Annonce
Erhverv

Ukrainske praktikanter strømmer til landet: Glamsbjerg-gård har ikke haft danskere i 15 år

Eduard Nabok, 22, er en af de mange ukrainere, der har taget turen til Danmark i håb om at finde arbejde i landbruget. Foto: Peter Skjødt Mygind
Dansk landbrug er i stigende grad afhængig af ukrainske landbrugselever til at besætte de mange praktikpladser i branchen. Fra den 1. juni bliver dette nemmere, fordi regeringen har tilbagerullet tidligere stramninger i håb om at efterkomme landbrugets efterspørgsel på arbejdskraft. Et eksempel på dette er Eduard Nabok, der håber på at blive i Danmark, når hans praktik i Glamsbjerg er ovre.

Solen står højt over Ib Jensens agurkemarker lidt uden for Glamsbjerg. Landmanden instruerer sin ukrainske praktikant, Eduard Nabok, mens denne skifter det hvide dække, der beskytter de spæde agurkeskud mod det omskiftelige, danske vejr.

- Pas på med at træde i de her, siger Ib Jensen på engelsk og peger på den yderste sårække.

Eduard Nabok - eller Eddy, som han bliver kaldt - nikker indforstået og træder forsigtigt henover pletskuddene, mens han ruller dækket sammen. Han er allerede ved at falde ind i rutinerne på gården.

- Jeg havde det lidt svært, da jeg først kom hertil. Særligt på grund af klimaet. Men familien her har været rigtig søde til at hjælpe mig. Så det går allerede meget bedre, siger Eddy, der ankom til landet i april.

Annonce

Tilbagerulning af stramninger

Den 26. juni 2014 aftalte den daværende SR-regering sammen Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at lovgivningen omkring landbrugspraktikanter fra lande uden for EU skulle strammes. Af aftalen fremgik det at:

1. Der indføres krav om, at udenlandske praktikanter skal kunne tale et relevant andetsprog (engelsk, tysk, dansk, svensk eller norsk) på et rimeligt niveau. Niveauet sikres ved en internationalt godkendt sprogtest.

2. Der kan fremover kun gives opholds- og arbejdstilladelse som praktikant til ansøgere, der er under uddannelse.

3. Den maksimale aldersgrænse for en praktikant sænkes fra 35 til 30 år.

4. Den maksimale varighed af et praktikophold nedsættes fra 18 til 12 måneder.

Den 3. oktober 2018 fremlagde VLAK-regeringen et udspil, der skulle styrke rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. En del af udspillet gik ud på at tilbagerulle ovenstående stramninger fra 2014.

Den 30. april 2019 skrev Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg i et brev til ministeriet, at tilbagerulningerne nu var vedtaget. De nye regler træder i kraft den 1. juni 2019.

Eddy er en af mange. Alene i 2018 blev der givet 1685 opholdstilladelser til ukrainske landbrugspraktikanter. Det viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. Det er næsten en fordobling af antallet i 2016. Ifølge Eddy's arbejdsgiver, Ib Jensen, skyldes det, at det ikke er muligt at besætte praktikpladserne ellers.

- Vi startede faktisk med at få lithauiske praktikanter allerede i starten af 00'erne, fordi der ikke var nok danskere. Men med tiden blev det også svært at skaffe lithuaere, og så gik vi over til rumænere. Det har heller ikke været muligt de sidste par år, så nu har vi været nødt til at søge uden for EU's grænser til Ukraine, siger Ib Jensen.

Ved siden af arbejdet som landmand er Ib Jensen formand for Fyns Familielandbrug og byrådsmedlem i Assens for Venstre. Han fortæller, at det er den samme historie, han hører i hele landbruget.

- Vi har gradvist søgt længere og længere ned i det sydøstlige Europa for at finde folk, der vil komme herop. Det hænger sammen med, at løn- og arbejdsvilkårene er blevet bedre i de lande, vi tidligere har fået praktikanter fra, siger Ib Jensen.

Landbrugets efterspørgsel på udenlandske praktikanter har for nyligt resulteret i, at regeringen har tilbagerullet den forrige regerings stramninger på området fra 2015. Den såkaldte "afbureaukratisering for landbrugspraktikanter" træder i kraft den 1. juni og indebærer en afskaffelse af den obligatoriske sprogtest; afskaffelse af kravet om, at landbrugspraktikanter skal være under uddannelse, justering af alderskravet fra 30 til 35 år og mest afgørende: En justering af opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.

Ændringerne gælder borgere fra tredjelande - altså, lande uden for EU - og skal gøre det lettere at tiltrække eksempelvis ukrainere, som landbruget er afhængig af, hvis praktikpladserne skal fyldes. Det blev præsenteret i efteråret som en del af regeringens udspil "Styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft," hvilket samtidig afslører endemålet med praktikantordningen:

- Vi ser en del, der slår sig ned i Danmark efterfølgende og får arbejde på danske gårde. Det har vi også oplevet, at nogle af de praktikanter, der har været her, har gjort, siger Ib Jensen og pointerer, at der er mangel på arbejdskraft i landbruget.

- For mig at se handler det ikke om, at der kommer nogle østeuropæer og tager danskernes jobs. Det handler simpelthen om at få et arbejde gjort, som der ikke er nok danskere, der gider, siger han.

Ib Jensen har haft udenlandske praktikanter på sin gård siden starten af 00'erne. Foto: Peter Skjødt Mygind

Noget tyder da også på, at landbrug i stigende grad får den fornødne arbejdskraft fra tredjelande som Ukraine. Ifølge tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration er antallet af ukrainere, der har fået opholdstilladelse for at arbejde som driftsledere eller fodermestre i landbruget, steget fra 836 i 2016 til 872 i 2018.

Ib Jensens praktikant, Eddy, kender godt til tendensen.

- Der er mange i Ukraine, der gerne vil til Danmark og arbejde, for levevilkårene er bedre end derhjemme, siger Eddy, der skal være praktikant på gården ved Glamsbjerg indtil oktober, hvor Ib Jensen ikke længere har brug for hjælp til at passe sine afgrøder.

- Jeg vil gerne blive her bagefter. Jeg har talt med min onkel, der er ansat på et dansk landbrug med kyllinger. Han mener, at jeg kan komme derhen og fortsætte min praktik. Og måske få arbejde bagefter, siger den 22-årige ukrainer.

Selvom klimaet er væsentligt koldere i Glamsbjerg end i Ukraine, så har det ikke afskrækket Eduard Nabok fra at slå sig ned i Danmark. Foto: Peter Skjødt Mygind
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce