Annonce
Fyn

Ulykke på motorvejen: Ved du noget om den 23-årige?

Den Fynske Motorvej vinter trafik. Arkivfoto: Michael Bager
Fyns Politi vil gerne i kontakt med personer, der ved noget om den 23-årige mand, der natten til søndag døde på motorvejen syd for Odense. Han kom muligvis ned på vejen fra et parcelhuskvarter i Hjallese.

Odense: Hvorfor gik en 23-årig mand til fods på motorvejen syd for Hjallese natten mellem lørdag og søndag?

Det er Fyns Politi søndag formiddag i fuld gang med at finde ud af, efter at den unge mand blev ramt af en bil og dræbt på motorvejen omkring klokken 03.30 søndag. Politiet forsøger blandt andet at genskabe den unge mands aften indtil ulykken men har langt fra noget klart billede af forløbet endnu.

Manden blev ramt af en bil, da han gik i det nordlige spor på motorvejen, altså der hvor bilerne kører mod vest. Politiet ved ikke, hvilken retning manden gik i.

Som det fremgår af kortet her ved artiklen, skete ulykken en kilometer øst for afkørsel 51 Odense S, den store rundkørsel. Vejen tættest på stedet er Julagervænget, der er et stort parcelhuskvarter i Hjallese. Her har politiets hunde formentlig fundet spor efter manden, så det er muligt, at han er kommet fra dette kvarter og ned på motorvejen. Det oplyser vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi.

Annonce

Den 23-årige mand havde adresse i Odense M et godt stykke fra ulykkesstedet. Han er oprindelig fra Jylland og er muligvis flyttet til Odense i forbindelse med studier, siger vagtchefen, der meget gerne vil have oplysninger fra folk, der ved noget om mandens færden.

Bilen, der ramte ham, blev ført af en 21-årig mand, der var på vej til arbejde. Der er ingen mistanke om, at han var påvirket eller kørte for stærkt. En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

- Han er selvfølgelig dybt chokeret, men ellers er han ikke kommet noget til, siger Kenneth Taanquist.

På grund af ulykken var motorvejens vestgående spor spærret mellem afkørsel 50 Odense C og afkørsel 51 Odense S i de tidlige morgentimer indtil klokken 06.18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce