Yngre læger skal være bedre til at sige fra, og de dårlige arbejdsforhold skal frem i lyset. Sådan lyder det fra læge Iza Alfredsen, der har skrevet en klumme om, at hun kunne have været den dømte læge.
Læge Iza Alfredsen har modtaget adskillige privatbeskeder fra læger, der er glade for, at hun med sin klumme "Den dømte læge kunne have været mig" har sat fokus på arbejdsvilkårene på landets akutmodtagelser.
Iza Alfredsen, der i dag er praktiserende læge på Ærø, arbejdede i 2013 sammen med den læge, der ved landsretten netop er blevet dømt for grov forsømmelse på Svendborg Sygehus akutafdeling i behandlingen af en patient, der siden døde.
Lægesagen i Svendborg
En 40-årig kvinde blev ved landsretten den 31. august dømt for grov forsømmelse i behandlingen af en mandlig midaldrende patient i 2013.Den kvindelige læge var ansat i en uddannelsesstilling og fungerede som kirurgisk forvagt, da patienten kom ind med mavesmerter. Han blev indlagt, og da han var diabetiker, forklarede lægen i retten, at hun bad en sygeplejerske om at måle hans blodsukker. Det blev dog ikke gjort, og sygeplejersken mente ikke at have fået besked om det. Heller ikke i journalen blev de ordinerede blodsukkermålinger noteret.
Patienten døde siden af en svær hjerneskade på grund af for lavt blodsukker.
I byretten blev den kvindelige læge frikendt sammen med sin 54-årige bagvagt. I landsretten fik den 54-årige stadfæstet sin frikendelse, mens den kvindelige læge blev idømt en bøde 5000 kroner.
Sagen er søgt om at blive fremlagt for Højesteret.
Iza Alfredsen arbejdede på Svendborg Sygehus i 2013, og i en klumme i Fyns Amts Avis tirsdag beskrev hun arbejdsforholdene på afdelingen dengang og argumenterede for, at behandlingen, der førte til patientens død i 2013, var et resultat af systemfejl på systemfejl.
I sin klumme skriver Iza Alfredsen, at hendes tid på afdelingen bestod af "akkordarbejde", og at arbejdsmiljøet "var præget af overtrædelser og hviletidsbestemmelser og generelt et massivt arbejdspres", hvor det ikke var usædvanligt med arbejdsuger på 60 timer. Samtidig skriver hun, at hun selv kunne have været den dømte læge, og at sagen var præget af "systemfejl på systemfejl".
Glæder sig over sammenhold
Og ikke nok med de mange private beskeder, har flere læger landet over kommenteret på artiklen, at de også kunne have været den dømte læge. Reaktionerne glæder Iza Alfredsen.
- Det er dejligt, at så mange kan genkende beskrivelsen. Ikke, fordi det er godt, at systemet er sådan, men fordi det er rigtig godt, at der er sammenhold mellem læger lige pludselig. Det plejer vi at være rigtig dårlige til. Stress, klagesager, og alle de bagsider, der er ved vores arbejde, plejer at blive gemt væk. Det er godt, at det nu kommer op til overfladen, især når det viser sig, at det står så skidt til mange steder, siger hun.
Iza Alfredsen fortæller, at hun ikke turde stå frem, da hun arbejdede på Svendborg Sygehus "af frygt for repressalier fra ledelsen". Men denne gang var hun ikke i tvivl.
- Først og fremmest vil jeg støtte min kollega, som jeg holder meget af, og som er utrolig dygtig og samvittighedsfuld. Det jeg håber, der også kan følge med er, at det ikke kommer til at ske for en anden. Men det kræver, at vi læger og sygeplejesker siger fra, og at vi får det frem i lyset, hvordan nogle afdelinger bliver dårligt ledet, og hvordan der mangler ressourcer i sundhedssystemet, siger hun.
Det er flere år siden Iza Alfredsen selv arbejdede på akutafdelingen på Svendborg Sygehus, men efter de mange henvendelser, hun har fået, tror hun ikke, arbejdsforholdene har ændret sig.
- Det er bestemt mit indtryk, at det fortsat er vilkårene. Og det er det langt flere steder, end jeg troede, siger hun.
Vil have politikere til at tage ansvar
Iza Alfredsen mener ikke, hendes kollega burde være blevet dømt. I stedet mener hun, ansvaret ligger hos ledelsen.
- Jeg tror, de fleste læger har en opfattelse af, at når det omhandler patientsikkerhed, er retssystemet uinteresserede i virkeligheden. Systemet er meget interesseret i at få dømt en eller anden. Hvis en læge eller sygeplejerske bliver dømt, behøver systemet ikke tage stilling til sig selv. Men hvis jeg tænker sådan rent logisk, er jeg dybt forarget over, at hun er blevet dømt, siger hun.
Den privatpraktiserende læge retter også skytset mod politikerne. Det er der ansvaret for de manglende ressourcer i sundhedsvæsenet ligger, mener hun.
- Der er meget større krav til behandling. For tyve år siden blev folk ikke sendt i en kræftpakke, fordi de hostede og havde lidt blod i afføringen. Det gør de nu, og det koster bare mange flere ressourcer at lave de undersøgelser. Det redder også mange liv. Men det er en politisk beslutning, og så må politikerne også afsætte penge, så vi kan behandle de mennesker anstændigt og behandle de mennesker, der hver dag arbejder i systemet, anstændigt, siger hun.
Sygehus afviser kritik
Hos Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus afviser direktør Michael Dall, at der skulle være problemer med arbejdsmiljøet på akutafdelingerne.
- Jeg har jævnligt kontakt med de fælles tillidsrepræsentanter, og jeg hører ikke dem italesætte problemer på FAM. Jeg hører heller ikke afdelingsledelsen sige det. Hvis der har været problemer tidligere, er de problemer der i hvert fald ikke i dag.