Annonce
Indland

Undersøgelse: Børn med handicap står uden for fællesskabet

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Det står skidt til med inklusionen af børn med fysiske og psykiske handicap i folkeskolen, viser undersøgelse.

Inklusionen af børn med psykiske og fysiske handicap i skolen halter.

Således svarer 45 procent af børnenes forældre i en spørgeskemaundersøgelse, at deres barn ikke trives i skolen.

Omtrent samme andel – 46 procent – svarer derudover, at deres børn "i lav grad" eller "slet ikke" deltager i sociale fællesskaber i fritiden.

Det kunne eksempelvis være samvær med venner eller deltagelse i fødselsdage og lignende arrangementer.

- Undersøgelsens konklusioner er desværre ikke synderligt overraskende, siger Janne Hedegaard Hansen, centerchef ved Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, til Kristeligt Dagblad.

Hun har i årevis forsket i inklusion og udvikling af inkluderende skoler.

- På trods af et øget fokus på inklusion er mange skoler endnu ikke lykkedes med at løse opgaven med at skabe klassefællesskaber med plads til mangfoldighed. Og når vi ikke er lykkedes med det, er det klart, at de børn – som ikke er som de fleste – kommer til at opleve mistrivsel, siger hun.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Danske Handicaporganisationer i anledning af FN's internationale handicapdag.

I undersøgelsen har 1197 forældre til børn med forskellige handicap deltaget, og knap 1000 personer har i gennemsnit besvaret hvert enkelt spørgsmål.

Langt størstedelen er forældre til børn med adhd og autisme, der går i en almindelig folkeskoleklasse.

Det var ellers blandt andet børn med disse diagnoser, som den såkaldte inklusionslov i 2012 havde til formål at integrere i almindelige folkeskoleklasser frem for at sende dem i specialklasser som hidtil.

Dengang var målsætningen, at 96 procent af alle skolebørn skulle gå i en normal klasse – i praksis betød det, at cirka 10.000 børn skulle overgå fra et specialundervisningstilbud til almindelig undervisning.

Forventningen fra politisk side var, at inklusionen skulle sikre elever med særlige behov en større faglig udvikling samt et stærkere socialt fællesskab.

I Danske Handicaporganisationer mener formand Thorkild Olesen, at spørgeskemaundersøgelsen viser, at problemet med børn med handicap, der mistrives i skolen "er større end, vi hidtil har troet".

- Jeg tror som udgangspunkt, at alle forældre gerne vil inklusion og mener, at målsætningen om øget inklusion er rigtig.

- Problemet er derfor snarere den manglende viden om handicap og de reaktioner, der kan komme fra et barn med eksempelvis adhd, siger han til Kristeligt Dagblad.

- Lærerne har ikke tilstrækkelig viden, og det har forældrene heller ikke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce