Annonce
112

Voldsom demonstration i Svendborg: Flygtning udvist for at spytte på Rasmus Paludan

En syrisk flygtning er dømt for at spytte den omstridte leder for partiet Stram Kurs Rasmus Paludan i ansigtet. Arkivfoto: Martin Ravn
31-årig flygtning idømt fængsel og udvisning for vold mod politikeren Rasmus Paludan, Stram Kurs, under demonstration i Svendborg.

Svendborg: - Jeg havde hørt, at der var en mand, der ville brænde koranen af, forklarede en 31-årig statsløs palæstinensisk flygtning fra Syrien, der i Retten i Svendborg forleden stod tiltalt for vold mod politikeren Rasmus Paludan, Stram Kurs.

Han forklarede, at det med afbrændingen havde gjort ham vred og stresset, og derfor var han under et valgarrangement i Svendborg i foråret trådt frem foran politikeren og havde spyttet ham i ansigtet.

Den 31-årige erkendte episoden, og det blev desuden bevist af anklageren med en videooptagelse fra begivenheden, der fandt sted på Centrumpladsen den 30. maj om aftenen.

Den 31-årige ramte Paludan i ansigtet, og det takserede domsmandsretten til en overtrædelse af straffelovens paragraf 244, der handler om vold.

Den tiltalte, der har haft opholdstilladelse i Danmark de seneste fem år, blev idømt fængsel i 30 dage og udvisning af Danmark de kommende seks år.

Han blev ikke fundet egnet til udførelse af samfundstjeneste, selvom han ellers var positiv overfor den mulighed.

Manden, der fra sit hjemland har en uddannelse som elektriker, har ikke haft arbejde i Danmark. For øjeblikket bor han hos sin mor, han taler ikke dansk og vurderes af Udlændingestyrelsen til at have større tilknytning til Syrien end til Danmark. Blandt andet fordi hans hustru og deres tre børn for få måneder siden frivilligt er rejst tilbage til hjemlandet.

Partilederen for Stram Kurs, Rasmus Paludan, dukkede under valgkampen i maj op i Svendborg under svær politibevogtning, og det medførte hurtigt en sammenstimling af mennesker - både tilhængere og modstandere var mødt op.

Foruden den nu voldsdømte syriske flygtning, blev også en anden person anholdt den aften. Vedkommende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen.

Annonce

Jeg havde hørt, at der var en mand, der ville brænde koranen af.

Dømt for at spytte på Rasmus Paludan

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce