Annonce
Sydfyn

Under Ærø ligger en geologisk rodebutik, der giver grundvandet vanskelige vilkår: Hvordan sikrer vi bedst fremtidens drikkevand?

Under overfladen i den ærøske muld gemmer der sig en geologisk rodebutik. Modelfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Drikkevand er et vigtigt emne i den kommunale valgkamp. Dyk med ned i den ærøske undergrund, og bliv lidt klogere på, hvad der udfordrer beskyttelsen af det ærøske grundvand.

Ærø: Vand er noget, der vedrører os alle, men optager de færreste. På Ærø har vanddebatten været holdt i live af borgere, der er bekymret for drikkevandskvaliteten og en nylig og knap så flatterende undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), der kortlagde fund af giftrester i drikkevandsboringer, hvor Ærø indtog danmarkskortet som en af de kommuner med flest pesticidfund i drikkevandsboringer.

Undersøgelsen viste, at der var fund af giftrester i 97 procent af kommunens boringer. Ærø Vand tog til genmæle og kaldte undersøgelsen for en skræmmekampagne, fordi man havde medregnet boringer, der var taget ud af drift, og at der desuden ikke er kvalitetskrav til vandet i drikkevandsboringer, men kun til det vand der kommer ud af hanen. Ærø Vand forsikrede derfor forbrugerne om, at det vand, der kommer ud af hanen, er rent, og det er også korrekt, at det overholder de statssatte grænseværdier.

DN er en organisation, hvis formål blandt andet er at omdanne landbrugsjord til natur, og derfor er det selvfølgelig væsentligt at påpege, at organisationen har en politisk agenda. Men DN's undersøgelse og Ærø Vands modsvar rejser også spørgsmålet, om vi skal være tilfredse med, at vandhanevandet er rent efter statens standarder, fordi vandværkerne formår at blande og rense sig ud af problemerne, eller om vi skal længere ned i undergrunden og gøre mere for at sikre det grundvand, der ligger dernede.

Annonce

Derfor dykker vi først og fremmest lige et smut ned i den ærøske undergrund.

Marmorkagen under overfladen

Under overfladen i den ærøske muld gemmer sig en geologisk rodebutik, som man kalder for skråtstillede jordlag. Tilbage i istiden var der en gletsjer, som buldrede op gennem de fladt liggende lag af ler og sand i undergrunden, og gletsjerens kraft efterlod Ærø med en geologi, der i dag gør det vanskeligt og dyrt at kortlægge, hvor vandet ligger henne, og samtidig gjorde det øen mere sårbar for sprøjtemidler, som lettere kan trænge ned i grundvandet, når jordlagene er skrå og ikke flade. Det fremgår i Ærø Kommunes Vandforsyningsplan 2017-2029.

Lærke Thorling er chefkonsulent hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Grønland og Danmark (GEUS) med speciale i Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning. Hun sammenligner Ærøs undergrund med en marmorkage.

- Mange forestiller sig, at jordlag ligger pænt som en pandekage. På Ærø skal man mere tænke på en marmorkage, hvor lagene er væltet rundt mellem hinanden. Det vil sige, det er meget uforudsigeligt, hvis du skal stikke en strikkepind ned gennem og gætte, om du rammer ned i noget af det brune eller hvide.

Når Lærke Thorling bruger analogien om strikkepinden, der rammer det brune eller det hvide i en marmorkage, så henviser hun til, om man rammer sand, det hvide, eller ler, det brune, når man foretager en ny grundvandsboring. Man vil nemlig helst ramme sandet, for det er der, man indvinder grundvand fra - også kaldet grundvandsmagasiner. Leret, derimod, fungerer som grundvandets beskytter, og det ligger optimalt set horisontalt som et skjold, eller en pandekage, ovenpå grundvandet, så forurening ikke kan trænge igennem. Hvis lagene af ler og sand ligger hulter til bulter under jorden, så vil der være åbninger, hvor potentielle pesticider kan trænge igennem, og den problematik døjer man med på Ærø.

Kontorchef for grundvandskortlægning ved Miljøstyrelsen Per Schriver uddyber:

- Forureningen kan have lettere adgang til det lag, som du pumper (vand, red.) fra på grund af af de skråtstillede lag. Du borer, og så sætter du dit filter et sted, hvor der er sand, fordi så kan du hente vand op, men så har forureningen lettere adgang, fordi det kan løbe langs de her skråtstillede lag. Hvorimod hvis det er rent horisontalt (ligesom pandekager, red.), så kan du have ler ovenpå, og så skal det igennem leret, og det er rigtig svært for forureningen. Det går rigtig langsomt, og det bliver måske endda omsat, og så er dit magasin velbeskyttet.

Man kan ikke se under jorden. Eller det kan man egentlig godt, men det en hel del ressourcer at kortlægge, hvor de skråtstillede jordlag ligger omkring en boring, og det gør det kompliceret at kortlægge grundvandet på Ærø.

- Hvis du har skråtstillede lag, så kan forureningen fise ned ad de her gange med sand. Det kan være rigtig svært at se og måle, hvor det man skal ligge sin beskyttelse henne, siger Per Schriver og fortsætter:

- I områder med skråtstillede lag vil geologien ofte variere over korte afstande. Så hvis de skråtstillede lag skal kortlægges præcist, skal målingerne derfor foretages med kortere afstand end i områder med simplere geologi. Dette kræver flere målinger per kvadratkilometer, og derfor kan områder med skråtstillede lag nogle gange kræve flere ressourcer end andre områder. Vurdering af ressourcebehov og målebehov for Ærø er dog ikke udarbejdet endnu og vi ved derfor ikke endnu, hvor mange ressourcer der skal bruges eller hvilke målemetoder, der eventuelt skal bruges.

Annonce

Detailkortlægning og skov

En af hovedpointerne fra Per Schriver er, at det kan blive teknisk kompliceret at kortlægge grundvandet på Ærø på grund af de skråtstillede lag. Men når denne kortlægning er færdig, har kommunen et større og bedre datagrundlag til at udarbejde en indsatsplan for Ærø.

- Du kan enten løse det ved at lave detailkortlægning omkring dine boringer. Kan vi se, hvor vi har de skråtstillede lag? Så kan du lave en aftale med en landmand eller plante en skov. Hvis de er der (de skråtstillede jordlag, red.), kan man blive nødt til at sige, at her skal der ikke være forurening. Så er du nødt til at lave en restriktion på overfladen. Dette er dog kommunens ansvar at vurdere, hvilke områder der eventuelt skal beskyttes.

En restriktion kan for eksempel være inden for BNBO, boringsnære beskyttelsesområder, som er områder omkring en boring, hvor man vurderer, at der er særlig behov for beskyttelse mod forurening. På de områder skal kommunen vurdere, om der er risiko for udvaskning af sprøjtemidler, og vandforsyningen skal indgå aftaler med lodsejerne om jorden. Det er kommunens opgave at lave indsatsen med at beskytte grundvandet, og det er statens opgave at kortlægge, hvor kommunen skal beskytte henne. Den opgave er Miljøstyrelsen i gang med på Ærø nu, men det kan tage 2-3 år, før de er færdige. Per Schriver og folkene i Miljøstyrelsen laver 3D-modeller af undergrunden, så kommunen ved, hvilke områder de skal beskytte, så kommunen ikke beskytter jorden "i blinde".

- Vi laver den her kortlægning for at præcisere mere, hvor det er, man virkelig får noget for pengene, når det skal laves den her indsats.

Hvorfor kan man ikke bare sige, at man fx sikrer en 200 meters radius omkring en boring?

- Hvis du for eksempel har en boring med rigtig meget ler henover sig, så bliver der stort set ikke dannet noget vand omkring boringen, men så bliver det dannet længere ude, og så er det der, du skal beskytte. Det er svært at vide, hvor vandet til din boring bliver dannet henne. Hvis du ikke har data, der siger, hvor det er henne, så er det jo lidt at skyde i blinde. For mange boringer, bliver en stor del vandet dog dannet i BNBO, så her giver det god mening at beskytte, siger Per Schriver.

Nogle af de pesticider, der findes i grundvandet i dag, er et levn fra fortiden, men i dag er der langt skrappere restriktioner i forhold til hvad og hvor meget, man må sprøjte. Det varierer dog fra område til område, hvilke pesticider der bliver fundet, og om det er nye eller gamle, begge dele eller ingen pesticider, der bliver fundet.

- Afhængig af, hvilke pesticider der er, så kan de også være forbudt nu. Det vil sige, du kan godt plante en skov eller lave pesticid-restriktioner, men det gør ikke nogen forskel for den pesticid, der allerede er forbudt og ikke længere bliver brugt. Den kommer ikke ud længere på overfladen. Den skal bare igennem systemet. Det kan godt tage 50 år afhængig af opbygningen af den lokale undergrund. Hvis man plantede skov eller lavede pesticid-restriktioner over hele Ærø, så ville du om 50 år ikke have noget problem. Men her er det, at grundvandskortlægningen skal gøre det muligt at målrette indsatsen, siger Per Schriver.

Annonce

BNBO'er er ikke beskyttet

At plante skov over hele Ærø er nok ikke den løsning, der ligger ligefor. Imidlertid står kommunen over for at skulle gennemgå alle de nuværende BNBO'er på Ærø inden udgangen af 2022 og vurdere, om der er behov for beskyttelse på dem. Lige nu er der udlagt BNBO'er på Ærø, og kommunen skal i samarbejde med vandværkerne og landbruget i perioden 2019-2022 sikre, at der findes lokale og frivillige løsninger, som stopper den erhvervsmæssige brug af pesticider indenfor BNBO. Den opgave har altså været klar siden 2019, men ifølge Teknik- og miljødirektør i Ærø Kommune, Kirsten Johansen, har man endnu ikke talt med landmændene.

- Hvis det er en privat landmand, der ejer dem (grund med udpeget BNBO, red.), så har vi ikke været i kontakt med dem om noget som helst endnu, siger hun.

Der er nemlig et problem ifølge Jakob Nørby, som er geolog i Svendborg Kommune og en af dem, der skal assistere Ærø Kommune i opgaven. Problemet handler om den rette viden og penge.

- Lige er der udpeget BNBO'er på Ærø, som er udregnet af staten. Der er bare det problem, at de er udarbejdet efter den gamle vejledning, som sagde, at hvis der var en meget lille indvinding på en boring, så skulle der udlægges et areal, der svarer til, at grundvandet strømmer til boringen inden for to år.

Og nu bliver det en smule teknisk, men hæng i. Lige nu er de BNBO'er, der er udregnet på Ærø to-årige. Det vil sige, at staten har udlagt de områder, hvor det vil tage potentiel sprøjtegift to år at strømme ned til boringen, og det er de områder, som skal beskyttes, hvis BNBO'et vurderes til at være sårbart over for pesticider. Når man indvinder vand fra en boring, så fungerer området omkring boringen lidt som, når man trækker proppen ud af badekarret. Det vil sige, at vandet vil søge hen mod boringen som et vakuum, og derfor er det vigtigt at sikre området omkring boringen, hvis pesticiderne kan trænge ned til grundvandet inden for BNBO’et.

Men i fremtiden har staten besluttet, at der skal laves et-årige BNBO'er - hvilket betyder, man vil beskytte de områder, hvor det vil tage grundvandet ét år at strømme hen til boringen. Problemet for Ærø nu er ifølge Jakob Nørby, at kommunen skal tage udgangspunkt i de beregninger, staten har lavet for de nuværende to-årige BNBO'er, og når man skal lave beskyttelse for et to-årigt BNBO, så skal man beskytte et større område, end når man skal beskytte et et-årigt BNBO. Det er derfor dyrere at forhandle med lodsejerne, og derfor er man ifølge Jakob Nørby bekymret for, at man kommer til at kaste penge væk på beskyttelse i blinde af områder, der i fremtiden ikke skal beskyttes, fordi man ikke har den rette viden, og Miljøstyrelsen kommer med nye tal om nogle år. Derfor vil det i sidste ende blive forbrugerne, der kommer til at betale regningen, når kommunen pålægger vandværkerne at skulle lave aftaler med lodsejerne på områder, hvor man ikke er helt sikker på, at der er behov for beskyttelse.

Ud over at der i fremtiden skal udlægges et-årige BNBO’er, så siger den nye vejledning til BNBO’erne ifølge Jakob Nørby, at når geologien er kompliceret, som på Ærø, så skal der opstilles en grundvandsmodel til at bestemme BNBO’erne. Det vil sige, at de BNBO’er, der udlægges efter denne kortlægning, ikke kun er mindre, men de kan også få en anden retning og form end de nuværende.

- Om 4-5 år kommer der nye BNBO'er, og det er helt sikkert, at de ikke er fuldstændig magen til dem, der er nu. Og vi vil helst ikke beskytte noget, som ikke skal beskyttes, fordi så betaler du penge for noget, som ikke giver noget. Men situationen er, at der er nogle (BNBO'er, red.), og dem skal vi tage udgangspunkt i. Det har vi desværre fået Miljøstyrelsens ord på, siger Jakob Nørby og fortsætter:

- Hvis forbrugerne skal betale for at beskytte et stort område, og det så viser sig, at det nye BNBO havde en væsentlig anden retning, så har borgerne betalt for at beskytte et område, som måske ikke giver nogen beskyttelse.

Kommunen har derfor søgt, om de kan få lov til at lave beskyttelse for et-årige BNBO'er i stedet for, men det har de ikke fået grønt lys for. Derfor ved man ifølge Jakob Nørby ikke, om den beskyttelse, man kommer til at lægge, giver den bedste valuta for pengene, og det kan vise sig at se helt anderledes ud, når Miljøstyrelsen kommer med nye tal. Tilbage i juli interviewede Fyns Amts Avis også Per Schriver om samme problematik. Han mener godt, at kommunen kan bruge de nuværende beregninger som grobund for at lægge den rette beskyttelse:

- De har BNBO'er nu, og de kan godt bruge dem som grundlag for den beskyttelse, som de skal gennemføre. De kan også godt vurdere et behov for pesticidforbud på grundlag af de nuværende BNBO'er, udtalte han til avisen i 30. juli.

Hvordan fremtidens drikkevand kommer til at blive sikret, står derfor en smule uklart. På den ene side mener kommunen ikke, de kan lave rentable aftaler med lodsejerne ud fra de nuværende beregninger, og på den anden side mener Miljøstyrelsens Per Schriver godt, det kan lade sig gøre. Så det er der, landet ligger lige nu. Fyns Amts Avis følger med i, hvordan kommunen kommer til at beskytte Ærøs BNBO'er i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Assens

SF-profil melder sig ud efter interne stridigheder: - SF er ikke et enkeltmandsparti, hvor én person bestemmer alting

Odense For abonnenter

Tiltale mod 32-årig: Sendte bud efter Abdinurs drabsmand og to andre med skarpladte pistoler

Fyn

Corona-vacciner til de fynske børn giver travlhed - men ny aftale kan lette presset

Odense

Frygt for Omikron-variant afkræftet: Det er velkendt corona-virus som huserer på Rasmus Rask Skolen

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Nyborg For abonnenter

Unge i Nyborg får deres helt eget byråd

Odense

Klar til hygge: Psykisk sårbare modtog 10.000 kr. til anlæggelse af et afskærmet miljø i Bolbroparken

Odense

Første uheld: Letbanen støder sammen med personbil under testkørsel

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Middelfart

Flere dages ventetid på pcr-test: Regionen åbner ny mulighed for kviktest i Nørre Aaby

Fyn For abonnenter

Forening svindlede med indsamling til kræftramte børn: Formand ville frifindes i landsretten - fik langt hårdere straf

Kerteminde

Tina åbner klinik på sin landejendom: Nu mangler hun bare et behåret ben

Annonce