Annonce
Odense

UNESCO-verdensarv: Sådan skal Nonnebakken vises frem

Cirka en fjerdedel af den oprindelige vikingeborgs indre afgrænsning bliver ifølge forslaget markeret på plænen ved Odd Fellow Logen og Giersings Realskole. Illustration: Erik Brandt Dam Arkitekter og JAC Studios
Hvis vikingeborgen Nonnebakken skal blive UNESCO-verdensarv, skal den vises frem på en meget bedre måde end i dag. Og planerne ligger klar.
Annonce

Odense: Man skal vide det, for man kan ikke se det: Nonnebakkens mere end 1000 år gamle vikinge-fortid som ringborg er godt gemt.

Men nu er Nonnebakken sammen med landets fire øvrige ringborge på vej til at anerkendt som UNESCO verdensarv. Og en væsentlig forudsætning for, at det kan ske, er en bedre formidling.

- Det, der er i dag, er ikke nok, som forskningscenterleder Mads Runge, Odense Bys Museer udtrykker det.

Derfor ligger der planer for, hvordan Odenses vikinge-fortid bedre kan gøres synlig til glæde for både turister og lokale.

I modsætning til de fire andre danske ringborge ligger Nonnebakken midt i en stor by, og det er selvfølgelig en udfordring i og med, at byen er vokset hen over borg-området. Voldene omkring borgen og andre levn herfra ligger dog flere steder velbevarede og beskyttede under græs, asfalt og fortove. De velbevarede autentiske levn er en anden absolut forudsætning for at komme i betragtning som verdensarv.

På plænen mellem Nonnebakken og åen skal der være en model i 1:30 af, hvordan borgen så ud, og en fortællebænk. Illustration Erik Brandt Dam Arkitekter og JAC Studios

Det er således et stykke potentielt UNESCO-verdensarv, der ikke er synligt, som skal formidles. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det ikke er Nonnebakken i sig selv, der kan blive verdensarv; der er tale om en samlet ansøgning fra alle fem borge. Eller som Mads Runge formulerer det:

- Nonnebakken har ikke i sig selv verdensarvspotentiale. Dertil er den trods alt undergået for mange indgreb i nyere tid. Men i sammenhæng med de andre fire borge, hvor der i dag kan ses mere, har den helt afgjort potentialet.

Annonce

Vikingerute

Der ligger et forprojekt til, hvordan Nonnebakken kan formidles. Udarbejdet af Erik Brandt Dam arkitekter, JAC Studios, der blandt andet har stået for indretningen af Vadehavscentret, og af det rådgivende ingeniørfirma, MOE. Odense Kommune har finansieret forprojektet.

Her er der dels tale om en formidling på stedet, hvor vikingeborgen lå, og dels er der planer om at anlægge en vikingerute. Sidstnævnte skal forbinde Nonnebakken med tre andre fikspunkter:

* Domkirken – og dermed historien om den sidste vikingekonge, Knud den Hellige.

* En planlagt såkaldt historisk trappe ved Eventyrhaven, hvor historien om byens fortid skal rulles ud.

* Museet Møntergården, hvor den permanente udstilling i fremtiden vil have mere fokus på Odenses vikinge-fortid.

Vikingeruten kan sammenlignes lidt med H.C. Andersens fodspor, der blev indviet i 2014. Og der kan etableres flere andre punkter på og former for formidling af vikinge-fortiden på ruten.

Annonce

En kvart cirkel

Ved selve Nonnebakken er der især to tiltag, der springer i øjnene. For det første skal der etableres en græsklædt jordvold beklædt med cortenstål på plænen foran Odd Fellow-logen. Volden danner en kvart cirkel og følger udstrækningen af den oprindelige vikingeborgs indre afgrænsning.


Nonnebakken har ikke i sig selv verdensarvspotentiale. Men i sammenhæng med de andre fire borge har den helt afgjort potentialet.

Mads Runge, Odense Bys Museer


For det andet skal der på plænen mellem Nonnebakkens nordside og åen etableres et såkaldt formidlingspunkt. Det bliver først og fremmest en model i skalaen 1:30 af, hvordan vikingeborgen oprindelig har set ud.

Desuden skal der rundt omkring i området markeres i fortove med mere, hvor volden forløb. Ligesom der er planer om standere med transparente plader, der gør det muligt at få et indtryk af borgens omfang.

Den fælles ansøgning fra de fem vikingeborge om at blive verdensarv blev sendt af sted fra Kulturministeriet forrige fredag, og det ventes at tage halvandet år, inden UNESCO vender tomlen op eller ned.

Eksempel fra Hunderupvej nær Carlsens Kvarter på, hvordan borgens placering og omfang kan tænkes formidlet. Illustration: Erik Brandt Dam Arkitekter og JAC Studios

Mads Runge fortæller, at man har gode sammenlignelige erfaringer at trække på fra bl.a. Schweiz og andre lande i Alpeområdet, hvor en række spredt beliggende pælehuse fra stenalderen samlet er blevet anerkendt som verdensarv.

Annonce

Lokal opbakning

Et væsentligt kriterium for UNESCO’s godkendelse er, at der er lokal opbakning. Og det er der på flere måder, fortæller Mads Runge.

Det handler selvfølgelig om Odense Kommune, hvor finansieringen af formidlingsplanerne, forventes at blive en del af efterårets budgetforhandlinger, ligesom der skal findes fondsmidler til virkeliggørelsen.

Men meget væsentligt er det også, at naboerne er med på det.

De danske vikingeborge

De fem danske vikingeborge, der tilsammen kan blive UNESCO-verdensarv, er Aggersborg ved Løgstør, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og altså Nonnebakken i Odense.

Fyrkat og Trelleborg er de mest velbevarede.

Borgene blev anlagt i sidste halvdel af 900-tallet som et led i at samle det danske rige. De var kun i brug i ganske få år og blev genopdaget i 1900-tallet.

I 1100-tallet kom der kloster ved området - deraf navnet Nonnebakken. Det flyttede senere til Dalum, hvor der er kloster den dag i dag.

- Vi har oplevet stor opbakning og interesse fra Odd Fellow Logen, på hvis areal den primære del af formidlingen etableres og fra Giersings Realskole, siger Mads Runge, der blandt andet kan fortælle, at Giersing bl.a. er indforståede med, at der laves en markering på gavlen af, hvor høj og bred borg-volden var. Det er skønsmæssigt 15 m i bredden og fem-seks meter i højden. Desuden har skolen anlagt en vikingeinspireret og i øvrigt offentlig tilgængelig legeplads, der i nogen grad følger voldens oprindelige forløb.

Også beboere i Allégade, hvor Odense Bys Museer har foretaget arkæologiske undersøgelser, har været meget positive, fortæller Mads Runge.

Annonce

Højt i landskabet

Nonnebakken skiller sig ud fra de fire andre borge ved at ligge midt i en by. Da den blev anlagt, var Odense en gryende by lige på den anden side af åen. Men Nonnebakken har også fællestræk med de andre borge. Dels har den ligesom de andre ligget ved datidens hovedfærdselsårer. I Nonnebakkens tilfælde ved øst-vest-vejen hen over Fyn og samtidig også ved det sted, hvor det var nemmest af passere Odense Å.

Mads Runge, forskningscenterleder ved Odense Bys Museer, kigger på planer for Nonnebakken. Arkivfoto: Sugi Thiru

Dels handler det om, at borgene har ligget højt i landskabet som en magtdemonstration. Her skal man, fortæller Mads Runge, regne med, at området mellem Nonnebakken og åen har ligget lavere, end det gør i dag. Der er, viser undersøgelser, blevet fyldt jord på, og dermed har borgen ligget højere og har taget sig mere magtfuld ud i datidens landskab.

Der har været flere års forarbejde, inden verdensarvs-ansøgningen blev sendt af sted, og samarbejdet mellem de fem vikingeborge fortsætter både hen mod og efter den forhåbentlige UNESCO-godkendelse.

Der er tale om et formelt samarbejde med en tovholder, en bestyrelse og arbejdsgrupper, som tager sig af administration, forskning og turisme / marketing.

Alle borgene forpligter sig til at fortælle om hinanden i formidlingen, og de har forskellige styrker og fokuspunkter. For eksempel vil Borgring gøre meget ud af vise den forsknings-mæssige side frem, mens Aggersborg handler mere om naturoplevelsen og placeringen i landskabet. Og for Nonnebakkens vedkommende bliver det netop samspillet mellem by og borg, som bliver fokuspunktet i fortællingen om den gamle vikingeborg.

Annonce

Unik fortælling

Tilsammen fortæller de fem UNESCO-nominerede borge en historie om dannelsen af kongeriget Danmark, og selv om Nonnebakken er langt mindre synlig en de andre fire, vil den med en ny formidling blive en væsentlig og ifølge Mads Runge uundværlig brik i den samlede fortælling.

- Nonnebakken giver andre dimensioner end de andre borge til historien bag i form af dens enestående placering ved en by, og ved at Nonnebakken er det eneste af de fem steder, hvor der skete en bydannelse, siger Mads Runge og peger på, at byen og dens institutioner, herunder kirke/domkirke, er væsentlige elementer i en rigsdannelse.

I samspil med andre formidlings-tiltag i byen kan Nonnebakken dermed være afsæt for en historisk fortælling, der er unik i forhold til de fire andre ringborge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Mette Frederiksen om corona-udbruddet i Vollsmose: - Vi skal ret hurtigt drøfte, om der mangler nogle værktøjer

Debat

Debat: Batteri-drevne tog er fremtiden

Odense

Coronasmitten stiger stadig i Vollsmose: Politikere afviser at lukke bydelen helt ned

Annonce