Annonce
Debat

Undskyld, gul stue: Det gør ondt på mig, når vi ikke kan gøre det godt nok

Kære Gul stue.

Hvor ville jeg ønske, jeg kunne give jer den omsorg og det nærvær, I fortjener. Jeg kan se og høre på jer, at det er det, I higer efter. Jeg prøver så godt, jeg kan at se, høre og forstå jer alle. Men det er svært, og det slider på mig og gør ondt, når det så sjældent lykkes. Jeg forsøger at give jer den bedste start på dagen ved at se og høre jer. Jeg forsøger at give jer et plads på låret, men da jeg kun har to ben og er alene på stuen den første tid, så nogle gange må den mest ”robuste” af jer nøjes med to minutter, da der kommer et nyt barn, der har behov for at starte dagen helt tæt på mig. Jeg gør en dyd af at lære jer og jeres interesser at kende, for jeg ved, at det er her, jeg kan møde jer og altid starte en god dialog; I skal ses, høres og forstås, så jeres selvtillid styrkes, og i bliver stærkere til den barske fremtid.

I er 20 børn, og vi er størstedelen af ugen to voksne til at yde al den omsorg, nærvær og tryghed, som skal skabe fundamentet for, at I kan udvikle jer til fremtiden. En fremtid, som inden for få år byder på skole med endnu større fællesskaber - igen med færre voksne.

Der bliver så ofte talt om tal og statistikker, om hvordan Danmark skal være et velfærdssamfund, som andre lande vil spejle sig i. Politikerne vil gerne have unge i uddannelse og senere i job. Men deres fundament dannes i 0-6 års alderen, og derfor gør det så utroligt ondt, når jeg ikke når ordentligt rundt om jer som enkeltindivider. Jeg ønsker jo at klæde jer bedst muligt på til at blive omfavnet af fremtiden og være klar til at stå imod de bump, I møder på jeres vej.

Jeg skal snart sætte et kryds, som kan have betydning for jeres fremtid. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, hvor det kryds skal sættes. Børn har ret til et godt børneliv og en lys fremtid. Derfor skal vi vokse nu være jeres stemmer, og derfor skal vi have de minimumsnormeringer.

Annonce
Louise Korsholm Pedersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce