Annonce
Middelfart

Undrer du dig også?: Derfor er der ofte blå blink og sirener i Middelfarts gader

Det er i en sort VW Passat som denne og en grå VW Touran, at eleverne fra politiskolen øver sig i udrykningskørsel i Havnegade og Østergade i Middelfart. Foto: Dansk Politi
Den midlertidige politiskole i Fredericia bruger Middelfart som øvelsesområde for kommende politibetjente.

Middelfart: Hvis nogen undrer sig over, at politiet flere gange om ugen er begyndt at rykke ud med blå blink og hylende sirener i Havnegade i den samme sorte, civile VW Passat eller grå VW Touran, så er det ikke fordi, kriminaliteten er steget i Middelfart. Der er nemlig ingenting om udrykningen på Fyns Politis døgnrapport dagen efter.

Avisen satte sig derfor for at undersøge sagen, og det viser sig at være elever fra den midlertidige politiskole i Fredericia, som er på spil i Middelfart.

Politikommissær Axel Sørensen på politiskolen i Brøndby er ansvarlig for de kørekurser, landets politielever skal bestå som et led i deres uddannelse. Han fortæller, at øvelserne i bil strækker sig over 10 dage.

- Vi har 12 uddannelsesbiler i Fredericia, som hver bemandes med en erfaren betjent og to elever. Men 12 biler er mange at have under udrykning på samme tid i Fredericia, derfor har skolen valgt også at bruge Middelfart, forklarer Axel Sørensen.

Han gør opmærksom på, at det først er sidst i forløbet, at eleverne sidder bag rattet i byerne. De starter ud på et køreteknisk anlæg. Derefter fortsætter de på øde landeveje med ganske lidt trafik, hvor de træner uden horn og lygter. Først når eleverne er fortrolige med bilen og udstyret, kører de ind til Fredericia og Middelfart, hvor øvelserne bliver mere realistiske.

- Her lærer de mere om køretaktiske forhold, og hvordan de skal forholde sig, når de smækker den blå lampe på taget og drøner af sted med blåt lys og hvinende sirener og skal over rødt i et lyskryds, fortæller Axel Sørensen og understreger, at der hele tiden sidder en erfaren betjent ved siden af eleverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vagt slukkede brand i bil

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce