Annonce
Danmark

Unge er EU-positive men de stemmer ikke

Unge har en positiv interesse i EU, fordi det er EU, der skal løse de problemer, der truer deres fremtid, mener de tre gymnasieelever, fra venstre, Frederik Stie Bjerg, Sidse-Marie Rasmussen og Konrad Skou Sølvsten, der onsdag overværede et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Foto: Flemming Mønster
Ny undersøgelse fra Dansk Industri afslører et paradoks: EU er et vigtigt gode, mener de unge vælgere, som til gengæld holder sig væk fra stemmeurnerne. Avisen Danmark har mødt tre af dem til EU-debatmøde i Ringkøbing.

EU-VALG: Der er to datoer sidst i maj, Ditte-Marie Rasmussen fra Ringkøbing glæder sig til: 24. maj fylder hun 18 år. Det åbner EU-valgdagen 26. maj for hende. Her kan hun ved at afgive sin stemme for første gang omfavne demokratiet, for alvor blive en del af det. Og det har hun tænkt sig at gøre.

- Selvfølgelig. Der er godt nok meget, man som ung ikke ved noget om, hvad EU-politik angår. Men så meget ved jeg da, at EU har stor magt, fordi der træffes nogle store beslutninger, som gælder for os allesammen, sagde hun efter at have hørt på en paneldebat med en række EU-kandidater i en Vestas-farbrikshal i byen.

Den overværede hun sammen med sine to klassekammerater i 2.g på Ringkøbing Gymnasium, Konrad Skou Sølvsten og Frederik Stie Bjerg - og en lang række andre elever fra gymnasiet.

På gymnasiet har de samfundsfag på højt niveau og har dermed en naturlig faible for samfundsforhold og politik, herunder EU. Det har unge generelt kun delvist i holdningen, ikke i stemmeafgivningen.

Det viser en dugfrisk You Gov-undersøgelse fra Dansk Industri, der var medarrangør af valgmødet på Vestas.

Undersøgelsen, der omfatter aldersgruppen 20-36 år, viser, at unge i langt overvejende grad er positivt stemt over for EU, langt mere end ældre generationer. Til gengæld deltager de ikke i samme omfang i valgene som ældre vælgere.

44 procent af unge på gymnasial uddannelsesniveau er EU-positive, mens kun 16 procent er negative - og så er der de mange neutrale midtimellem. 60 procent af dem har således en holdning til EU.

Men ved EU-valget for fem år siden afgav 49,4 procent af de 18-årige deres stemme og kun 39,4 procent af de 19-21 årige. De kunne end ikke leve op til valgaktiviteten hos dem i den modsatte ende af aldersskalaen, de 80-89 årige, som for 49,7 procents vedkommende begav sig til valgurnerne.

Annonce
Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative

Frederik Stie Bjerg, gymnasieelev, Ringkøbing.

Fremtiden på spil

For de tre klassekammerater kommer tallene ikke som en overraskelse.

- Unge er positive over for EU, fordi nogle problemer trænger sig på og har betydning for vores fremtid, især klimaet. Langt de fleste ved godt, at det kan vi ikke løse selv, det skal ske i fællesskabet i EU og for så vidt sammen med alle andre lande i Verden, sagde Konrad Skou Sølvsten.

Frederik Stie Bjerg mener, at der også er en forklaring, der knytter sig til historiens gang.

- Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative. Vi har heller ikke andre livserfaringer, har ikke været på arbejdsmarkedet og har på den måde en helt anden tilgang til det, sagde han.

Manglende viden

Det er denne manglende erfaring, som hæmmer lysten til at stemme, mener de.

- Vi lærer en del om EU, fordi vi har valgt samfundsfag på højt niveau, men ellers har vi som unge ikke nået at lære så meget om det. EU rummer mange ting, der er svære at forstå. Vi kan bare tage debatten i dag, hvor vi har let ved at forholde os til klima-diskussionen, men når det kommer til arbejdsmarkedsstof, er der mange begreber, mindstelønsregler og den slags, vi ikke forstår os på, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Netop derfor er det vigtigt, mener de, at overvære debatter som den på Vestas.

- Det var fedt at få indblik i alt det, der er svært at forstå. Og så var det opløftende at se og høre, at politikerne faktisk kan og vil samarbejde. De har forskellige syn på tingene, men er indstillet på at løse problemerne. Så vil jeg i øvrigt sige, at det er, måske især når man er ung, spændende at høre andre synspunkter end dem, man selv har eller tror, man har, sagde Konrad Skou Sølvsteen.

- Ja, jeg er da kommet i tvivl. Inden mødet lå min sympati omkring SF og de radikale. Men nu hørte jeg Mette Bock fra Liberal Alliance servere nogle fornuftige synspunkter, som jeg ikke tidligere har tænkt på. Hun er jo så et stykke fra, hvor jeg står politisk, men det er godt med nogle nuancer, der er med til at give viden, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Unge og EU

Dansk Industri har undersøgt holdningen til EU i aldersgruppen 20-36 år.

40 procent ser positivt på EU - 16 procent er negativt stemte. Resten forholder sig neutrale.

Unge med eller på en lang videregående uddannelse er mest positive, 48 procent, 16 procent er negative.

Unge med grundskole er for 22 procents vedkommende positive, 19 procent negative - størsteparten forholder sig dermed neutrale.

89 procent af de adspurgte mener, at det er EU, der spiller en afgørende rolle i løsningen af klima-og miljøudfordringerne, 73 procent peger også på indvandring som et væsentligt indsatsområde for EU.

Ved seneste EU-valg stemte 56,5 procent af alle danskere med valgret. Lavest valgdeltagelse havde aldersgruppen over 90 år, men ellers dannede de 19-21 årige bundproppen med 39,4 procents valgdeltagelse. De 60-69 årige toppede med en valgdeltagelse på 69 procent.

Kilde: Dansk Industri/You Gove

Debatten gav indsigt

Et par timer i stue, i dette tilfælde i fabrikshal, med politikerne er i sig selv med til at hjælpe forståelsen på vej.

- Det giver mere nærhed end at se dem i tv. Det giver en større forståelse af, hvad de mener og står for, sagde Frederik Stie Bjerg.

Politikerpanelet, der gjorde de tre unge lidt klogere og lidt mere indsigtsfulde i EU-stoffet bestod af Jeppe Kofod (S), Morten Helveg (R), Mette Bock (LA), Linea Søgaard-Lidel (V), Anders Vistisen (DF), Karin Rohr Genz (Alt.), Lasse Bork Schmidt (K), Sabrina Louise Christiansen (EL) og Åge Staun (Folkeb. m. EU).

EU-debatmøder som dette på Vestas i Ringkøbing er med til at give unge indsigt, mener nogle af de unge selv. Foto: Jørgen Kirk.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce