Annonce
Klima

Ukrudt med stor værdi: Frøbank skal sikre fremtidens fødevarer

Forskere har samlet frø fra vilde slægtninge til vores landbrugsafgrøder for at sikre vores fødevareproduktion mod klimaforandringerne. Foto: Crops Wild Relatives
Klimaforandringerne truer verdens afgrøder, men deres vilde slægtninge bærer nøglen til at gøre fødevarer hårdføre overfor tørke, sygdom og skadedyr.

På hesteryg, i kanoer og i jeeps, ja selv på elefanter er 100 forskere gået på jagt efter plantefrø i jungler, højsletter og bjerge. I afsidesliggende områder i 25 lande har de ledt efter vilde slægtninge til de almindelige afgrøder, der mætter verdens mange munde. 12 vilde bønnesorter er samlet ind i fire central- og sydamerikanske lande. I 11 lande, fra Pakistan over Spanien til Chile, fandt forskerne 21 vilde typer byg. I fire afrikanske og asiatiske lande samlede de frø fra ni forskellige banansorter.

Annonce
Indsamling af frø i Guatemala. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Det enorme indsamlingsarbejde – i alt er der samlet næsten fem tusinde prøver med 371 forskellige plantesorter – er den praktiske del af et stort internationalt projekt, der skal være med til at fremtidssikre verdens fødevarer mod en varmere klode. I fremtiden kommer der både mere tørke og flere oversvømmelser, og forskning peger på, at klimaforandringer vil sænke verdens landbrugsudbytte med op mod 30 procent i 2050. Samtidig bliver der flere og flere munde at mætte.

Dén udfordring skal de vilde frø være med til at løse.

Vilde planter klarer barske forhold

I mere end ti tusind år har mennesker dyrket jorden.

På verdensplan bliver der dyrket mere end 7.000 forskellige afgrøder. Men blot 12 afgrøder – som majs, hvede og ris – står tilsammen for omkring 80 procent af hele menneskehedens kalorieindtag.

- Alt, hvad vi spiser, er blevet tæmmet gennem tusindvis af år, siger Chris Cockel, der er forsker og projektleder på indsamlingsprogrammet af de vilde frø ved Royal Botanic Gardens i det sydlige England.

- Landmænd har altid valgt sorter, der giver en større høst, og så har de fremavlet og forstærket den karakteristik i planten, så afgrøderne nu giver et meget højt udbytte, forklarer Chris Cockel.

Men det er sket på bekostning af andre egenskaber, såsom modstandsdygtighed over for sygdomme, tørke eller skadedyr. Samtidig er planterne afhængige af, at bønderne passer dem med vand og gødning.

- Landbrugsafgrøder bliver simpelthen forkælede, siger Chris Cockel.

- Men deres vilde slægtninge, som bønderne nogle gange behandler som ukrudt, overlever af sig selv, uden menneskelig indblanding, uden ekstra gødning eller vand. Så de er ofte meget hårdføre og modstandsdygtige overfor barske forhold.

Det er egenskaber, verdens landbrugsplanter godt kan bruge, når klimaforandringerne tårner op i horisonten.

- Ideen er at avle modstandsdygtigheden tilbage i vores afgrøder, siger han.

Frø indsamlet i Peru. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Noahs Ark for planter

Forskerne har samlet frø ind i 25 lande på fire kontinenter. De fleste frø bliver sendt til Royal Botanic Gardens enorme frøbank i England, hvor Chris Cockel arbejder. For at sikre dem for eftertiden, bliver frøene tørret og frosset, så hans arbejdsplads, og de 1700 andre frøbanker i verden, fungerer som en slags Noahs Ark for klodens planter.

- Fra hver pakke frø sender vi 100 frø til specialiserede frøbanker og forskningsinstitutter verden over, hvor de er eksperter i forskellige arter. Vi sender risfrø til Filippinerne, aubergine til Taiwan, bananer til Belgien, hvede og byg til Libanon og Marokko…, opremser han.

Hans kolleger starter arbejdet med at isolere de specifikke genetiske karakteristika fra vildfrøene, som man derefter prøver at avle ind i landbrugets sorter med de samme metoder, som bønder har brugt i tusindvis af år. I Marokko arbejder de eksempelvis på at gøre hvede modstandsdygtig over for en særlig flueart, som angriber hvedens rødder. Og i Australien har forskere formået at krydse lucerne, der er en vigtig foderplante mange steder i verden, med en vild slægtning, så den kan trives i temperaturer fra -38 grader til +35 grader og stadig give et stort udbytte.

Forskere i 48 lande arbejder i øjeblikket med at krydse 19 forskellige afgrøder med deres vildtvoksende slægtninge. Det kan sagtens tage 15 år eller mere at komme frem med nye varianter, som er klar til at komme i markerne hos verdens bønder.

- Det er et langsomt arbejde, siger Chris Cockel.

- Men den genetiske variation kan hjælpe os mod klimaforandringerne. Nogle af de vilde planter, vi tænker på som ukrudt, har faktisk kæmpe værdi.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Sådan ser en frøbank ud. Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce