Annonce
Nordfyn

Udvikling: Færre kistebegravelser giver plads til nye tiltag på kirkegårdene

Ved Enghave Kirke i København har lokale spejdere i samarbejde med naboer til kirken udnyttet dens jord og anlagt en kreativ og smuk byhave, som kaldes for Vesterbros Nabopark. Foto: Marianne Black
Samlet set råder den danske folkekirke over 11.000 hektar jord, men en stigende andel af den jord står uudnyttet hen i takt med, at færre vælger en kistebegravelse. I 2018 blev otte ud af ti døde kremeret, og derfor bør kirkegårdene nytænkes, lyder det fra Bogense Provsti.

Nordfyn: Bogense Provsti, der tæller 30 kirkegårde, har besluttet at sætte mere fokus på kirkegårdenes udvikling. Derfor har Bogense Provsti lavet en aftale med tidligere kirkegårdsleder ved Svendborg Kirkegårde, Tommy Christensen, som hvert menighedsråd kan kontakte og herfra få gode råd og ideer. Provst Keld B. Hansen forklarer:

- Når jeg vælger at bringe Tommy Christensen i spil, er det fordi, at der bliver flere og flere ledige gravpladser på kirkegårdene, og derfor skal vi arbejde på, at kirkegårdene ser attraktive ud, også i fremtiden. Og med et dalende behov for gravpladser går det i retning af mere parklignende kirkegårde. Så skal vi se på, hvor vi kan tilbyde, at man bliver sat i jorden, hvad enten det er i kiste eller urne. Man skal jo ikke sprede kister elle urner ud over hele kirkegårdsjorden, men formentlig afsætte bestemte sektioner, for eksempel tæt på kirken, til gravpladser, og så omlægge resten.

Annonce

Hvordan gør andre?

I Østrup Kirke er man allerede begyndt at bruge overskydende plads på kirkegården på en ny, grøn måde.

Her forsøger man at være selvforsynende med blomster til brug i alterbuketter. På kirkegården har man etableret et lille bed med stauder, der blomstrer på forskellige tidspunkter.

Heriblandt sølvspir, hosta, stjerneskærm, sankhansurt, alunrod, månestråle, tulipaner og påskeliljer.

I november består alterbuketterne mest af stedsegrønne planter fra kirkegården. Ønsket er også at dyrke blomster, som kan tørres og give farve til buketterne om vinteren.

Flere ideer

Keld B. Hansen er udover virket som provst også formand for Grøn Kirke. Grøn Kirke er en arbejdsgruppe, der arbejder for at fremme og fastholde et grønt engagement og ændret adfærd i en mere klimaansvarlig og bæredygtig retning blandt kirker, kirkelige organisationer og kirkelige grupper. Derfor har han flere ideer til, hvordan man kan omdanne kirkegårdene:

- Man kan etablere staudebede eller lave græsarealer i stedet for perlesten, så man får et grønt look. Man kan plante sommerfuglebuske eller opsætte insekthoteller for at fremme biodiversiteten. Man kan lave duftafsnit eller sætte bænke på kirkegården for på den måde at gøre det til et rart sted. Men først og fremmest skal vi have fremtiden for øje. Når vi taler om kirkegårdsudvikling, så har vi det lange perspektiv på: Hvordan sørger vi for, at vi også om 50 år har smukke og attraktive kirkegårde uden alt for mange tomme gravsteder?

Keld B. Hansen understreger, at det er op til hvert enkelte menighedsråd at beslutte, hvad der skal ske med kirkegården.

Ifølge tal fra Danske Krematoriers Landsforening er det otte ud af ti, der vælger at blive kremeret (83,9 procent i 2018).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce