Annonce
Erhverv

Unge fynboer digitaliserer restaurantbranchen: - Det handler om at nå ud i hele Europa

Der arbejder i dag 15 mand i Quickorder, som i januar hentede 10 millioner i nye investeringer og indenfor de næste 12 måneder skal bruge yderligere 10 millioner kroner. Foto: Quickorder
Fem unge fynboer er godt i gang med at revolutionere restaurantbranchen med et digitalt værktøj, som påvirker alt fra vagtplanlægning til lagerstyring, kassen og hvilket bord, kunden bliver placeret ved. Quickorder havde sidste år 200 millioner transaktioner i Danmark og Norge - og fordoblede forretningen i første kvartal i år.

200 millioner betalinger gik sidste år igennem det system, som den fynske virksomhed Quickorder står bag til restauranter i Danmark og Norge. Det tal blev fordoblet allerede i første kvartal i år.

Men det er ikke kun de danske restauratører og norske restaurantgæster, som skal til at vænne sig til det fynske system, for de fem unge stiftere vil ud i hele Europa og længere ud.

- Vi vil digitalisere en af de brancher, som er vigtigst for den europæiske økonomi, men alligevel nok er den, som er dårligst til at bruge ny teknologi, siger medstifter Mads Wedderkopp.

Han har sammen med sine fire medstiftere i firmaet netop været indstillet til hovedprisen i Odin Award, hvor han måtte se robot-virksomheden Robot Nordic løbe med prisen - blandt andet fordi de modsat Quickorder skaber profit på bundlinjen. Men det er slet ikke målet hos Wedderkopp og Co.

- Vi skal ikke skabe overskud, vi skal skabe vækst, og det handler om at nå ud i hele Europa i første omgang, siger han om strategien for Quickorder, hvor de nuværende stiftere og investorer har en klar exit-strategi og plan om at sælge i løbet af 5-7 år.

Annonce

Menukort blev til samlet system

Den 23-årige fynbo stiftede selskabet med Lucas Sørensen, Kasper Aagaard Thomsen, Andreas Aagaard Thomsen og Thomas Egelund tilbage i 2014, og siden er det gået stærkt.

Den oprindelige idé handlede om at digitalisere menukortet og udstyre restauranterne med en ipad, så kunderne ved bordet selv kunne bestille og betale en ekstra øl eller desserten. Konceptet har dog udviklet sig markant, så det er i dag alt fra bordplacering, menuen, kassestyring, lageret og vagtplanlægning, der kan styres igennem Quickorders system.

- Da vi først begyndte at tale med vores første kunder (til menukort-løsningen), kunne vi hurtigt se, at de havde brug for en samlet løsning, som kunne samkøre det hele med hjælp af ny teknologi, siger han.

Systemet hjælper således restauratøren med at holde styr på både kunderne, kassen, de ansattes vagter, lageret og kan sågar på længere sigt hjælpe med at planlægge langt bedre ved hjælp af kunstig intelligens.

- Ved at samkøre vejrudsigter, data om event, hvilken ugedag er det, og hvor stor belægning der er i byen den pågældende dag, så kan vi hjælpe restauranten, så man ikke pludselig står med alt for mange kunder til meget få tjenere eksempelvis eller omvendt, siger Mads Wedderkopp.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce