Annonce
Indland

Udviklingen er vendt: Markant flere fynske piger får HPV-vaccine

Fynske piger er blandt de piger i hele landet, som oftest vælger at blive vaccineret mod HPV. Foto: Martin Ballund/Scanpix

Antallet af piger, der bliver HPV-vaccineret, fortsætter med at stige. Knap 40.000 piger valgte i 2018 at blive vaccineret mod HPV. Af alle landsdele er andelen af færdigvaccinerede piger størst på Fyn.

Piger og deres forældre har igen genvundet tilliden til HPV-vaccinen, der i nogle år var udsat for massiv kritik. HPV-vaccinen beskytter mod syv typer HPV, som tilsammen er ansvarlig for op mod 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

De nye tal for udviklingen i vaccinationsdækningen i 2018 er netop gjort op. I alt 38.624 piger påbegyndte HPV-vaccination i 2018 - mens tallet i 2017 var på 31.714. Det er en positiv fremgang på over 20 procent.

På Fyn var andelen af færdigvaccinerede piger fra årgang 2004 63 procent i december 2018. Det er den højeste andel i hele landet. Lavest er den på Syd- og Vestsjælland med 52 procent, mens landgennemsnittet ligger på 57 procent.

Forældrenes bekymring for HPV-vaccinen var igennem flere år meget tydelig at aflæse i opbakningen til det vaccinationsprogram, det tilbydes gratis til piger i alderen mellem 12 og 18 år. I foråret 2016 kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at tilslutningen til HPV-vaccinen på Fyn var styrtdykket.Kun 31 procent af fynske piger født i 2003 havde fået vaccinen. Faldet var dramatisk. Hos pigerne fra årgang 2002 på Fyn var vaccinationsgraden 74 procent. I de to årgange før det blev henholdsvis 82 og 88 procent af pigerne vaccineret.

Annonce

Undersøgelser viser, at HPV-vaccinen virker, fordi der blandt HPV-vaccinerede piger er markant færre, der får forstadier til livmoderhalskræft. Og når kvinderne ikke får forstadier, så får de heller ikke livmoderhalskræft.

Janne Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse

Ikke for sent

Nu ser det for alvor ud til, at udviklingen er vendt.

- Det er fantastisk at se, at tilslutningen til HPV-vaccinationen fortsat stiger. Vaccinen beskytter pigerne mod HPV, som kan medføre celleforandringer, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Det budskab er vi lykkedes med at få ud til pigerne og deres forældre, især i kraft af vores Stop HPV-indsats, og det kan vi jo kun glæde os over, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

De nye tal viser desuden, at et stort antal piger fra de årgange, der tidligere har haft lav vaccinationsdækning, nu også er blevet vaccineret:

- Og det er vigtigt at understrege, at hvis man er påbegyndt HPV-vaccinationen, men ikke er blevet færdig, er der stadig tid til at få de sidste doser og dermed sikre sig fuld beskyttelse. Tilbuddet er nemlig gratis, indtil man bliver 18 år, påpeger Bolette Søborg.

Ifølge tallene fra Statens Serum Institut er 58 procent af pigerne fra årgang 2003 - altså de piger, som bliver 16 i år - nu færdigvaccineret. For to år siden var andelen 28 procent.

HPV-vaccinen virker

Hver dag får en dansk kvinde konstateret livmoderhalskræft, mens der hvert år er omkring 6000 kvinder, der opereres for forstadier til sygdommen. HPV-vaccinen kan forebygge både livmoderhalskræft og forstadier til livmoderhalskræft. Derfor er Kræftens Bekæmpelse glade for, at der igen er tillid til vaccinen.

- Undersøgelser viser, at HPV-vaccinen virker, fordi der blandt HPV-vaccinerede piger er markant færre, der får forstadier til livmoderhalskræft. Og når kvinderne ikke får forstadier, så får de heller ikke livmoderhalskræft, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard.

HPV-vaccinen kan forhindre 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, og det er den første forebyggende kræftvaccine - en vaccine, der også beskytter mod en række andre HPV-relaterede kræftformer og kønsvorter.

Vaccination mod livmoderhalskræft har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 1. januar 2009. Tilbuddet gælder for piger og unge kvinder i alderen 12-17 år.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce