Annonce
Kerteminde

Ung familie faldt for livet på landet: Men hvor bliver cykelstien af?

Det er med livet som indsats, hvis lille Anton skal trilles en tur morgen eller eftermiddag. Her er trafikken massiv udenfor ejendommen. Generelt er der meget tung og hurtig trafik på strækningen. Foto: Helle Kryger
Nicolaj og Anne-Sofie Bjernemose fandt drømmehuset på landet, men de kan næsten ikke lufte barnevognen uden at sætte livet på spil. Nu frygter de, at planlagt cykelsti aldrig bliver til noget.

Langeskov: Bakkelund 1903 står der på gavlen af stuehuset. Det er bygget i gule sten, og de tre ranke bøgetræer i haven er formentlig lige så gamle som huset.

Og det var netop husets sjæl, Nicolaj og Anne-Sofie Bjernemose faldt for, da de i juli 2018 skiftede lejligheden i Odense ud med et liv på landet.

- Vi kan godt lide charmen, der er i gamle huse, og at vi selv kan sætte vores præg på det indvendige. Samtidig ligger det tæt på byen Langeskov men alligevel på landet, fortæller Nicolaj Bjernemose.

Han er selv opvokset op med maser af plads omkring sig, hun er vokset op i Kerteminde. Men de var ikke interesserede i at flytte ind i et nybygget, moderne hus i et villakvarter, som dem der skyder op længere nede af vejen.

- Herfra kan jeg også cykle ind til Langeskov Station. Et vigtigt parameter, eftersom jeg arbejder i Slagelse og pendler hver dag, fortæller Anne-Sofie Bjernemose.

Annonce

- Vi vidste godt, at det var en stor vej, men at der var så mange biler og lastbiler, og at de kørte så stærkt, det er kommet bag på os. Man må jo køre 80 kilometer i timen, selvom det er tæt på byskiltet, lige efter et sving og ved en bakketop. I sommers så vi mange unge, der cyklede til stranden i Kerteminde, og bilisterne tager ikke hensyn. De kører ret tæt på og bremser ikke op.

Anne-Sofie Bjernemose, Langeskov

Høj hastighed og mange lastbiler

Lige nu er hun på barsel. For otte uger siden kom lille Anton nemlig til verden. Og så er de for alvor blevet bekymrede for det eneste minus ved beliggenheden: Den tunge og hurtige trafik på landevejen udenfor.

- Vi vidste godt, at det var en stor vej, men at der var så mange biler og lastbiler, og at de kørte så stærkt, det er kommet bag på os. Man må jo køre 80 kilometer i timen, selvom det er tæt på byskiltet, lige efter et sving og ved en bakketop. I sommers så vi mange unge, der cyklede til stranden i Kerteminde, og bilisterne tager ikke hensyn. De kører ret tæt på og bremser ikke op, fortæller Anne-Sofie Bjernemose.

Når hun triller barnevognen ud fra matriklen er det næsten også altid uden for myldretrafikken.

- Der er mange landbrugskøretøjer her på strækningen, og de bliver bare større år for år. Samtidig kan man ikke træde ud i rabatten, for bønderne pløjer så tæt på vejen, at der næsten ikke er plads til at være der, supplerer Nicolaj Bjernemose.

Den seneste trafiktælling viser, at der gennemsnitligt kører 1884 køretøjer på strækningen i døgnet. 192 af dem er lastbiler, og gennemsnitsfarten ligger på 79,3 kilometer i timen. Derfor er der hårdt brug for en cykelsti på strækningen, mener det unge par. Og det har der faktisk også været planer om tilbage i 2015, viser en række bilag fra kommunens miljø- og teknikforvaltning. Kommunen søgte andel i en statslig pulje til supercykelstier, men fik afslag.

- Det var det sidste, vi gjorde, inden vi skrev under på købsaftalen. At undersøge om der var planlagt en cykelsti i nær fremtid. Nu frygter vi bare, at det aldrig bliver til noget, fortæller Anne-Sofie Bjernemose.

Den er lagt på is

Planen var at etablere 2700 meter dobbeltrettet cykelsti fra Langeskov til Urup, men den har lange udsigter. Byrådet har nemlig ikke sat en krone af til nye cykelstier, fortæller Lars Bertelsen, der er ingeniør i Kerteminde Kommune:

- Den er på vågeblus. Eller lagt på is hedder det nok nærmere. Der er ikke sat penge af til den slags. Men vi har været ude og rekognoscere for år tilbage, så den står ret højt på listen.

Der er sket en stor udvikling i Langeskov de seneste fem år, der er nærmest kommet en helt ny bydel til og dermed mere trafik, spiller det slet ingen rolle?

- Jo, det bør man måske nok forholde sig til. Men det er et spørgsmål om penge. Vi har lavet cykelstier langs Kertemindevej og Rynkebyvej, og det her var en af de næste, der stod på listen, der er bare ingen penge, så simpelt er det.

Anne-Sofie og Nicolaj Bjernemose flyttede i juli 2018 ind i deres drømmehus på kanten af Langeskov. Men den massive trafik foran ejendommen er kommet bag på dem, og de frygter nu, at den cykelsti, som for fire år var på tegnebrættet, aldrig bliver til noget. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce