Annonce
Nordfyn

Udvikling: Færre kistebegravelser giver plads til nye tiltag på kirkegårdene

Ved Enghave Kirke i København har lokale spejdere i samarbejde med naboer til kirken udnyttet dens jord og anlagt en kreativ og smuk byhave, som kaldes for Vesterbros Nabopark. Foto: Marianne Black
Samlet set råder den danske folkekirke over 11.000 hektar jord, men en stigende andel af den jord står uudnyttet hen i takt med, at færre vælger en kistebegravelse. I 2018 blev otte ud af ti døde kremeret, og derfor bør kirkegårdene nytænkes, lyder det fra Bogense Provsti.

Nordfyn: Bogense Provsti, der tæller 30 kirkegårde, har besluttet at sætte mere fokus på kirkegårdenes udvikling. Derfor har Bogense Provsti lavet en aftale med tidligere kirkegårdsleder ved Svendborg Kirkegårde, Tommy Christensen, som hvert menighedsråd kan kontakte og herfra få gode råd og ideer. Provst Keld B. Hansen forklarer:

- Når jeg vælger at bringe Tommy Christensen i spil, er det fordi, at der bliver flere og flere ledige gravpladser på kirkegårdene, og derfor skal vi arbejde på, at kirkegårdene ser attraktive ud, også i fremtiden. Og med et dalende behov for gravpladser går det i retning af mere parklignende kirkegårde. Så skal vi se på, hvor vi kan tilbyde, at man bliver sat i jorden, hvad enten det er i kiste eller urne. Man skal jo ikke sprede kister elle urner ud over hele kirkegårdsjorden, men formentlig afsætte bestemte sektioner, for eksempel tæt på kirken, til gravpladser, og så omlægge resten.

Annonce

Hvordan gør andre?

I Østrup Kirke er man allerede begyndt at bruge overskydende plads på kirkegården på en ny, grøn måde.

Her forsøger man at være selvforsynende med blomster til brug i alterbuketter. På kirkegården har man etableret et lille bed med stauder, der blomstrer på forskellige tidspunkter.

Heriblandt sølvspir, hosta, stjerneskærm, sankhansurt, alunrod, månestråle, tulipaner og påskeliljer.

I november består alterbuketterne mest af stedsegrønne planter fra kirkegården. Ønsket er også at dyrke blomster, som kan tørres og give farve til buketterne om vinteren.

Flere ideer

Keld B. Hansen er udover virket som provst også formand for Grøn Kirke. Grøn Kirke er en arbejdsgruppe, der arbejder for at fremme og fastholde et grønt engagement og ændret adfærd i en mere klimaansvarlig og bæredygtig retning blandt kirker, kirkelige organisationer og kirkelige grupper. Derfor har han flere ideer til, hvordan man kan omdanne kirkegårdene:

- Man kan etablere staudebede eller lave græsarealer i stedet for perlesten, så man får et grønt look. Man kan plante sommerfuglebuske eller opsætte insekthoteller for at fremme biodiversiteten. Man kan lave duftafsnit eller sætte bænke på kirkegården for på den måde at gøre det til et rart sted. Men først og fremmest skal vi have fremtiden for øje. Når vi taler om kirkegårdsudvikling, så har vi det lange perspektiv på: Hvordan sørger vi for, at vi også om 50 år har smukke og attraktive kirkegårde uden alt for mange tomme gravsteder?

Keld B. Hansen understreger, at det er op til hvert enkelte menighedsråd at beslutte, hvad der skal ske med kirkegården.

Ifølge tal fra Danske Krematoriers Landsforening er det otte ud af ti, der vælger at blive kremeret (83,9 procent i 2018).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce