Annonce
Danmark

Unge er EU-positive men de stemmer ikke

Unge har en positiv interesse i EU, fordi det er EU, der skal løse de problemer, der truer deres fremtid, mener de tre gymnasieelever, fra venstre, Frederik Stie Bjerg, Sidse-Marie Rasmussen og Konrad Skou Sølvsten, der onsdag overværede et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Foto: Flemming Mønster
Ny undersøgelse fra Dansk Industri afslører et paradoks: EU er et vigtigt gode, mener de unge vælgere, som til gengæld holder sig væk fra stemmeurnerne. Avisen Danmark har mødt tre af dem til EU-debatmøde i Ringkøbing.

EU-VALG: Der er to datoer sidst i maj, Ditte-Marie Rasmussen fra Ringkøbing glæder sig til: 24. maj fylder hun 18 år. Det åbner EU-valgdagen 26. maj for hende. Her kan hun ved at afgive sin stemme for første gang omfavne demokratiet, for alvor blive en del af det. Og det har hun tænkt sig at gøre.

- Selvfølgelig. Der er godt nok meget, man som ung ikke ved noget om, hvad EU-politik angår. Men så meget ved jeg da, at EU har stor magt, fordi der træffes nogle store beslutninger, som gælder for os allesammen, sagde hun efter at have hørt på en paneldebat med en række EU-kandidater i en Vestas-farbrikshal i byen.

Den overværede hun sammen med sine to klassekammerater i 2.g på Ringkøbing Gymnasium, Konrad Skou Sølvsten og Frederik Stie Bjerg - og en lang række andre elever fra gymnasiet.

På gymnasiet har de samfundsfag på højt niveau og har dermed en naturlig faible for samfundsforhold og politik, herunder EU. Det har unge generelt kun delvist i holdningen, ikke i stemmeafgivningen.

Det viser en dugfrisk You Gov-undersøgelse fra Dansk Industri, der var medarrangør af valgmødet på Vestas.

Undersøgelsen, der omfatter aldersgruppen 20-36 år, viser, at unge i langt overvejende grad er positivt stemt over for EU, langt mere end ældre generationer. Til gengæld deltager de ikke i samme omfang i valgene som ældre vælgere.

44 procent af unge på gymnasial uddannelsesniveau er EU-positive, mens kun 16 procent er negative - og så er der de mange neutrale midtimellem. 60 procent af dem har således en holdning til EU.

Men ved EU-valget for fem år siden afgav 49,4 procent af de 18-årige deres stemme og kun 39,4 procent af de 19-21 årige. De kunne end ikke leve op til valgaktiviteten hos dem i den modsatte ende af aldersskalaen, de 80-89 årige, som for 49,7 procents vedkommende begav sig til valgurnerne.

Annonce
Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative

Frederik Stie Bjerg, gymnasieelev, Ringkøbing.

Fremtiden på spil

For de tre klassekammerater kommer tallene ikke som en overraskelse.

- Unge er positive over for EU, fordi nogle problemer trænger sig på og har betydning for vores fremtid, især klimaet. Langt de fleste ved godt, at det kan vi ikke løse selv, det skal ske i fællesskabet i EU og for så vidt sammen med alle andre lande i Verden, sagde Konrad Skou Sølvsten.

Frederik Stie Bjerg mener, at der også er en forklaring, der knytter sig til historiens gang.

- Vi unge har ikke prøvet andet end EU, vi kender ikke rigtig alternativet, så vi har ikke fokus på, at det kan være så meget anderledes og dermed ikke fokus på det negative. Vi har heller ikke andre livserfaringer, har ikke været på arbejdsmarkedet og har på den måde en helt anden tilgang til det, sagde han.

Manglende viden

Det er denne manglende erfaring, som hæmmer lysten til at stemme, mener de.

- Vi lærer en del om EU, fordi vi har valgt samfundsfag på højt niveau, men ellers har vi som unge ikke nået at lære så meget om det. EU rummer mange ting, der er svære at forstå. Vi kan bare tage debatten i dag, hvor vi har let ved at forholde os til klima-diskussionen, men når det kommer til arbejdsmarkedsstof, er der mange begreber, mindstelønsregler og den slags, vi ikke forstår os på, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Netop derfor er det vigtigt, mener de, at overvære debatter som den på Vestas.

- Det var fedt at få indblik i alt det, der er svært at forstå. Og så var det opløftende at se og høre, at politikerne faktisk kan og vil samarbejde. De har forskellige syn på tingene, men er indstillet på at løse problemerne. Så vil jeg i øvrigt sige, at det er, måske især når man er ung, spændende at høre andre synspunkter end dem, man selv har eller tror, man har, sagde Konrad Skou Sølvsteen.

- Ja, jeg er da kommet i tvivl. Inden mødet lå min sympati omkring SF og de radikale. Men nu hørte jeg Mette Bock fra Liberal Alliance servere nogle fornuftige synspunkter, som jeg ikke tidligere har tænkt på. Hun er jo så et stykke fra, hvor jeg står politisk, men det er godt med nogle nuancer, der er med til at give viden, sagde Sidse-Marie Rasmussen.

Unge og EU

Dansk Industri har undersøgt holdningen til EU i aldersgruppen 20-36 år.

40 procent ser positivt på EU - 16 procent er negativt stemte. Resten forholder sig neutrale.

Unge med eller på en lang videregående uddannelse er mest positive, 48 procent, 16 procent er negative.

Unge med grundskole er for 22 procents vedkommende positive, 19 procent negative - størsteparten forholder sig dermed neutrale.

89 procent af de adspurgte mener, at det er EU, der spiller en afgørende rolle i løsningen af klima-og miljøudfordringerne, 73 procent peger også på indvandring som et væsentligt indsatsområde for EU.

Ved seneste EU-valg stemte 56,5 procent af alle danskere med valgret. Lavest valgdeltagelse havde aldersgruppen over 90 år, men ellers dannede de 19-21 årige bundproppen med 39,4 procents valgdeltagelse. De 60-69 årige toppede med en valgdeltagelse på 69 procent.

Kilde: Dansk Industri/You Gove

Debatten gav indsigt

Et par timer i stue, i dette tilfælde i fabrikshal, med politikerne er i sig selv med til at hjælpe forståelsen på vej.

- Det giver mere nærhed end at se dem i tv. Det giver en større forståelse af, hvad de mener og står for, sagde Frederik Stie Bjerg.

Politikerpanelet, der gjorde de tre unge lidt klogere og lidt mere indsigtsfulde i EU-stoffet bestod af Jeppe Kofod (S), Morten Helveg (R), Mette Bock (LA), Linea Søgaard-Lidel (V), Anders Vistisen (DF), Karin Rohr Genz (Alt.), Lasse Bork Schmidt (K), Sabrina Louise Christiansen (EL) og Åge Staun (Folkeb. m. EU).

EU-debatmøder som dette på Vestas i Ringkøbing er med til at give unge indsigt, mener nogle af de unge selv. Foto: Jørgen Kirk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce