Annonce
Sydfyn

Undren på Klosterplads: - Skrald og ujævne fliser giver et dårligt indtryk af vores by

Ejer af butikken Mustus på Klosterplads, Miriam Frank, er frustreret over at hendes side af vejen bliver nedprioriteret. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj
Klosterpladsen ligner en svinesti, hvis man spørger Miriam Frank fra tøjbutikken Mustus. Trappen på hendes modsatte side er flot, men kommunen har glemt stationssiden. Skraldespandene er for langt væk, og fliserne er farlige. Kommunen prioriterer andre dele af bybilledet.

Svendborg: Fredag i sidste bragte avisen nyheden om store friturepletter på Klosterpladsens nye granittrappe. Sagen fik teknikformand Flemming Madsen til at løfte pegefingeren, og opfordre folk til at passe mere på.

På den anden side af vejen bliver Miriam Frank, ejeren af tøjbutikken Mustus, lidt forarget over den seance. For selvom pletten er stor, så har kommunen ikke kigget på stationssiden.

- Siden herovre ved stationen er fuldstændig glemt. Vi fejer ustandseligt og det er helt umuligt at holde nede. Nu har de en fin trappe på den anden side, men den er jo ikke folks førstehåndsindtryk, når de skal kigge ned for ikke at falde i skrald og ujævne brosten, lyder det fra butiksejeren.

Annonce

Selvom Miriam Frank er frustreret over rodet og det ekstra fejearbejde det giver hende, så vil hun ikke pege skylden videre på Klosterpladsens brugere.

- De er for hurtige til at skyde skylden på unge og berusede, men jeg har opfattelsen af, at de også har gode intentioner. De har bare ingen skraldespande til det. Jeg ser tit dåser og krus, som de har efterladt helt inde ved væggen og vinduerne, så det er nemt at rydde op, fortæller Miriam Frank.

Kommunens teknik- og miljøafdeling har interesse i at holde området rent, men mangler et politisk grønt lys.

Mere end bare skrald


Det er virkeligt frustrerende, at vi bliver nedprioriteret. De burde overveje helhedsbilledet af vores pæne by.

Miriam Frank


Skraldet kommer ikke kun fra dem, der benytter Klosterpladsen. Miriam Frank fra Mustus fortæller, at mågerne får hende ud med kosten en gang i timen.

- Vi skal feje ca. en gang i timen. Det er ikke kun fordi, at folk smider med det, men mågerne tager det hele op. Det er altså skørt, at skraldespandene er så åbne for dem i en havneby, fortæller hun.

Kosten byder nu Mustus' kunder velkommen. Den kommer ikke tilbage i skabet, før de kan stoppe med at feje en gang i timen. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

Når Miriam Frank eller hendes medarbejdere har fejet efter mågernes graven i den topløse skraldespand, så kommer de ujævne gule fliser også frem.

- Jeg ved, der er mange ældre, som helt undgår vores side, for ikke at falde, når det er vådt eller frost. Det er virkeligt frustrerende, at vi bliver nedprioriteret. De burde overveje helhedsbilledet af vores pæne by, siger hun

Annonce

Prioriteringerne ligger andre steder

Helhedsbilledet af byen er også noget, som kommunen har haft på tavlen i forbindelse med deres opgradering af bymidten.

Ifølge Svendborg Kommunes ejendomschef, Peter Mouritsen, så har de blot prioriteret anderledes i området omkring Klosterplads.

- Der er ved det seneste budgetforlig afsat penge til byens rum og pladser med særligt fokus på offentlige toiletter i bymidten og en plan for de tilstødende arealer ved Klosterplads, fortæller han og fortsætter:

- I forbindelse med projekt liv i min by, indgår fortovet foran stationsbygningen ikke. Vi gør først noget ved fortovet, når der ligger en samlet plan for området, så længe at fortovet lever op til gældende regler.

Da avisen kommer forbi stationsbygningen har Miriam Frank og butiksmedarbejderne lige fejet. Den fyldte rist på fortovet giver kun et lille indblik i deres timelige oprydning. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

I forhold til skraldet, så er der ikke dog ikke nogen udsigter til forbedringer.

- Vi tager os ikke af DSB's områder, men fortovet er vores og der er en skraldespand i området. Vi har også brug for, at alle parter i området samarbejder om at holde det rent. Folk skal også smide ting i den, lyder det fra Peter Mouritsen.

Ejendomschefen bekræfter desuden, at fejemaskinen er forbi stationen en gang om ugen, og at grundejerne selv har ansvar for deres fortov.

Annonce

Frit fad i skraldespanden

Det tyder altså ikke på, at den anden halvdel af Klosterplads kan se frem til renovering i nærmeste fremtid. Om der er udsigter til flere skraldespande, det er findes der heller ikke et svar på.

Problemet med mågerne, der tømmer skraldet, er dog noget som Teknik og Miljø har overvejet.

- Det er en udfordring i det område, hvor vi skal balancere mellem at pizzabakkerne ender i skraldespanden, og mågen ikke tager den op. Jeg tror ikke der findes en mere mågesikker model, end dem vi har i forvejen, når den også skal benyttes i beruset tilstand, fortæller Peter Mouritsen.

Miriam Frank undrer sig ikke blot over, at dette er en eneste kommunale skraldespand på klosterplads. Hun forstår ikke, hvorfor den er åben for måger og skjult i et hjørne Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

I Aalborg Kommune forsøgte de sig med mågesikre skraldespande tilbage i 2014. Niels Sloth Christiansen fra Aalborgs Byer og Naturafdeling stod i spidsen for projektet, og han er kun delvis enig.

En top på skraldespanden fik nemlig reduceret, hvor meget mågerne svinede oppe nordpå.

- Man kan ikke få en helt mågesikker skraldespand, som folk også vil bruge. Folk vil ikke røre ved låg. Vi fandt ud af, at en rund top på skraldespanden reducerede skraldet. Det er sværere for dem at sidde ordenligt og nå affaldet på sådan en, fortæller Niels Sloth Christiansen.

- Det er dog hammer vigtigt at få dem tømt og drive dem rigtigt. Når skraldespandene er ca. to tredjedele fyldt, så hjælper den runde top ikke mere, hvis de ikke tømmes, afslutter nordjyden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

En handlekraftig kvinde fylder 80

Faaborg-Midtfyn

Lokal nedlukning af sogn truer efter fødselsdag og fest: Nu lukker alle kommunens bosteder for besøg

Annonce