Annonce
Fyn

Undersøgelse: Danskerne er næsten klar til elbiler

Hvis elbilerne bliver billigere at købe, og hvis de bliver nemmere at lade op, er mange danskere klar til at investere i det grønne transportmiddel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Langt størstedelen af de danske bilister vil gerne investere i en elbil. Det kræver bare, at priserne sættes ned, og at opladningsmulighederne forbedres. Det er konklusionen i en ny befolkningsundersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne på et tidspunkt, hvor flere politiske partier lufter ambitioner om at gøre det billigere at være elbilejer.

Det skal være både billigere og lettere at eje en elbil, hvis danskerne skal skifte deres benzin- og dieseldrevne køretøjer ud med et, de kan sætte i stikkontakten. Det er en af konklusionerne i en ny befolkningsundersøgelse, som brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne har gennemført i samarbejde med analysefirmaet YouGov blandt 2.000 danskere.

Brancheorganisationen repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Undersøgelsen viser, at rigtig mange danskere gerne vil købe en elbil, mens kun 14 procent rent faktisk er villige til at gøre det på nuværende tidspunkt. Lige under halvdelen - 40 procent - vil gerne vente, til bilerne bliver billigere, mens hver tredje ikke ønsker at købe en elbil, før det bliver lettere at lade dem op.

Der er derfor behov for at øge antallet af opstillede ladestandere markant – både ved motorveje og ude i kommunerne – mener Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Han glæder sig over, at stadig flere politikere lægger planer for en grønnere transportsektor. Det gælder blandt andet Venstre og Radikale Venstre, der nu foreslår at det skal være gratis at oplade elbiler frem til 2024, ligesom det skal være langt billigere - helst helt gratis - at køre over Storebæltsbroen.

- Det er rigtigt fine signaler at sende. Vores undersøgelse viser, at adgangen til flere offentligt tilgængelige ladestandere er en meget vigtig motivationsfaktor for de danskere, der overvejer, om det er tid til at skifte til en elbil. 61 procent svarer i vores undersøgelse, at det i nogen eller høj grad ville have betydning for deres lyst til at købe en elbil. Derfor er det et område, som bør få en helt central rolle i de kommende års indsats på elbilområdet, siger han.

Annonce

Prisen største barriere

Underdirektøren understreger også vigtigheden af, at man fra politisk hold vil sikre, at elbilmarkedet ikke bremses af høje afgifter.

- Elbilerne er dyre nok i forvejen. 44 procent svarer i vores undersøgelse, at netop prisen er den allerstørste barriere for deres lyst til at anskaffe en elbil. Så hvis politikerne vil tage deres egne grønne ambitioner alvorligt, er hele afgiftssystemet også noget, de bør overveje grundigt, mener Simon O. Rasmussen.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne er man gået aktivt ind i arbejdet med at påvirke den fremtidige klimapolitik. Det gør man blandt andet ved at være en del af de 13 klimapartnerskaber, der skal levere input og konkrete forslag til regeringen. Brancheorganisationen er således en del af partnerskabet indenfor bygge og anlæg.

- Hvis vi for alvor vil sætte turbo under den grønne omstilling, er det afgørende, at vi også kigger på det samlede billede. Netop vejtransporten er en af de helt store klimasyndere. En vellykket indsats her kan få stor betydning for hele CO2-regnskabet. Men det kræver selvfølgelig, at danskerne bliver motiverede til at sige farvel til benzin og diesel og goddag til eldrevne biler, siger Simon O. Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce