Annonce
Odense

Ugen i Odense: Økonomiaftale kan fjerne dele af sparekatalog

Skal vi spare eller hvad? Brug lige den nye økonomiaftale mellem kommunerne og staten til at tage en tænkepause, mener Jane Jegind (V), mens borgmester Peter Rahbæk Juel endnu holder kortene tættere til kroppen. Budgetforhandlingerne i Odense begynder i oktober. Arkivfoto: Michael Bager

Det er svært at spå om fremtiden. Og det er i virkeligheden kernen i de budgetforhandlinger, der i oktober tages hul på i Odense. For skal man holde fast i en plan om at finde besparelser for op mod 200 millioner kroner, så man kan bruge pengene på børnene og de ældre? Måske, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der ikke på forhånd vil love at tage nogle besparelser af bordet trods en millionindsprøjtning i kommunekassen med den økonomiaftale, som landets kommuner indgik med regeringen fredag.

Eller skal man købe sig lidt tid og købe regeringens argument om, at man også med kommende økonomiaftaler vil hjælpe kommunerne med den demografiske udfordring, der giver både flere børn og ældre? Det mener Venstres Jane Jegind, der flere gange har bedt borgmesteren og det røde flertal om at overveje, hvor hårdt det er nødvendigt at skære for at skaffe flere penge.

Og Jegind har en pointe. For der er et hav af usikkerhedsmomenter, der kan få stor betydning for budgetforhandlingerne i byrådet. Den første er den nybagte kommuneaftale: Giver den i omegnen af 77 ekstra millioner, som Borgmesterforvaltningen med masser af forbehold regnede sig frem til fredag? Hvis ja, så er regningen for næste års demografiske udvikling hurtigt betalt. Den vurderer kommunen selv til at være på cirka 27 millioner. Og så er der en mulig skattestigning på 0,2 procentpoint, som aftalen også åbnede op for med en pulje, som landets økonomisk trængte kommuner kan søge. Den vil flertallet bag den såkaldte velfærdsprocent (S, EL, R, SF, AL og DF, red.) søge, og får Odense lov at sætte skatten op igen, giver det cirka 45 millioner ekstra i kassen hvert år. Der er også det såkaldte finansieringstilskud fra staten, der de seneste år har sendt omkring 190 millioner kroner årligt til Odense. Det er stadig uvist, hvor stort det beløb bliver næste år.

Og så er der ikke mindst antallet af ledige, hvor kurven er begyndt at gå den forkerte vej i Odense. De mange borgere udenfor arbejdsmarkedet er i virkeligheden den allerstørste udfordring for kommunens økonomi - og her kan en del af forklaringen på borgmesterens ønske om at kradse penge sammen med besparelser og omprioriteringer ligge. For det kan meget vel være her, der skal investere endnu flere penge, inden man kan gøre noget for børnene og de ældre.

Men uanset udfaldet endte ugen i plus i forhold til næste års budget. Og det bliver nærmest umuligt at gå ind i en budgetforhandling uden at fjerne nogle af de besparelser, der ellers er lagt op til. Hvor mange det bliver, må vi vente at se til midten af oktober.

God søndag!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce