrahim skriver raptekster, der blander dansk og engelsk. Måske ender de med at udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Fantasien blev sluppet løs i Det Røde Pakhus på molen i Assens, da en flok studerende fra FGU Fyn idéudviklede og skitserede, hvordan de vil udsmykke den gamle rådhusbygning på havnen i Assens.

Assens: Der blev tegnet og tænkt kreative tanker på molen i Assens tirsdag. Tanker, der forhåbentligt ender ud i kunst, der skal udsmykkes på den gamle rådhusbygning på havnen i Assens.

Det er en flok studerende fra FGU Fyn, der gennem kunstprojektet Attitude skal udvikle kunst, som viser de unges symboler og signaler i byrummet. I Assens altså på det gamle rådhus.

Charlotte Bagger Brandt, der er stifter af Råderum og projektleder på Attitude, fortæller, at workshoppen handler om 'at tatovere bygningen med visuelle symboler'.

- Det er egentlig bare en leg med farver og former, og det handler for os om at gå i proces med de unge og på den måde finde ud af, hvilke visuelle symboler de kan lave, siger hun.

- De unge har været gode til at arbejde spontant og finde deres egne metoder.

Annonce

Råderum og Attitude

Råderum er et mobilt kontor for samtidskunst, der sammen med billedkunstner Christian Elovara Dinesen står bag kunstprojektet Attitude.

Attitude involverer studerende fra den forberedende grunduddannelse på Fyn (FGU Fyn), der i byerne Odense, Ringe og Assens skal skabe visuelle, unge markører i byens rum, som skal fungere som fremtidige mødesteder for unge i de tre byer.

I Assens bliver kunstudstillingen afsløret sidst i november, men først skal kunstværkerne produceres på FGU.

Projektet er blevet til med støtte fra Kulturregion Fyns ungepulje og er et samarbejde med Områdefornyelse Bolbro – Odense Kommune, FGU Syd- og Midtfyn, Faaborg-Midtfyn Kommunes By- og Egnsstrategisk Sekretariat og Plan & Kultur i Assens Kommune.

Spræd glæde

En af de unge deltagere er 18-årige Simon Kure Godskesen, der har meldt sig selv til at idéudvikle på, hvordan man kan bruge det store ur på facaden. Et ur der i øvrigt mangler sine visere.

- Det er spændende at se, om jeg kan lave noget med uret. Det er ikke noget, jeg har prøvet før, men jeg synes, at jeg er ret god til at tænke anderledes, siger han.

Foran ham ligger et papir med nogle af hans idéer til, hvordan man kan inkorporere uret i kunst. Den ene tegning viser et ur, der gør klar til at give et kram, mens der står "Spred glæde" nedenunder.

- Det var lige det budskab, jeg tænkte på, da jeg lavede tegningen, fortæller han.

Bag projektet Attitude står også den 37-årige billedkunstner Christian Elovara Dinesen, der glæder sig over, at de unge bliver involveret i byudviklingen.

- Det er betydningsfuldt, at vi får de unge ind omkring beslutningsprocesserne i forhold til at udvikle byrummet.

- Vores primære mål er, at de unge er repræsenteret, og at vi hører fra de unge selv, i stedet for bare at gætte på hvad de unge tænker og vil have, siger han.

Ikke bare fuckfingre

Christian Elovara Dinesen mener, at de unge gemmer på en poetisk side, men at det handler om at finde den.

- Det bliver ikke nødvendigvis bare fuckfingre, når de får frit spil til at udsmykke sådan en bygning. De unge har også dybere tanker, og det er dem, vi vil have frem. Det kan være, de skitserer en solnedgang eller nogle mælkebøtter eller lignende, siger han.

- På den måde ender vi med at sætte klistermærker af identitet på bygningen.

Han mener samtidig, at de unge måske er en smule naive, fordi de ikke lader sig begrænse fra start. De springer ud i det.

- De ser ikke de samme problemer i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. De stiller nogle andre spørgsmål, der er mere umiddelbare end voksne ville gøre, siger Christian Elovara Dinesen.

Billedkunstneren Christian Elovara Dinesen guider de unge, og hjælper med idéudvikling af de unges idéer. Foto: Kim Rune

Kan blive til mere

Også 17-årige Mohammed Ibrahim udfolder sin kreativitet i Det Røde Pakhus. Han drømmer om at blive rapper og optræde i både ind- og udland, og det er da også raptekster, han arbejder med i pakhuset.

- Jeg skriver om min hverdag, og om ting jeg oplever og hører om. Jeg synes, det er fint, hvis de vil udstille mine tekster, siger han.

Christian Elovara Dinesen håber, at projektet kan være med til at sætte noget mere i gang.

- Vi ved ikke, hvor det ender, men nu prøver vi at rulle det i gang, og så kan vi kun håbe, at der kommer noget godt ud af det. Det er jo så blandt andet min opgave at sikre en vis kvalitet og tage et ansvar, siger han.

- Bygningen har et visuelt behov, for lige nu er det bare et kønsløst, neutralt lærred. Den skal fortælle en historie. Og så håber vi jo, at vi kan komme og lave noget mere i byen en anden gang.

Simon Kure Godskesen (tv) har mange idéer til, hvordan man kan bruge det store ur i kunsten. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Simon Kure Godskesen (tv) og Charlotte Bagger Brandt idéudvikler på Simons skitser. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Studerende på kunst-workshop. De laver kunst, der skal udsmykke det gamle rådhus i Assens. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce