Annonce
Erhverv

Uenighed flækker Sydbanks bestyrelse: Formand trækker sig

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uenighed om strategi og ledelsesskik har delt Sydbanks bestyrelse. Fire ud af otte medlemmer trækker sig.

En tredjedel af bestyrelsen i Sydbank har trukket sig fra deres poster, oplyser banken tirsdag aften i en meddelelse til fondsbørsen. Blandt de medlemmer, der er udvandret, er både formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo.

Ifølge meddelelsen har de to sammen med to menige medlemmer af bestyrelsen været så uenige i den fremtidige strategi og governance (skik for god selskabsledelse, red.), at de har brudt med banken.

De resterende otte medlemmer i Sydbanks bestyrelse har besluttet at tage meldingen "til efterretning" og fortsætte med sine planer.

Samtidig annoncerer banken, at der brygges på nye tiltag, der vil blive præsenteret 30. oktober, når selskabet kommer med regnskab for tredje kvartal.

- Der vil i forbindelse med offentliggørelsen af bankens Q3 regnskab blive fremlagt tiltag, som vil understøtte en bedre balance mellem indtjening og omkostninger, skriver Sydbank.

Sydbanks bestyrelses tilbageværende medlemmer har konstitueret sig med Lars Mikkelgaard-Jensen som formand og som Jacob Christian Nielsen som næstformand.

Ifølge investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen tyder noget på, at sparekniven er blevet fundet frem i skuffen - og at ikke alle har kunne lide, hvad de så.

- Det betyder i al fald, at man ikke kan nøjes med at reducere med en-to filialer eller små 20 ansatte, lyder hans analyse til Ritzau Finans.

- Formentlig skal banken finde besparelser på 5-10 pct. i omkostningerne over en periode. Det lyder måske voldsomt, men det vil være langsigtet og måske over en tre-fireårig periode, og man har ikke så mange alternativer.

Han mener, at den nuværende strategi plan for 2019 til 2022 er "meget lidt konkret" og uden klare mål for den finansielle udvikling.

Bankens egenkapital er de seneste år skrumpet markant. Bankens forretning er blandt andet presset af faldende renter og øgede omkostninger til compliance.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce