Annonce
Odense

Udviklingschef: To billetter til den, der kan finde kvindeligt hovednavn til Tinderbox

Tinderbox 2015, arkivfoto

Kun to ud af 101 navne er kvinder på årets Tinderbox. Problematisk, men umuligt at gøre noget ved, mener udviklingschef i Odense&Co, som er samarbejdspartner på festivalen.

Politiken.dk skrev mandag, at kun to ud af 101 navne på Tinderbox 2016 indtil videre er kvindelige. Det er noget, der tirsdag har fået diskussionen om kønsdiskrimination i musikbranchen til at blusse op.

Både Tinderbox' hovedsponsor, Odense Kommune, og Odense&Co, som er kommunens samarbejdspartner på festivalen, har fået på puklen, fordi der er markant flere mandlige end kvindelige kunstnere på Tinderbox 2016.

Men sådan ser det simpelthen ud i musikbranchen lige nu, forklarer udviklingschef i Odense&Co, Ronnie Hansen, til Fyens.dk

- De store navne på ønskelisten er enten engagerede af egne shows, som de tjener markant flere penge på (kapitalisme over søskendesolidaritet) eller booket til andre festivaler, skriver han i en Facebook-opdatering tirsdag morgen.

I samme opdatering udlover udviklingschefen to billetter til Tinderbox til den, der kan fremdrive et realistisk bud på en kvindelig kunstner på niveau med festivalens øvrige hovednavne.

Hvorfor udlove to billetter til den, der kan finde et realistisk bud på et kvindeligt hovednavn?

- Det for at vise, hvor sikker jeg er på, at jeg har ret. Jeg har lavet regnestykket rigtig mange gange, og jeg har undersøgt det hundrede procent.

Annonce

For få kvinder er generelt problem

Ronnie Hansen skriver i sin Facebook-opdatering, at han generelt er træt af den skæve kønsfordeling, der er på alle landets festivaler, og at han derfor også er træt af, at Politiken i deres artikel har valgt at fokusere så voldsomt på Tinderbox uden at have blik for, at det generelt er et problem, at der er få kvinder i livemusikken.

- Jeg synes, debatten bliver for unuanceret, hvis den kun handler om Tinderbox. Det er et generelt problem, som har været i branchen i mange år, og som også er blevet italesat i mange år. Det er et problem, der eksisterer hele vejen rundt og ikke kun er eksemplificeret ved Tinderbox, siger han til Fyens.dk og uddyber:

- Jeg synes, der er noget galt med præmissen for artiklen, fordi det kun handler om én festival. Samtidig synes jeg, at præmissen med at koble det sammen med en provinsting er forkert. Det er et generelt problem og har ikke noget med en festival i provinsen at gøre.

Ronnie Hansen tror ikke på, at den skæve kønsfordeling på årets Tinderbox får konsekvenser for antallet af solgte billetter, men han er samtidig opmærksom på, at problemstillingen kan føre til massiv debat.

- Jeg tror, der er mange, der tænker over det, og det synes jeg også, man skal. Det er også noget, vi selv tænker over. Jo mere folk tænker over det, jo mere debat vil der komme ud af det, for det er en reel problemstilling.

- Kunne man gøre det anderledes, så gjorde vi det, siger han.

Ditte Giese og Politiken har i dag en artikel om en skæv kønsfordeling på årets Tinderbox.Jeg er, og har i lang tid væ...

Opslået af Ronnie Hansen på 11. april 2016

Læs også: Her er kønskritikken af Tinderbox: - Jeg føler mig ikke inviteret som kvinde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce