Annonce
Erhverv

Uligheden i formuerne er mindsket en lille smule

Fra 2015 til 2017 blev formuerne smurt en lille smule bredere ud ifølge en analyse fra Cepos.

Uligheden i formuer faldt mellem 2015 og 2017. Det viser en opgørelse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos, der har lavet et registertræk hos Danmarks Statistik over formuer målt ved gini-koefficienten.

Gini-koefficienten er et udtryk for, hvor tæt på en total ligelig fordeling af formuerne et land er.

I sin analyse skriver Cepos, at det skyldes, at mens de rigestes andel af formuerne i Danmark er faldet en lille smule, er den nederste halvdel af samfundets formue steget.

- Det skyldes mindre ulighed generelt, når vi kigger på de forskellige komponenter af en formue: Boligformue, fri formue og pensionsformuerne, siger cheføkonom hos Cepos Mads Lundby Hansen, der særligt peger på pensionen.

- Underliggende er der flere og flere, der sparer mere og mere op til arbejdsmarkedspension, fordi flere bliver omfattet af det.

Da det også er en fordel for de offentlige kasser, mener han, at det sagtens kunne udbredes.

- Jeg synes, at det er oplagt, at man får en obligatorisk pensionsopsparing i Danmark. Når man fylder 25 år, skal man i udgangspunktet begynde at betale ind til sin pension i et selvvalgt pensionsinstitut.

- Det er ikke nogen social begivenhed at blive gammel. Det ved vi godt, at vi gør, siger han.

Sune Caspersen, der er analytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), mener, at man skal have historikken med for at forstå udviklingen i ulighed.

- Sådan som jeg ser udviklingen i de sidste år, har vi et svagt fald i uligheden. Men går vi længere tilbage, som vi tidligere har gjort i AE, så kan vi se, at uligheden er steget ganske betydeligt.

- Det stigning, der har været tidligere, har været ganske betydelig. Og den udvikling vi har set fra 2015 til 2017 er et svagt fald. Så det rykker ikke rigtig ved det samlede billede.

Samtidig noterer opgørelsen, at 47 procent af formuerne i Danmark er placeret hos den tiendedel af befolkningen, der ejer mest.

Sune Caspersen påpeger dog, at opgørelsen mangler unoterede aktier. Det betyder, at eksempelvis familierne bag Lego og Bestseller ikke får medregnet værdien af deres ejerskab.

Det betyder ifølge Sune Caspersen, at der rent metodisk er en blind vinkel, når det kommer til de allerrigeste formuer. Og at uligheden derfor kan være større end Danmarks Statistiks tal giver udtryk for.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce